.png)
ADFÆRDSLEDELSE
Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer
ADFÆRDSLEDELSE
#142 Få Det Til At Ske med Bastian Overgaard & det mødelagte liv
•
Henrik Dresbøll
Få det til at ske med Bastian Overgaard og det mødelagte liv
Er du også træt af endeløse, ineffektive møder, der stjæler din tid og energi? Så er denne episode af “Få det til at ske om adfærdsledelse med resultat” noget for dig!
I denne episode har jeg inviteret forfatter og mødeekspert Bastian Overgaard i studiet til en samtale om hans nye bog, MØDELAGT. Sammen dykker vi ned i, hvorfor møder fylder så meget i vores arbejdsliv og ikke mindst, hvordan vi kan bryde med de dårlige vaner, der dræner både arbejdsglæde og produktivitet.
Du får blandt andet svar på:
- Hvorfor ineffektive møder er blevet hverdag - og hvad det koster os.
- Hvilke syv konkrete møderegler, du kan tage i brug allerede i morgen for at skabe mere fokus, bedre beslutninger og kortere møder.
- Hvordan du med simple greb kan gøre dine møder mere meningsfulde og energigivende - både for dig selv og dine kolleger.
- Hvilke effekter og gevinster organisationer oplever, når de arbejder aktivt med deres mødekultur: Mere nærvær, bedre samarbejde, hurtigere beslutninger og større arbejdsglæde.