Strukturudviklingen i landbruget accelererer. Dyrkningsfladen bliver mindre, og værdikæden i fødevareproduktionen er under pres fra flere sider. Samtidig stiller lovgivning og regulering nye og større krav, mens global usikkerhed og ustabilitet er blevet det nye normal.
Midt i alt dette stiger behovet for protein og fødevarer globalt – og det stiller skarpe krav til både landbruget og DLG.
I dette afsnit tager vi temperaturen på erhvervet sammen med Peter Kjær Jensen, Executive Vice President for Agriculture Business Group. Her ser vi nærmere på, hvordan DLG’s landbrugsdivision arbejder med at navigere i en kompleks virkelighed, og hvad DLG skal leve af i fremtiden.