En smuk død er da i det mindste noget, synes stemningen at være i slutningen af 1800-tallets Danmark. Tuberkulosen hærger og gør de bleghvide, hostende patienters sorte rander under øjnene til til et romantisk ideal. De ramte føler sig næppe henrivende, mens de kvæles i deres eget blod. Frisk luft og åbne vidder udgør som oftest den tvivlsomme behandling, men kunstnerne inspireres af den dødelige lungesygdom.