
Hudløst ærlig - Rundt om psoriasis
"Hudløst ærlig" er til dig, der har psoriasis, måske er pårørende, eller på anden måde er interesseret i at vide mere om at leve med sygdommen.
I serien vil vi samle forskellige relevant information om psoriasis. Det kan være forskning, inspiration, aktuelle emner eller interview med mennesker, der lever med sygdommen.
Podcasten er udgivet af Psoriasisforeningen og er en samling af forskellige relevante podcasts, som kan være produceret af flere forskellige bidragsydere.
Hvis du har ris/ros eller en idé til podcasten, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@psoriasis.dk.
Hudløst ærlig - Rundt om psoriasis
3. Alene i en coronatid 2:2 - Pårørende
Hvad kan du som pårørende gøre, hvis du er nær til et menneske, der på grund af kronisk sygdom må isolere sig her under pandemien, og derfor føler sig alene?
”Alene i en coronatid” er en mini-podcastserie i to afsnit udgivet i samarbejde mellem Gigtforeningen og Psoriasisforeningen. Vores panel giver gode råd til, hvordan man som pårørende kan håndtere at være nær med en kronisk syg, der er isoleret og derfor føler sig alene. Hvad kan man gøre? Hvordan skal man håndtere hele den her situation, og hvad gør andre?
Paneldeltagere:
- Sie Ahrensberg, Psoriasispatient
- Camilla Ahrensberg, pårørende til psoriasispatient
- Danna Jørgensen, Psykolog, Gigtforeningen.
- Lars Werner, Direktør, Psoriasisforeningen.
Vært:
Magnus Krabbe
Podcasten er udgivet i et samarbejde mellem Gigtforeningen og Psoriasisforeningen. Produceret af Kontekst & Lyd.