Benderfeldts Spadestik
Vi tager et spadestik dybere, for at undersøge hvad der gemmer sig bag mennesket. Historier, man ofte kan spejle sig i og som giver anledning til eftertanke fremlægges råt for usødet og giver et indblik i sommetider barske historier, man måske ikke forbinder med den pågældende person. Alle personer bærer på et narrativ og en bagage, som her udforskes i en times samtale.
Benderfeldts Spadestik
Episode 28: Jakob
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I Silkeborg har vi en skøn og fuldstændig anderledes tøjbutik til mænd: Dr blue love (tidligere Texas Collective ). Ejeren Jakob lagde for et lille stykke tid siden et ret vildt opslag op på Facebook. Det handlede om hans kærlighed til en god ven, der valgte at opgive livet - det blev for hårdt. Da jeg læste Jakobs besked tænkte jeg: den mand må jeg lære bedre at kende. Her får du også chancen.
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
- Kontakt din egen læge inden for åbningstid eller ring til lægevagten:
- Region Hovedstaden: 1813
- Region Sjælland: 1818
- Region Midtjylland: 7011 3131
- Region Nordjylland: 7015 0300
- Region Syddanmark: 7011 0707
- Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise og har brug for hurtig hjælp.
- Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk
- På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd.
Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende.
Her sidder jeg klar til at tage imod Jacob. Der ringer på min dør lige om lidt. Jeg er mega spændt på at have en snak med ham, fordi han har jo en tøjbutik op i Tjæborg, som vi er rigtig vilde med. Men han lagde også det, der vist. Det var jo en Facebook-tæng, han lagde op for et stykke tid siden, hvor jeg kunne forstå, at han havde mistet en god vind. Og den dybte, han afspejlet i det skriv, han lavede til sine nu afdøde ven, den rørte mig dybt, og jeg tænkte, at ham har jeg lyst til at lære bedre at kende. Så jeg glæder mig til, at vi sammen kan prøve at lære ham mig bedre at kende lige om lidt. Ja, det skal. Så kører den Jacker. Så gør den. Ja velkommen til. Tak skal jeg. Altså. Jeg plejer jo. Du må godt have mere fon lidt til der på.
SPEAKER_00Ender hen, ja tak.
SPEAKER_02Jeg plejer jo sådan at starte med at sige, vil du ikke godt lige præsentere dig?
SPEAKER_00Jo.
SPEAKER_02Det er noget med og civil status, det er det ikke det, man kalder det for.
SPEAKER_00Jo, det kan vi godt. Jeg hedder Jakob, og jeg er lige knap 39 år. Og lykkelig, meget, meget lykkelig gift med to vidunderlige børn på.
SPEAKER_02Og det var lige to vidunderlig kuner.
SPEAKER_00Ja jeg tror, så skal jeg vist på et andet i verden, hvis den skulle gå hjem. Med to børn på syv og lige knap 10 år. Og til daglig tre forretning, og spiller musik og nu i livet.
SPEAKER_02Ja. Og den her hedder Texas Collective, og nu hedder den Dør Bleug. Ja, lige precis. Og jeg flyttet ind i den der fede baggård vi har lige på nya.
SPEAKER_00Lige nærd. Altså historien her jo, at jeg har været i gang i lige knap 10 år, og startede egentlig. Jeg kommer så egentlig hele af sig selv. Da jeg skulle starte forretningen, så var det eneste, jeg havde råd til, det var at have en baggårdsbutik. Så det havde jeg. Ja, det ser ikke, og. End i det, der hedder Byrus.
SPEAKER_02Nå ja.
SPEAKER_00Svølgel. Ja. Og der større op på 30 km. Ja. Lille bitte.
SPEAKER_02Og hvad hedder det også?
SPEAKER_00Det kom det ret hurtigt til, fordi jeg havde sådan en idé om, der gik på Handelskolen der havde man fag, der hedder Sald Servisk sådan til nogle forskellige fag. Og på et eller andet tidspunkt, så gik jeg op for mig, at hver eneste gang vi havde et eller andet, hvor vi skulle laver en opgave, så skulle vi laver en idé og profiler og målgruppe. Og det jeg synes var lidt rundt svagt og skulle starte forfra gang. Så derfor så lavet jeg den her. Som skulle kunne en masse af forskellige ting, men som tal det samme sprog. Og den butik ind jeg så jeg lave virken.
SPEAKER_02Og gammel. Jeg så ud.
SPEAKER_00Jam af 17, 18, 19 år ikke. Da jeg går på hand skolen. Og der laver jeg den her fiktive butik, som eksempelvis kan selvko vågser, som også kan babe folk og alt muligt andet. Og det er så jeg laver i 2018-19 med to baber og holdografer, som får et lille studiet i øjnene.
SPEAKER_02Og det er det på nyget af.
SPEAKER_00Det havde vi i baggården. Det har vi på baggården. Der flytter vi så forretningen i 20, hvor vi får tæt med også. Og på den måde så laver vi et der kollektiv, hvor vi alle sammen er værd sinf. Med de fordele aflem, hvor det nogle gange kommer med.
SPEAKER_02Og der er de flytter ind på nygavet. Så jeg synerget først. Nej, jeg tror sådan ikke.
SPEAKER_00Så. Så ja.
SPEAKER_02Er stadigvæk så flere i kollektiv?
SPEAKER_00Nej, så du sagde før, så er navnet skiftet. Og sexas navnet har vi egentlig referencen af gammel van genen, som butikken bliver opkaldt efter. Og så kom kollekt jo af, at vi var et kollektiv af selvstændige, som valgte at fører forretning sammen. Så sker der jo det, at med tiden, så det første kom Corona jo faktisk lige en måned efter åbnet for retningen. Og jo ikke drømmen for nogen. Så i dag hedder det Dr. Bluff, fordi tekstas referencen har vi egentlig gerne vil have med længe. Der sker alt muligt i verden. Og kollektivet er desværre dødt, fordi der kun er tøj tilbage.
SPEAKER_02Det kan vi jo lige vende tilbage, så kan vi nemlig tilbage, men fortælle lidt om din passion for tøj, fordi det ved både mig og min mand Karsten er mega fascineret af, hvor god du er til at udvælge.
SPEAKER_00Jamen. Jeg. Det ved jeg, hvor starter man med sådan, Sandy.
SPEAKER_02Har du siden, du er lille dreng gå i tøj.
SPEAKER_00Nej, ja altså man ikke mere end alle de andre drænge, der skulle have det samme alt, der er sko på. Og det ikke mere end det. Jeg tror, det kommer og går hånd i hånd med, at jeg spiller musik. Og det er en måde at kommunikere på. Og det vil sige, at jeg op dervørner, der sker noget oven i mit hoved. Og jeg tror sådan ikke, jeg har brug for at være. Jo, det har jeg jo nok. Man ligder efter sig selv i år. Men det var ikke. Det var ikke for at skil mig ud, at nu skal jeg have langt år, og jeg skulle have skort stærk dumingbokser på, og sen der hangt ned om den og sådan det, og så er. Men der er jo noget. Man kommer jo ligesom til at kigge på sig selv. Altså det der med, hvad er det egentlig, jeg forsøger at kommunikere til omverden her. Og der er tøj simpelthen bare en kæmpe faktor. Og som så mange andre unge mennesker. Så glæder man efter sig selv. Og man fik jo ring, og nu er det snart en, der er tilbage, og så det lang ikke. Altså det er snart det der tilbage og det, der var dengang. Og det er jo ting, man samler op, og tager med sig og lægger fra sig med tid. Men den der måde og så ved du ikke, jeg har aldrig været den fløjste fi af klassen. Men der har været andre måder at være tiltalen på. Og det har jeg tøj måske for mig været en ting, ikke.
SPEAKER_02Og du har haft måde til ud i det.
SPEAKER_00Ja, på et eller andet tidspunkt. I færd ikke. Det opstår sådan lige de der efterskolel over forestille mig, at man bliver. Jeg kommer for det, og der var fuld af fodboldspillere og mekaniker. Der var ikke så mange, der spiller musik. Og på den måde, så bliver jeg først anerkendt for det. Da jeg kommer på efterskole og finder lige sind. Og på den måde kommer jeg til at slappe op normalt meget af i at være Jakob. Og udfordre og udforske Jakob.
SPEAKER_04Det var fedt.
SPEAKER_00Så det kommer jo derfra, og så har jeg jo en lær tid i en forretning af byen. Hvad er fandme? Jeg har været i jeg blev udlægt i boksekøbenet. Og efter så var du.
SPEAKER_02Hvor må ger ikke huske det.
SPEAKER_00Ja, det er et godt spørgsmål. Altså, jeg var da, jeg var der i lige knap 10 år, tror jeg. Hvortet?
SPEAKER_02Altså over i den forden. Det kan jeg lidt med det at gøre, selvfølgelig. Ja, det kan det.
SPEAKER_00Og ja, på den måde så.
SPEAKER_02Hvad som med den stil, du har tøjmæssigt i din butik i dag. Hvordan er det? Hvor kommer den faktisk?
SPEAKER_00Ja, ikke. Det synes jeg er så.
SPEAKER_02Og der er sådan, du ved linje i det.
SPEAKER_00Jeg tror, det kommer så af eksperimenteret i nogle år. Præcis ligesom vi snakker om før. Og på et eller andet tidspunkt, så finder man ind til kernen. Hvad er det egentlig, som tender mig? Og jeg tror også, at det egentlig ret tydeligt set sådan i bakksbej. Det her med, at i forhold til, hvor jeg har været, så har man jo arbejdet rigtig meget med trends og tiden, og det er blevet det en, og det er et øjeblik det andet. Og altså. Det er der nogen, der vildt gode. Der er også nogen, der ikke er så god til det. Det var jeg nok i virkeligheden ikke. Fascineret af historien om, hvordan ting var. Det er du nemlig.
SPEAKER_02Fordi det jo også lækker mærke til. Hvis man køber et par corbokser ved dig. Så man næsten helt tilbage til det her måde, blev født eller sam.
SPEAKER_00Og det er også det hele udgangspunktet for min forretning, som står i dag. Men det er jo også en ting, som. Det er faktisk ikke at sige, at jeg selv har tillejnet mig over tid, fordi det er ikke meget tid, der er blevet brugt på det, hvor jeg var. Det var jo ikke fordi det ikke var der. Men det har været min egen. Has kan man sige, nysgerrighed og besættelse af tingene var bare bedre før. Og man begyndte at pille ved det. Og det står jeg altså rigtig meget på mål for, at ting er simpelthen bare bedre. Som de var tiltænkt. Og derfor så er det jo anti- måde på stort set ikke over i forretningen, fordi det har ingen. Det er ikke relevans for det produkt, jeg sælger. Jeg sælger en historie, og jeg søger et udtryk, og jeg sælger en idé og en bredere pakke, som er mere typebaseret, end den er tidsbaseret?
SPEAKER_02Men jeg altså bare og tænker også ikke, om det er noget vård så siger. Men jeg synes på den måde får du næsten også i hvert fald lokal skabt noget måde. For jeg kan jo se, hvis jeg er set en eller anden samkonst. Når der kommer en mand, han har været omkring Jakob, og nu ser han værdig smart og uddan.
SPEAKER_00Og det var det største komplement, jeg kunne få her. Det der jeg ved det, det er, at. Jeg har jo også selv nået en alder nu, hvor det bliver patetisk og skal lige på 16. Og hvordan er det så, man er en smart mand. Altså uden med al respekt og går i toft, og have meget bokser på. Og der er jo selvfølgelig mange måder at gøre det på. Men den måde, jeg har gjort det på. Du er bare langt væk af autentitet og mand. Og det tror jeg, at der er mange mænd som egentlig. Så der meget pris på. At man kan være sofistikeret og raffineret, men man kan også bare være. Man kan også være afslappet i det. Og den væster ikke er jo ikke kun for konfementer. Den kan sagten spæres både kul og råt og alt muligt andet. Og nu altså i forhold til din mand karsten, præcis det, vi taler om her. Rafineret og sofistikeret bankmand udenskyld hurtigt nær på skår og blæser på.
SPEAKER_02Han tør godt.
SPEAKER_00Han så nemlig godt. Og det vil jeg også at sige: at den mand, som kommer hos mig, skal ture en lille smule. Nødvigvis meget. Men det er jo et spørgsmål om vi får set osom, så er det også en sjang klud. Og det hele ligger i detaljen. Det er jo ikke noget, man gør for dag et. Det kender vi alle sammen, for uanset hvad det er. Så er det en tilvændingsser, og skal noget andet, end man plejer. Til gengæld, så det, jeg ligesom tilbyder her, det er et sted, du kan komme hen og udvikle dit skab for evit. Fordi butikken er. Selvfølgelig er der masser af nyheder, men grundlæggende så tanken den samme og vil passer til det, du har hængt der. Så på den måde så bevæger det så ingen steder. Og det er så god kvalitet, at det ikke behøver at bevæge sig. Det er så tidsløst i udtrykket, at det behøver ikke at bevæge sig nogen.
SPEAKER_02Hvad så fordi så meget kassen jo godt have sådan, hvis vi går i lørdag op i bøgen, og skal vi lige ind i jak op, og så er det hyggeligt derinde, og så som regel, det er jo ikke det samme slang. Og sådan der sker altid noget derinde. Er det noget, du fra start af tænkte, at du gerne vil skabe i butik, hvor det var sådan, eller hvad?
SPEAKER_00Det tror jeg aldrig har sat ord på for mig selv.
SPEAKER_02Det er sket bare. Jeg havde bare ikke fra start af. Det gør vi allerledet.
SPEAKER_00Ja, det gjorde noget. Og det er jo. Jeg skal lige rønme lidt. Jo, altså. Man bliver klogere hen og vejen. Og det vil sige fx den ting, som barn var mega hyggeligt. Men der også noget, som kan skille sig. Det der med, hvor meget vi på arbejder her, hvor meget hygger vi. Det er rigtigt selvfølgelig. Og også i forhold til, der vil være nogle kunder, som synes, det ser rigtig hyggeligt ud. Der vil også være nogen, som ikke synes, det ser spår hyggeligt ud og useriøst. Altså, der er blevet prøvet til. Og vi har forsøgt at skåb til grænserne for, hvordan man tænker klassisk talhland. Og det står jeg på mål for 100%. Og det har været spændende og det har været sjovt, og det har været alt muligt. Selv klubben er jo bare blevet club, fordi jeg er så privilegeret, af de mennesker, som kommer og besøger mig. De gerne vil. Og de vil gerne hinanden. Og der fælles forståelse for, hvordan man gebærder sig hos mig. Og når man er en del af den klub, så. Ja, det opstår. Det er jo fedt. Det ganske vidunderligt. Og det er jo enormt bekræftende også, især, fordi det er jo hovedsageligt der mind, som kommer.
SPEAKER_02Jeg tror, at kvinder er lidt bedre til at have den slags på ting. Det tror jeg best.
SPEAKER_00Der er jo stadigmænd, som køber ting og tænke med hjem for at prøve dem. Og jeg oplever det meget, meget sjældent. Men den der fornemmelse, der er en form for forskrækket over, at nu står der sådan. Der skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud. Og den tror jeg, at vi er vi langt ud over hos os. Og det er jo klæd, at for det første er jo voksne mand, som kommer. Og det vil sige i grundlæggende så er der nogle ting, der er faldet til rog og der er ikke noget.
SPEAKER_02Ik nog genet.
SPEAKER_00Nej, og vi ser jo en tid i den forstand, at det jo det første af, som virkelig er i top form efterhånden ikke. Så på den måde, så tror jeg, der er opstået et. Jeg ved ikke om rummet også indbyder til det. De kvinder, som kommer og indbyder også til det, og så vil også gerne. Og jeg er jo vildt gode til at så det der med at se der smænd i ting. Og sgu lidt til dem. Og der kunne frygten nogle gange godt være det der med. At kvinderne kommer til at bestemme lidt, men i forhold til, hvordan de skal se ud. Men det oplever jeg altså ikke meget af. Jeg synes. Der er brevet skylder.
SPEAKER_02Og så har jeg nogle gange haft kun særlig.
SPEAKER_00Jamen liges, altså det der med at prøve at gøre op med klassisk det handler. Altså hvordan er det vi? Hvordan er det, vi skaber noget. Som gør, at selvom jeg ikke har verden største toje butik, så når nogen skal bruge et eller andet, så får jeg lige budget først. Og det har været lidt af fordi, at Alex og jeg, som vi har været de sidste år, selvik.
SPEAKER_02Og spillet i sammen eller.
SPEAKER_00Det har vi også gjort. Ikke med den største succes. Det var meget forskellige. Og så vil jeg med at drive butik sammen i virkeligheden. Men jo, altså er jo sindssygt. Der spillet mange efter manddag og hygget og sådan lidt uden for og spillet og sådan noget. Men det der med klassisk orkester samling, det kunne vi ikke finde ud af.
SPEAKER_02Hvad er for en bane spiller du i?
SPEAKER_00Jeg spiller lige på spiller i en lille trive, der hedder Laundryman, som er sådan. Country western ting fra way 2030. Det er fedt. Have vi syngerstændig, hvor jeg spiller mandolin og banj.
SPEAKER_02Nej. Hvordan kan man høre, altså?
SPEAKER_00Jamen, nu skal vi spille på en lille festival her den 22. august, tror jeg. Og. Jeg ude i mål faktisk.
SPEAKER_02Nå. Og det hedder det festival.
SPEAKER_00Jamen det ved jeg faktisk ikke. Fordi. Der kommer en fyrus, der hedder Akner, som i slænding og har stuteri. Og har lavet sådan nogle pop-up restaurant ting ud på storiet. Han har sådan helt stand. Ja, så det er jo nærmest. Jeg ved ikke range ikke, han har det. Og han kommer til at holde sådan lidt festival, hvad han kalder den ved jeg så ikke. Nej, nej. Og så tror jeg, at vi spiller lidt til Riverboad om ved forretningen.
SPEAKER_02Ja, det er jo fedt, fedt. Men tager jeg også ud og spiller.
SPEAKER_00Ja, vi tager også ud og spiller til fest. Men det er det der, at vi spiller ikke op til dans. Det er tristæmmet, og det er jo tunge, tunge kærlighed sange fra. Altså fra den gang man faktisk sæt over på, hvad det gjorde vi ikke, og ikke bare siger jeg lov. Så der er noget på spil.
SPEAKER_02Nu, altså, nu kommer vi vidt omkring, men kan du også lige sige en lille smule om, hvor lang tid har du været sammen med din var det kæreste. Det er konet.
SPEAKER_00Jamen altså. Vi har været sammen siden 11.
SPEAKER_02Siden 11. Hvordan kan du komme her og være så lykkelig gift og forelskede af har du nogen trik?
SPEAKER_00Nej.
SPEAKER_02Det er jo delet af.
SPEAKER_00Det talt snak.
SPEAKER_02Ja, det er også.
SPEAKER_00Det ved jeg ikke. Jeg er. Ja kamp forelsker stadig.
SPEAKER_02Det er søgt. Det er såg. Men det er jo dejligt. Man har bare lyst, at alle skal have det sådan.
SPEAKER_00Jamen altså, jo, det er, men det er jo ikke. Det er jo ikke givet. Og det er det jo ikke fordi, at vi har et samfund her, som det er jo normen. At den her de her ting skal opstå. Altså, at man finder egentlig hver kærester med, og man får børn og køber hus ogsætter sig forresten af ens liv, og så er man presset i det.
SPEAKER_02Jeg får en tanke. Det er lige så meget et spørgsmål til dig. Det er fordi, du anstrænger dig meget, synes jeg med din tøjbutik, du gør der umad. Og det har vi nogle gange snakker om jeg karsten. Det er der med, man skal gøre sig umag. Er det også noget af det tænker du?
SPEAKER_00Ja, altså, der går ikke en dag, uden jeg smider komplementer. Det skal ikke sige, jeg ikke havde fået fortende, at jeg synes så dejligt ud, eller at jeg elsker hende. Og det går jeg en døde af. Jeg siger ikke, at det er vejen tillykken. Men jeg tror, det er en kæmpe ting.
SPEAKER_02Jeg tror, vi kan være tilbøje til at tænke, nej, men han ved han godt. Nu for, det ved han godt, ellers var jo ikke sammen med ham. Men nej. Det ved man faktisk ikke. Man kan gå ud fra det, man kan i hvert fald godt blive tvivl.
SPEAKER_00Og det kan man jo. Det handler jo som ofte som en selv i virkeligheden, og ikke så meget om den anden. Men man livet slå knudder. Og så vi har været vanvitligt mange ting. Og det betyder, at der har været mange snakke. Tunge snakke.
SPEAKER_02Som vi har været gode til at tage.
SPEAKER_00Ja, som har været ganske nødvendige ved så. Ikke fordi vores forhold på noget tidspunkt i den forstand har været i spil, men det har bågt alle mulige svært ved i den tid. Og det der med at være sammen om noget og have en base. Når det er modvindet stider. Når man skal længe sig frem i vandet. Jeg tror ikke, jeg tager at sige meget andet. Jeg har, jeg har meget svært ved at se mit liv uden min kone. Men jeg tror ikke, at man skal pas på med at sige sådan noget, skal være for det ikke. Men som tiden er lige nu, så er det præcis der.
SPEAKER_02Vi kan ikke gøre andet ikke. Men jeg tror, det du giver udtryk for det, det er også det, man kan mærke både på dit væsen, og når man kommer ind i butikken. Du er et menneske, der beskæftiger dig med ting, du er glad for. Og så har du mågang ligesom af, vi andre også, men det har vi alle sammenligt.
SPEAKER_00Men ja, jeg synes også, jeg gør umage, men jeg synes samtidig også, at det er egentlig ganske nemt, fordi jeg synes er sjov at lave. Skærer der sig selv, at jeg gør mig i. Der er helt sikkert ud med på en anden måde, end så mange andre gør. Altså. Jeg er sådan det.
SPEAKER_02Et spørgsmål i en helt anden retning. Når jeg sidder og kigger på dig, du har sådan smart korbisk, og en hat, der næsten ligner, den og lavet coverstof. Du er meget glad for dentligt.
SPEAKER_00Hvorfor er det? Jeg synes bare, at grundlæggende det fantastisk, at man har opfundet noget af selve købervingen helt tilbage i 1790'erne, eller hvor vi nu er henne i Italien, som den dag i dag stadig er vores gode udsæd også i den af det her ikke. Og der er kommet alle mulige ting til siden. Vi har kunne udvikle det her produkt til højre venstre. Grundlæggende så står vi med den samme jævning, som af en eller anden års dag ikke kan vi. Så handler det om sledstyrke, og det handler om historier om hvilke mennesker, der har boret, det her, hvorfor. Og som det er arbejden med søfer fra gener, eller det er carborg og vilde væsten. Det er grundlæggende lige gyldigt. Og det er der så sjovt, fordi bankmanden bær på. Og ja, det kan da godt sket, at han forsøgt som et kiner så alt muligt andet, men han er jo tilbage. Det er jo sjældent, hvis jeg er bankand nu i fuld jaket. Så uanset hvad tiden har kastet efter dem og indik, som man jo farver den i, ja så flyder det o. Det er jo besættelsen i sig selv. På en eller anden måde. Det her med, at det er bare sådan pop, som vi kan ikke lave det bedre. Vi har forsøgt. Vi har forsøgt at putt et af stan i det. Vi har forsøgt at på læste i det. Vi har forsøgt at lave kanvas, og vi har forsøgt at lave alt vertens ting af. Men grundlæggende, så køber værvningen, den består.
SPEAKER_02Hvad kalder du den for?
SPEAKER_00Køber eller keber i jo ikke.
SPEAKER_02Det betyder det?
SPEAKER_00Det er selvfølgelig metoden, man laver alene af det. Så ja, så. Og så er det også blevet et. Jeg var også varegn for min forretning. Og derfor så fylder det måske også.
SPEAKER_02Det var meget så navnet også nu.
SPEAKER_00Ja, helt sikkert.
SPEAKER_02Så som jeg sagde før, du kom, der indtalte jeg lige sådan lige intro. Så gjorde det et vildt indtryk på mig, at du havde lavet det opslag, fordi Alex, som var tærer inde i din butik, han valgte ligesom, at han ikke skulle være her med. Og det fortalte, altså, ud over at jeg fik et jok over, at han var død. Så fortalte det mig jo rigtig meget om, hvordan du er som menneske, synes jeg. Både at du valgte at dele det, og alle de penge ting, du sagde om Alex, og som jo helt sikkert også. Det ved jeg efterfølgende, fordi jeg har snakket. Men det jo ikke. I var mega forskellige, så det var også kompliceret at drive forretning sammen. Men. Hvad står du tilbage med nu?
SPEAKER_00Livet. Og alt det, livet bringer. Alex valgte selv at sige, at han ikke vil. Og i 21 år men tror er det samme.
SPEAKER_02Så på gammel var din svår.
SPEAKER_00Han var ligesom Alex 34, hvor den går. Og det betyder jo på den vildeste måde, at man faktisk stod med en værktøjskasse da det her opstår.
SPEAKER_02Det er jo ikke forstå, og det er noget af det og gjort.
SPEAKER_00Og jeg jo lige min Svjene mag her også, som jo er. Vvis mand. Også forlød meget initiativ. Som bare er en træenighed i forhold til min svjenes familie både i den periode dengang. Og den der måde at behandle sådan en type hændelser på. Det var bare ret. Det er ret vildt at står at sige. Man bare står med i værktækskærgen og sådan skærp. Det kan jeg godt forstå. Men der er også. Der er en tryghed i at vide, at livet går videre. Og jeg tror i forhold til det og lege min svår. Det er lidt. Det er lidt som første kærlighed når den går i stykker. Man tror faktisk, man skal det af det. Så skid har man det. Men tre måneder efter, så har du haft den første dag, hvor du ikke lige tænkt over det. Og et halt år efter, så har du også haft den dag, hvor du har grint. Og dreaf efter begynder du faktisk i stedet for at smiler over, at man har kendt, og man har elsket på gode minder. Så på den måde, så står man med en værktøjskasse der, som er helt uimmelig af. Men som i øjeblikket, da det her opstår af guld værr. Og jeg står også med forretningen, der skal drives videre med din julehandle, der det her sker. Og folk stipper bare op. Og det er på tværs af tilbage til klubben her. Hvem er det, der tager ved, hvorfor. Og det bliver man enormt benåret over. I forhold til Alex, så han har kæmpet hele sit liv. Og meget mere kommer ikke til at kommentere på det. Men vi jo meget forskellige og havde også meget forskellige måder at ansku virksomet strift på. Og derfor har det heller ikke været problemfritt. Man vi elsket hinanden som brøder. Og det er også sådan, jeg husker ham. Jeg elsker som jeg elsker ham som bror, og det gør jeg stadig.
SPEAKER_02Men det er måske også noget i. For jeg har også kendt mennesker, der har valgt at slutte deres liv en accept og anerkendelse af, at de simpelthen ikke kunne med os. Jo. Og det er jo deres valg. Det kan vi andre faktisk ikke beslutte på at det.
SPEAKER_00Jeg vil faktisk også gerne anerkende, at det her livet er rødt. Og jeg vil også gerne anerkende, at vi ikke alle sammen sidder med de samme kort gide for startet. Hvert for nogle kort, man får samlet sig sammen hen af vejen, det er op til os selv. Men udgangspunktet vil være forskelligt. Og derfor så kan spillet ikke blive ens. Og på den måde vil jeg gerne erkende, at det skal vi egentlig på en eller anden måde selv have lov til at styre. Og sådan af vores samfund ikke skryder sammen lige PT, og det giver sådan nogle lidt obskur situationer. Fordi folk er nødt til at gøre nogle drastiske ting. For simpelthen at få lov til at vælge det til. Og i den forstand, så er det ikke galping. Altså over ikke super det. Jeg har taget længet med så, som desværre efterløser to børn ikke og som løber af. Der er jo fandme ikke være bekendt. Fordi må du så være. Hvis du gamle nok til at få børn, så må du også være voksne nok til at vide, at nu er det på deres præmiser ikke. Og det er jo en del af det i min optik at for børn. Og så er man der, hvor man siger, at mit livet nok til at børne, og kunne finde balancer.
SPEAKER_02Jeg kan huske, at jeg læser psykologi på universitetet. Der hvor vi også omkring det at vælge at tage sit eget liv, hvor vi fik at vide, at hvis folk ellers er for sig selv og andre, så har jeg en ret høj procentdel på et eller andet tidspunkt i livet, synes jeg var så svært, som i hvert fald, og ikke an har haft tanken om at det er også.
SPEAKER_00Jo, og vi har talt mange gange om det her, fordi det er forkommende, så er det ikke første gange, man selv har kendt ham. Men det præmis, man snakker ud fra også interessant, fordi vi har jo alle sammen været i der, hvor vi siger, nu gider ikke mere.
SPEAKER_02Ja, eller i hvert fald. Det vil nem lidt sikkert her. Jeg overgår ikke mere. Vi har alle samme der.
SPEAKER_00Jeg gider ikke mere. Det er tåligt onsvent hele. Men derfor til at ligesom faktisk have følelse af, jeg gerne vil dø. Der går. Der er et lang stykke vej ikke. Jeg kan ikke set den vej. Og derfør til at gøre det, er der også et enormt stykke vej. Så det er jo. Det er jo det her med. Jeg skal anerkende, at jeg ikke kan forstå, fordi det kan jeg ikke. Jeg er ikke der i livet. Jeg har ingen billæg for at udtale mig om, hvordan det må have været. Og når man så taler om, hvordan har du det dag, og man får at videt eksempelvis, at nogen har det dårligt, så er mit reference punkt jo. Altså lige gyldig, fordi jeg har det ikke på samme måde som nogen andre.
SPEAKER_02Nej, det er rigtigt. Det er jo ofte det eneste, vi kan, det er til at afsætte i, hvordan vi føler inde i selv ikke også.
SPEAKER_00Det er jo det fuldstændigt.
SPEAKER_02Men det synes, det er jo godt det, du siger med, at vi også har forskellige ting med i vores bagage. For jeg ved, da jeg blev udstøttet jer, og jeg havde ikke rigtig opbygget en omgangskreds endnu. Hvis jeg tænkte på døden, altså jeg kunne huske, at jeg tænkte helt konkret på at ligge ned på bunden af en meget mørk søg. Og så var det bare sådan en tanker om, hvor vil det være ret at få lov til at lægge der. Men så prøver jeg sådan at visualisere, nu er jeg på vej ned af en skrand, og min børn var ved at falde med mig, for dem havde jeg jo van ikke også, så ville jeg jo bare kæmpe med næber køør det. Og der vidste jeg også godt, at jeg kunne ikke give mig selv lov til at dø, når jeg havde mine børn.
SPEAKER_00Nej, og så er det jo også. Det er jo det der, så det er jo. Det har jo været en drastisk ting i dit liv på det tidspunkt.
SPEAKER_02Men jeg havde jo så åben bare, jeg havde jo også en styrke til, og det har jeg altid haft lige meget, hvor skidt ting har været. Så har solsorden alligevel fløjet. Fløjtet rigtig dejligt. Det er også. Du ved, jeg har ikke kun bekæte, at uanset hvor træset var, så er der nogle ting, der var dejligt eller sådan. Og det tænkt lige, når man er der, hvor Alex var, så kan du ikke høre fus. Solsorden synke.
SPEAKER_00Det kan man ikke. Men det er ikke fordi, den ikke gør. Og det er det der interessant. Det er lige præcis det der med, at perspektivet ændrer sig. Helt vildt. Og det vil sige, at jeg tror da også, hvis du har haft en du har haft en god barndom og har haft en skøn ungdom, og har fået den uddannels drømte om. Du ved, at der ligger en børn opsparing, og man får en bil. Altså inden for set domme. Jeg siger ikke det lykken, men jeg ser bare de kort, som er givet. Det er sgu nemt at høre solen. Altså ret. Jamen, det tror jeg. Og der må man også bare anerkende det der med, at. Jeg har ikke noget bære for udtalen om, hvordan det er en, der har det rigtig rigtigt skilt. Jeg ved ikke, hvordan det er tilknyt af.
SPEAKER_02Du har kendt ham i mange år, så du havde i hvert fald et indblik i, at der var nogle demoner i ham, som bare ser i måske.
SPEAKER_00Og igen så. Jeg arbejder vi lige med dem af min tilgang til, det ikke jo. Og der sidder altså en mand på den anden side, som ikke har simpelthen kræft af ressourcer afskud til at tage imod hjælp for det første. Og det var det, der skulle til. Og det vidste han godt, og det har vi talt åben om. Men der skal jo også både mod til, og accepte derkendelse. Og så er vi tilbage til, hvor vi starter. Så det her med, at bare sige, at jeg fik konstateret i skærd i 2019, og det ændrede mit liv retikalt. Men. Men det er ikke mange torge, der har spildt over det, fordi jeg har grundlæggende et fantastisk liv. Og derfor så kan jeg jo ikke sætte mig ind, som i sted for lever i mørke. Det kan jeg klæde så godt. Jeg har ikke beg for at udtalen om, hvordan det må være.
SPEAKER_02Men man må bare sige, at livet det er jo på en måde en ensom proces, fordi vi er alene inde i os selv. Vi bliver født alene, og vi er dør alene. Og to mennesker, der forskillet ruse for eksempel, skal det inde i dem selv. Og det vil jeg blive med afsat i. Og også genetisk disposition for at kunne følge sig glad. Fi har jeg også nogle gange tænkt, at det fandt man næsten ret færdig så glad jeg er, hvis jeg sammenligner mig med nogle andre. Har der været en sommer, hvor det er regnet, så kan jeg ikke kunne, det regnet, for jeg synes bare, jeg har haft verdens fedeste sommer ikke også. Og det er jo ikke fordi, jeg er dumt. Jeg kan godt se, at det regner. Men jeg er genetisk disponeret for også at føle en høj grad af tak nemlighed. Og så kan man jo øve sig i det ikke også. Det kan man jo.
SPEAKER_00Så det er jo igen, det handler jo, det er igen, det her med, hvad det er for kår, man får samlet til sig også. Jo precis. Og det er på vores eget bor i virkeligheden. Men det handler om for det første, at være du samler nogen sammen i ungdom, så samler du også nogen sammen, når du starter med skal arbejde og sådan. Men det er jo efter det, at man rigtig får samlet sammen. Jeg fornlig så, hvad det liv skal sammensætte af. Og det kræver jo eksempelvis for mit eje vedkommende, så kræver det jo, at jeg bruger tid med noget andet i jeg også selv synes skægt. Fordi der korten indsamlet. Så det er jo der med, at jeg skal med ud, og opleve ting og gøre ting, som jeg måske ikke lige nødvendigvis synes, hvor det fedeste. Og det der står øverst på ønsker læsen. Og det vil sige, at svig morgen, om vi skal spise aftens madre, så kan jeg også helt andet. Men jeg bliver nødt til det, fordi jeg skal samlet sammen her. Og det er det, der gør mig lykkig i den sidste ende. Fordi det er jo indblik i alt muligt. Og det er fornemmelse af, at jeg har oplevet og har gjort, og har været steder. Og ikke bare der, hvor man måske allervis vil være, men der kan råge, man også godt blive mørkt.
SPEAKER_02Ja. Jeg har lige set sådan fantastisk film på Netflix, der hedder Chemia B. Har du set det?
SPEAKER_03Nej.
SPEAKER_02Nej. Sådan en dame op i 50'erne fra Sverige, som har egentlig et lort i liv. Og så sørger hun opærstillingen i Frankrig. Den historie er jo sig selv helt skønt også. Og det viser sig, at hun kommer ned til en gammel, penserede svensker, der er meget vildt kunstnærsend og egentlig halsker også. Men hun endder jo med, nu spiller jeg jo for folk, der skal stende, men hun er i hvert fald med at tage en masse til dig i det nye hun teret, som du også beskriver, det. Og så forklarer hun til mand, at i hvert fald for hun og det indbrebet af Frankrig selvfølgelig, at hun kommer ned og oplever, fordi hun har aldrig været i Frankrig før, så siger hun, de er så nysger af. Og jeg synes, det er det, du beskriver også, og som jeg også tror, gør det rart at komme ind i din butikke. Man kan mærke, at du også er et nysgerigt menneske. Du vil gerne lære folk at kende af.
SPEAKER_00Det vil jeg gerne. Jeg vil egentlig bare gerne have noget ud af det. Det handler ikke om penge, det handler noget helt andet. At det sådan, der lever er næsten rent tilfældighed. Det synes jeg er interessant. Det er synes mennesker. Og det tror jeg også, hvis der er græsen til at snakke om det i aften, så tror jeg faktisk også, jeg ser på tydeligt. At jeg brug et øblik på, at jeg skal lave hverken mere selv. Det er slet ikke interessant for mig. Og vi bruger som ofte meget mere tid på at snakke om alt muligt andet på hygge, og så selvgen i så selv. Og det er gør den kvad det rum, der har skabt, og den autentitet, det bringer.
SPEAKER_02Men ved du, hvad jeg også sidder og tænker, at det rum, du har skabt, det at få ligesom og slå en sløje i forhold til Alex. Det bliver næsten lidt kollektivt travme, når der sker sådan noget, fordi mange byen vidste, hvem han var. Og jeg havde slet ikke set dit opslag. Det var en vende, der skrev til mig, at din taterør død ikke også, og jeg fik jo sådan et rægt af. Og så fandt jeg dit opslag. Jeg tror, at en åbenhed har gjort, at så kan man gå ind til dig og tager en snak med dig, og også få det bearbejdet af landet i en. Så det var ikke kun. Det kommer også til satlig.
SPEAKER_00Det er jo fantastisk. Jeg sidder og jeg sidder den nat, jeg har fået det videre, der skriver det her løbet af natten med tårer løben af kender. Og det var slet ikke skrevet som sådan et ord. Det var bare mig, der havde noget at sige til ham. Og da jeg så og læste bagefter. Så tænker jeg, skal jeg gøre mig umad i her og så virkelig spill her, og så sige. På det se, hvor flot man skriver. Men det har jeg ingen brug for. Det blev bare sådan det blæ med stærk fejl og alt andet. Fe var så umiddelbart. Og det er præcis som jeg havde det. Og det tror jeg meget. Det er meget godt sagt det, du siger det med det her ram folk, fordi det ikke var mere, end det var.
SPEAKER_02Må jo virkelig den allerbedst det.
SPEAKER_00Jamen så bliver det. Og på mange måder, så har jeg jo enormt meget lyst til at hylde ham for det han var. Og samtidig så fik rundt og hylde alle mennesker. Det var det var en kammerat, og det var en, og det var også en rigtig, rigtig god kamerat. Og samtidig så var det en partner.
SPEAKER_02Men han var jo også talentfuld.
SPEAKER_00Hammer talentfuld. Ham, ham, hamfult. Og altså. Jeg ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg skal sæt på. Han skulle aldrig været sig. Han skulle leve af man. Men lavet Maleriet. Jeg er jo vem og svej. Det har han. Masser af dem. Og han var vildt, vild, vildt dygtig til det. Men salgblaket. Ja, det må lavet vi også. Nu ser jeg, Alex har man ikke dem. Det har været. Det har været en opgave skyde her efter spurgt, om vi kan hjælpe ham med hans valgkampagner.
SPEAKER_02Og den er kommet på plakat måske jo. Det er beginning.
SPEAKER_00Og det har jo bare været nogle senere aften med en rød tuber. Og hvad gør vi for at lave en plakat, som ikke har set før? Hvad er det, vi gerne spille på. Og det har han jo mødet, og det er blevet vanvidet flot det. Det vil det.
SPEAKER_02Hvordan var hans kunden? Var det meget forskelligt?
SPEAKER_00Ja, nej. Det synes jeg faktisk ikke, det var. Og så alligevel. Men han havde et klart udtryk. Og han elskede. Han fik sådan lige sådan lidt tænkt kørende for sig i forhold til, og han malet på pap. Og så det der med at fortælle historien om, man faktisk ikke rigtig har råd til at købe. Han brugte alle sine penge den første dag, han fik det. Og sådan lavet han sit liv. Og så måt man male på noget andet, og så mal han på pap. Og det kommer da sådan et ret fedt udtryk ud af, som man. Det hænger mange steder i byen efter. Men jo, jeg vil helt vilne hylde her, og samtidig så vil det jo også bare gerne læge fred. For det er sådan set det, han har bedt om i en forstand. Og det er sådan et underligt limbår så i. Det der med, at det er så fint at tale om det, og det er fint at tale om det i forretningen. Men samtidig så er det jo også bare. Det var hans valg, og livet går videre. Og der er også andre ting at tale om. Ikke vi må aldrig glæme, og han skal huske, og han skal alt muligt. Men mit liv skal også bevæge sig. Og det her med, at der er så mange, der har haft et forhold til ham, er jo vidunderligt. Og som du siger, det der med, at man kan komme og få en snak er jo også helt kanon. Men når jeg har haft den snak 30 gange løbet af dag, så har jeg også ved at være midt. Er det ikke mere så lidt eller ander, det er det. Og egentlig så er folk helt velkommen med det. Men det er også bare for at sige, at det er jo ikke omkostningsfritt sådan, eller. Og det her med, at især. Fordi for ham, så er der jo mange, som har et forl til, som er svært ved at forstå det. Hvilket for mig jo er et udtryk for, hvor godt har man kendt ham. Og det er sagt med alt respekt. For de mange mennesker, som kommer ind og siger, det kan ikke forstå. Den del har han ikke delet af. Nej, det har jeg nemlig ikke med ret måske på mange måder. Fir det har også bare været en elendighed i sig selv, og så skal jeg fortælle folk, hvor træs man havde det.
SPEAKER_02Det er jo nok også noget, man kun deler med sin nærmeste.
SPEAKER_00Hvis man deler det overligt. Og her er måske hovedet på sømet ikke. Man får sådan ikke delt det hverken med det tætste, eller med nogen, som faktisk var i stand til hjælpe ben. Og det kan da også, og så bliver resultatet meget voldsomt.
SPEAKER_02Ja. Jeg tænkte, det er da en mega vigtig point i vores snakker også. Det der med, at hvis du går og har det dårligt, så del det for guds skyld med andre. Tal om det også. Fuldstændigt.
SPEAKER_00Og så skal vi snakke om tabu og alt muligt andet. Altså taber. Og det er sådan lidt tåligt ikke. Vi ved det alle sammen. Vi ved, at livet ikke kan være hårdt. Det er. Og man vilder leg, så er det som udgangspunkt træs, når ens farø, og selv er en bredsket af mand. Piv nu bare, det er oktet. Og reelt set, så gør det der bare til mere mennesker. Det er nemt at forstå dig. Det er simpelthen bare nemm at være sammen med folk, som er stand til at sige, hvad de mener.
SPEAKER_02Det er egentlig. Så har vi været lidt omkring det. Er der et eller andet, sådan er lyst til at tilføje i forhold til din butik og tøj eller. Du skal ikke tage dame tøj på et tidspunkt.
SPEAKER_00Ja, det har været. E så vil jeg. Bare en lille en smule. Der er faktisk ikke noget, der fistet. Der er ikke noget, der heller vil. Men jeg simpelthen ikke plads. Det har jeg ikke. Men der er masser af kvinder, der spørger, og jeg tror da også. Hvis man skulle være lidt kynisk omkring det, så er jeg også ret sikker på, at jeg vil tjene visdan flere penge på at selv dame tøj. Det er skærk. Så tanken er da interessant. Og vi leget også med tanken om, mens vi havde Texas og laver i Arizona, hvor vi så ville haft dametøj og måske endos. Og lave lidt en frisør, og så lave det samme bare i dameformat, men det bliver aldrig.
SPEAKER_02Det kræver også mange kræft, og nu nævnjer du, at du har noget sygdom og sløs med også. Men jeg sidder også og tænker. Kan du ikke se, hvis der var 10 butikker i Selbberg eller din butik. Jo, det tror jeg også, vi får syns af det miljø, tror du, det håber, jeg jo ret i.
SPEAKER_00Jeg er opportunistisk her. Optimistisk. Jeg tror, at vi i løbet af de næste 20 år kommer til at se. Al skrængede butikerne fra i byen. Og det er sagt med alt respekt. Men vi bliver simpelthen klogere. Vi bliver klogere. Det handler om bæredygtighed. Det handler om den gode historie, det handler om et sted og gå hen, hvor man faktisk bliver taget seriøst. Og behandlet.
SPEAKER_02Det vil jeg elske.
SPEAKER_00Og så tror jeg, at væst og med tiden er jo lige stille gange rundt omkring. At de der kæmpe lege mål bliver mindre og mindre. Gør plads til iværksætter og gør plads til specialister. Vores pølsemand og på taget har lige vundet verdens bedste pølse i to kategorier.
SPEAKER_02Altså når der er torg.
SPEAKER_00Og det er så både. Der er en låst mand. Og du ved den fornelse af. Jeg tror, vi kommer til at se gå gadin. Hvor mange butikker der bliver. Det ved jeg ikke. Jeg tror, der bliver langt flere specialister.
SPEAKER_02Det vil jeg håbe.
SPEAKER_00Og jeg som udgangspunkt også med konceptet. Og koncept er ikke at have en million brands. Det der med, hvad det for en butik, jeg har skærer på selv. Sko og bælter og underbokser, undertrøjer og pærbånd. Lad man få nogle koncepter, hvor jeg kan gå ind, og I ved noget om det, at det ger ikke. Og det er da også, hvis man skal kigge på nogle af dem, som har søse i byen. Altså, hvis vi tager Katrine brandt, så kommer det hele af sig selv. Når man dyrker noget så voldsomt som hun gør, så vil det få med vender. Og det vil få omtale, og det vil blive taget seriøst. Og lad os dig bare kende det, at det er ikke byens spilstebol, men det er der køn er.
SPEAKER_02Man er da bare så ligeglad.
SPEAKER_00Det er det. Og det er mit argument her. Det er, at vi bliver klogere og kloger. Og hele den her bæredygtigste ting, som jo helt klart også en del af min fortælling, både i forhold til levet, men også i forhold til det her med, at du ikke skal skifte dit skab ud. Kan ikke være andet end fremtiden.
SPEAKER_02Nej, du har ret.
SPEAKER_00Det kan det ikke. Man kan sige, at lige nu er der jo kommet nogle. En ting, det er websops, vi ser i verden i det hele taget. En anden ting, det er jo så de her kæmpe kineser websop, som, som nu dominerer. Altså det kunne være dæmer eksempel. Men den her fornemmelse af, det er der ingen, der kan matche. Så hvordan er det, hvordan vi så skal gøre det. Og der tror jeg, at der er for mange i midten, der bliver klemt. Og derfor bliver du bliver nødt til at så er det pris. Eller sådan andet du. Det er nødt til at skrive se ud. Hver den rigtige pris for ting. Det er jo set så individuelt som noget over hurtigt. Men det må ikke. Det er måske ikke kun produkter, du betaler for. Det er måske faktisk også hele set opkring det. Hvad er jeg får med ud over. Og det tror jeg altså på. Jeg tror på det. Det gør jeg.
SPEAKER_02Nu er sådan, som vi har vores glas påesteri ikke. Det er jo vildt af.
SPEAKER_00Vi har så mange butiker, som er ganske uendærligt for byen og synes så vigtigt. Og nu kan man sige, at jeg vil også smide ting med den her. Nu flytter jeg også i en baggården, og tager konsekvensen af, at det er sværer for det til at hængt sammen. Jeg har ikke noget ondt ret imod udlæger, som måske også sidder i et bångt hus der, som i det øjeblik de siger, at nu falder hus, så stier der sjæld faktisk i virkeligheden. Så jeg har ikke noget at ret im. Det er inflation, og det rammer underligt alle mulige steder. Det gør det bare. Og det har det jo i principe alt gjort. Og så tror jeg egentlig bare, at det er jo sådan. Det er jo simpelthen et spørgsmål om perception. Og så er det jo et spørgsmål omder sådan noget. Og veje hver eneste ting. Nu kørt der lige noget med i fjerner afgående af det her vuskuds hallig her gange i ikke. Og så kører jeg igen ien på vejen på arbejde i dag. Og så sidder folk på restorationen og spiser natchut til 128 kroner. Hvad det koster for sådan en gange tips med så ikke? Så har vi også råd til. Så har vi også råd til at køre vokset ud. Hvis vi kan prioret og sidde på en kafé og spise tyre tips, så kan vi altså også køve vokset ud. Så det er en prioritering sagt der.
SPEAKER_04Det er rigtigt.
SPEAKER_00Og det er det jo for det hele. Der er jeg så ganske sikker på. Der er ikke nogen, der kommer til at vinde. Det store kapart løb. Har man både et hus, bygget økologisk træ og en elbil, og kun kan jo økologisk mælke. Vi kommer alle sammen til at falde lidt for den på et eller andet tidspunkt. Men det er jo et spørgsmål om at kigge på sig selv. Og så sige, hvor det jeg gerne vil gøre en forskel. Og hvorfor er det vigtigt for mig, ikke. Så jeg ganske sikker på, at det talhandel overlever, og der kommer flere specialister til. Men det er ikke noget, der sker over natten. Nej. Det er næsten et sagn, der skal opstå før det rigtig kan spærke i gang i det. Så det der med, at det næsten kan blive helt kult. I virkeligheden ikke hvor man faktisk.
SPEAKER_02Men det er det, jeg også synes, du former. Det er da også det, jeg prøver, det skal jeg heller ikke skjult på.
SPEAKER_00Og det som er vigtigt for mig er jo lige præcis. Altså det her med, om jeg kan sagtens du skælds, men kun om, om han skal and 32 eller 33, fordi det er meget vigtigt for, at han får det rigtige koblet vokset med. Og så sige, at jeg giver dig nogen der i den var for små. Nej, men det får du heller ikke. Og jeg er kun interesseret, at du kommer tilbage. Så det er ikke mening for mig at sige andet. Og den her, det her med at stole på hinanden og lyt til hinanden, der er hvor vi er dygtige, altså.
SPEAKER_02Jeg også fremtiden i møde med lyser. Jamen netop.
SPEAKER_00Og det vil jeg slå slag for det hele taget. Det der med, hvor kan vi også male himlen fuldstændig gro lige tid, hvis vi gerne vil. Det er ikke mulig grund til at gøre. Men det er bare ikke. Det er så nuancen løst af livet jo heller ikke.
SPEAKER_02Nej, præcis. Jeg har godt. Tusind tak fordi jeg vil komme og forsøge mig. Jeg håber, at jeg masser af din kunder, der har lyst til at lære dig og kende også nu, nu ligger vi det i hvert fald op, så fedt. Og på genet.