Jord i Hovedet

Det nødvendige opgør med væksten

January 13, 2021 Miljøorganisationen NOAH Episode 2
Jord i Hovedet
Det nødvendige opgør med væksten
Show Notes

Dagens episode drejer sig om vækst. Økonomisk vækst. Om hvorfor det ikke længere, er et passende mål for samfundsøkonomien. Ph.d studerende Joachim Tilsted, fra Lund Universitet, gør op med to bredt accepterede forestillinger: At Danmark med rette kan kaldes et grønt foregangsland og at grøn vækst er vejen ud af de mange økologiske og sociale kriser verdenssamfundet befinder sig i. I stedet præsenterer vi i dagens episode, hvad vi mener er et seriøst og gangbart alternativ, til nutidens vækstmani. Modvækst: ideen om at økonomisk vækst (målt i BNP), som overordnet mål for samfundsøkonomien, gør mere skade end gavn. Samtidig hævdes det at vi kan skabe et bæredygtigt og retfærdigt samfund, uden vækst i de rige økonomier. Et samfund der har en langt højere grad af lighed, trivsel og medbestemmelse, inden for planetens grænser. Til at introducere os til denne ide, har vi været så heldige at kunne få to indsigtsfulde forskere, Hubert Buch-Hansen og Peter Nielsen, fra henholdsvis Copenhagen Business School og Roskilde Universitet, til at hjælpe os med at forstå hvad denne ide, “modvækst”, går ud på.

Produceret af: Emmeline Werner, Fran Mills, Chloé Trieu og Emil Brix


Manuskript: Emmeline Werner, Fran Mills og Emil Brix

Musik: Fran Mills og Emil Brix