Studievalg Danmark

Q&A - Gymnasial supplering?

Studievalg Danmark Season 1 Episode 6

Få styr på gymnasial supplering inden du søger videregående uddannelse på 7 minutter!
I denne Studievalg Danmark Q&A giver de to studie- og karrierevejledere Torben Tiedemann og Morten Colbert dig et overblik over, hvordan du kan supplere din gymnasiale uddannelse, når du skal søge optagelse på en videregående uddannelse. 

  • Hvornår har man brug for at supplere sin eksamen?
  • Hvilke muligheder har jeg for at læse fag op?
  • Hvis man mangler et fag for at opfylde adgangskravene. Kan man så nå at supplere faget i sommerferien?
  • Kan jeg hæve mit gennemsnit, efter jeg har afsluttet min gymnasiale eksamen?

Lyt med på denne Studievalg Danmark Q&A og få et hurtigt overblik!
Husk du kan altid booke tid til personlig vejledning via vores hjemmeside http://www.studievalg.dk

-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!




Transskribering af podcast episoden Q&A - Gymnasial supplering.

Jingle

[00:01] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[00:15] Hej derude og velkommen til Studievalg Danmark Q&A. Studievalg Danmark Q&A er en podcastserie, hvor vi besvarer spørgsmål om konkrete emner, vi har fået fra jeres lyttere. Jeg selv hedder Torben Tidemann, og i dag er Morten Colberg på grund af Corona situationen med på en Zoom-forbindelse.

[00:32] Velkommen til, Morten.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[00:34] Tak skal du have, Torben.

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[00:35] Vi er begge to studie- og karrierevejledere ved Studievalg Danmark.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[00:38] og i dag vil vi i denne Studievalg Danmark Q&A behandle temaet Gymnasial supplering og supplerende overbygningsforløb. Lad os komme i gang, Torben.

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[00:49] Ja, lad os det, Morten. Vi starter med et spørgsmål fra Alberte i Nykøbing Sjælland, der spørger Hvornår har man brug for at supplere sin eksamen?

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[01:00] Det har du, hvis du ikke opfylder adgangskravene til den uddannelse, du gerne vil søge ind på. Det kan også være, at du mangler matematik på A, fordi du kun har haft det på B på din ungdomsuddannelse. Det kan også være, at du havde matematik A i gymnasiet, men ikke bestod faget, s

[01:00] å kan du også supplere.

[01:17] Det kan også være, at du har bestået matematik A med karakteren 2, men på den uddannelse, du vil ind på, er der krav om, at du har bestået det med minimumkarakteren 4. I det tilfælde har du også mulighed for at læse matematik A om igen som supplering. I vores Q&A om adgangskrav kan du i øvrigt høre alt om, hvornår et fag er bestået.

Intro

[01:41] Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[01:49] Vi går videre med et spørgsmål fra Frederik i Slagelse. Han spørger, jeg skal supplere min ungdomsuddannelse. Hvilke muligheder har jeg for at læse et fag op? Der er mange forskellige muligheder for at supplere, og de afhænger af, hvilken ungdomsuddannelse du har taget, og i nogle tilfælde af, hvilken videregående uddannelse du gerne vil søge ind på. Har du en gymnasial uddannelse, vil det være oplagt at supplere gennem det, der hedder GSK, altså gymnasial supplering. De fleste gymnasiale suppleringskurser tager mellem 4 og 12 uger, men nogle steder kan fagene også læses over et halvt eller et helt år.

[02:25] Alt efter hvordan kurset er tilrettelagt, kan der være mulighed for at få SU. Du kan også supplere ved at læse Hf-enkeltfag. Enkeltfag udbydes over et halvt eller et helt år. Herved er der fx bedre mulighed for at arbejde ved siden af.

[02:40] Endelig kan det også være en mulighed at tage et gymnasialt suppleringskursus og Hf-enkeltfag, hvor hele eller dele af faget foregår som fjern- eller onlineundervisning.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[02:50] Har du startet på HF efter 1. august 2017, skal du have en udvidet farvepakke for at kunne søge ind på universitetsuddannelserne. Det samme gælder, hvis du efter 1. august 2017 er startet på et merkantilt EUX-forløb og søger optagelse på baggrund af EUX første delen. Hvis du mangler en udvidet farvepakke og gerne vil på universitetet, har du brug for at tage det, der hedder et supplerende overbygningsforløb, også kaldet SOF, for at leve op til adgangskravene. Hvis du gerne vil læse til maskinmester eller ingeniør, findes der målrettede adgangskurser til netop disse uddannelser. Det kan være både for dig, der søger om optagelse på baggrund af en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller relevant erhvervserfaring.

Intro

[03:38] Er du i tvivl? Så kontakt Studievalg Danmark.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[03:47] Der er flere spørgsmål til supplering. Her er det Rosa i Bogense, der spørger. Jeg vil gerne ind på en uddannelse efter sommer, men jeg mangler et fag for at opfylde adgangskravene. Kan jeg nu supplere faget i sommerferien?

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[04:00] Nogle uddannelsessteder giver dig mulighed for at supplere i sommerferien og søge om det, der hedder betinget optag. Det betyder, at du kan søge om at blive optaget på uddannelsen på betingelse af, at du består det manglende fag i sommerferien og inden uddannelsesstart.

[04:15] Du skal stadig søge ind på den videregående uddannelse til de almindelige ansøgningsfrister. Og så angive på optagelse.dk, at du skal supplere i sommerferien. Det er ikke alle uddannelsessteder, hvor du kan søge om betinget optag.

[04:29] Nogle uddannelsessteder kræver, at du har færdiggjort din supplering senest 5. juli. Du kan altid læse om, hvordan den uddannelse, du gerne vil ind på, forholder sig til betinget optag på uddannelsesstedets hjemmeside.

Intro

[04:44] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[04:51] Dagens sidste spørgsmål kommer fra Victoria i Albertslund, som spørger. Kan jeg hæve mit gennemsnit efter, at jeg har afsluttet min gymnasiale eksamen?

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[05:01] Nej, Victoria. Du kan aldrig forbedre dit gennemsnit. Det er, som det er, når du har afsluttet din gymnasiale eksamen. Nogle uddannelser vurderer dog deres kvote 2 ansøgere på baggrund af et fagsnit. Vil du f.eks. læse historier på Aarhus Universitet, vurderes du på baggrund af, at gennemsnit er særlig relevante fag.

[05:21] Du kan således få lov til at tage eksempelvis engelsk A igen med henblik på udelukkende at forbedre dit fagsnit, men ikke dit samlede gennemsnit fra din gymnasiale eksamen.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[05:33] Det var alt fra os omkring gymnasial supplering og SOF. Vi håber, I kunne bruge det til noget derude.

Torben Tiedemann, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[05:39] Husk, at du altid er velkommen til at bruge tid til en snak med en studie- og karrierevejleder på studievalg.dk. Du kan også finde os på Facebook og Instagram.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

[05:51] Tak fordi du lyttede med.

Intro

[05:57] Studievalg Danmark. Vejledning nær dig.