.png)
Kunderejsen
Her finder du mine samtaler med nogle af de skarpeste og mest interessante mennesker der arbejder med kundeoplevelser, kundeledelse, kundeorientering, CX, CEM og mange andre emner som har betydning for kundeoplevelsen. I bund og grund handler podcasten om min nysgerrighed og søgen efter hele tiden at lære nye ting. Jeg hedder Thomas Stack og har arbejdet med kundeoplevelser fra før det var det vi kaldte det - i dag har jeg ansvaret for kundeoplevelsen hos Albatros Travel i København. Jeg håber at du finder samtalerne givende og interessante. God fornøjelse.
Kunderejsen
8. Samtale med Søren Smit om medarbejderoplevelser, kundeoplevelser og transformation
I dette afsnit har jeg fået fat på Søren Smit som er Direktør for Forretningudvikling hos Ennova og har en fortid som ansvarlig for kundeoplevelsen hos TDC. Søren arbejder i dag med at udvikle produkter og viden i krydsfeltet mellem kundeoplevelser (CX) og medarbejderoplevelser (EX). Søren har skrevet flere bøger og her tager vi udgangspunkt i den seneste bog: Bedst til Medarbejderoplevelser - 16 konkrete tiltag til jeres EX-transformation.
Undervejs i samtalen taler vi om hvad EX er, hvordan det er inspireret af CX og hvad det er, der er nyt. Vi kigger også på hvilken værdi det skaber for virksomheden at fokusere på EX og hvordan man kan få struktur på arbejdet. Vi ser på vigtigheden af forankring hos topledelsen, viden gennem målinger, udvikling via Design Thinking og Transformation og meget mere.
God fornøjelse og jeg håber at du finder samtalen inspirerende.
Søger du gratis fagligt brændstof til at skabe resultater med kundeoplevelsen? Snup vores CX Explorer medlemskab i Experience Management Community