Indtalt efter tonen

Please, lad mig komme i skole

May 28, 2020 Vejle Kommune Season 1 Episode 1
Indtalt efter tonen
Please, lad mig komme i skole
Show Notes

En håndværker kommer ind i dit hus og fortæller dig, at han lige er kommet hjem fra skiferie i Østrig. En sorggruppe, du skulle have deltaget i, bliver aflyst. Du oplever et langt større nærvær i samlivet med din mand. Og pludselig begynder du at savne at gå i skole.

Corona-krisen har påvirket vores liv på vidt forskellige måder. I dette første afsnit af "Indtalt efter tonen" kan du høre tre borgere fra Vejle Kommune fortælle deres historier om livet under corona-krisen til vores telefonsvarer.

Indtalt efter tonen er lavet i et samarbejde mellem Vejle Bibliotekerne, Vejle Musikteater og VejleMuseerne. 
Den er redigeret og speaket af Søren Prehn.
Redaktionen består af Emilie Husted, Emil Eggert Scherrebeck og Søren Prehn.

Se mere på: www.vejle.dk/indtalteftertonen

Du er stadig velkommen til at ringe ind på 76 81 30 33 og fortælle din historie fra corona-krisen.