Mellem Vejen og Skodborg krydser Hærvejen Kongeåen. Det har været en vigtig grænse gennem århundreder. Her skulle stude på vej sydpå drives over, og der skulle betales told.
Et vigtigt toldsted var Skodborghus, og i denne lydfortælling kan du høre mere om Skodborghus og om at betale told. Fortællingen er krydret med dramatiseringer om vadestedsriddere, der dræber kromanden i Vejen og adelsmanden fra Skodborghus, der bortførte sin kæreste, så de kunne gifte sig.
Lydfortællingen passer til etapen mellem Vejen og Skodborg, hvor du undervejs krydser Kongeåen ved Frihedsbroen. For at finde stedet, hvor Skodborghus lå, skal du lave en lille afstikker.