
Benderfeldts Spadestik
Benderfeldts Spadestik
Episode 14: Kirsten Vase
Gid Kirsten var min mor!
Jeg har haft et skønt møde med Kirsten Vase på Voel præstegård. Nej hvor er hun dog en dejlig dame!
Flere forældre har begejstret fortalt mig, hvordan Kirsten hver morgen stod på Kornmod skole og tog imod børn og forældre. Hun efterlevede virkelig skolens motto: Det er dit ansvar at andre også har det godt.
Kirsten er vokset op i Thy. Hun er opfyldt af gode barndomsminder der også handler om at vokse op med en grad af frihed. En frihed der var forbundet med trygheden på landet, og forældre der ikke konstant skulle vide hvad hun lavede. Og i en landsby med kærlig respekt og forståelse for alle, også dem der stak ud.
Hun er videbegærlig stadig. Har skarpe, kloge og kærlige betragtninger omkring optimale læringsforhold. Og har været en højt skattet skoleleder for privatskolen Kornmod i Silkeborg, gennem 18 år.
Og sørme om hun så ikke lige læste teologi på fjernstudie samtidig. Så da hun går på pension som skoleleder, starter hun som præst i Voel sogn.
Glæd dig til at komme tættere på Kirsten i dette afsnit!