PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik

PETERgogikum - 60 - Nyere forskning: Pædagogik med Hjertet Forrest

Peter Frostholm & Jakob Bjerre Episode 60

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 1:41:52

Send us Fan Mail

I dette afsnit af PETERgogikum dykker Peter ned i ideerne, idealismen, praksisserne og anaylserne i bogen: Pædagogik med hjertet forrest – et bidrag til nærvær og etik i dagtilbud.

Ja, den er god nok. Peter taler denne gang om en bog, han selv har været med til at skrive. Vi går altså fuld ananas i egen juice. Men heldigvis handler afsnittet mindre om forfatterne og mere om det, bogen forsøger at sætte ord på: god pædagogik.

Bogen bygger på etnografisk aktionsforskning i to daginstitutioner i Ikast-Brande Kommune. Gennem observationer fra garderoben, måltidet, kælderen og børns selvinitierede leg undersøges, hvad der sker, når nærvær, relationer og professionel dømmekraft får lov til at stå i centrum.

Sammen med bidragydere Anne-Cecilie Gam Jessen, Heidi Bak Nielsen og Thomas Linde-Bech argumenterer redaktørerne Mine Rasmussen og Peter Hornbæk Frostholm for en hjerteledet, fænomenologisk, situeret og taktfuld pædagogik. En pædagogik, der insisterer på, at pædagoger både har ret og pligt til at handle i den konkrete situation med børnene for øje og dømmekraften som kompas.

Afsnittet er samtidig en tillidserklæring til pædagogfaget og de mange pædagoger, som hver dag skaber betydningsfulde fællesskaber og gode hverdagsliv for børn.

God lyttelyst!

Pædagogik med hjertet forrest – et bidrag til nærvær og etik i dagtilbud er ude på forlaget  Frydenlund og er redigeret af Mine Rasmussen & Peter Hornbæk Frostholm