
Baggrund
Baggrund
UHØRT #2: Den dødelige gud – Thomas Hobbes læser Trump
Idéhistorikeren Mathias Hein Jessen har læst Donald Trump med den politiske tænker Thomas Hobbes til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mathias Hein Jessens kapitel og et interview med ham i andet afsnit af UHØRT-podcasten.
Thomas Hobbes (1588–1679) er en af de mest berømte tænkere i den vestlige politiske idéhistorie. I Leviathan fra 1651 fremlagde Hobbes en stærk absolutistisk doktrin, hvor alt i staten skulle være underlagt suverænens magt, for at staten ikke skulle blive svag og bryde sammen. Hobbes forestillede sig tiden før statens indstiftelse som en naturtilstand, hvor alle mennesker konstant bekrigede hinanden, og som derfor var præget af utryghed og usikkerhed. Den eneste garant mod dette var indstiftelsen af den suveræne stat og for ethvert individ at afgive den absolutte frihed, de nød i naturtilstanden for at indgå i staten, der med sin absolutte suveræne magt over alle aspekter af livet kunne garantere fred, sikkerhed og velstand.