Studievalg Danmark

En teknisk erhvervsakademiuddannelse?

June 02, 2021 Studievalg Danmark Season 1 Episode 11
Studievalg Danmark
En teknisk erhvervsakademiuddannelse?
Show Notes

“Vi har været ude og spørge, om der var noget, de havde udfordringer med i en produktion og så er de kommet tilbage og har sagt, at de har faktisk et problem ...  Så kommer vi ud og analyserer lidt,  og så ser vi, om der er noget, vi kan lave om på”
- Trine, Studerende

I dette afsnit møder du Mikkel og Trine, som fortæller om deres hverdag som studerende på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på UCN i Aalborg.

Du kommer med tilbage til dengang, de traf valget, du hører historien om, hvordan man faktisk kan blive klogere af at vælge forkert, og hvordan Mikkel og Trine får brugt deres teoretiske viden på ægte problemer fra ægte virksomheder.

Vi har også besøg af studievejleder Gitte Carstens, som hjælper os med at blive klogere på, hvad det helt særlige ved at tage en erhvervsakademiuddannelse er.

Du får svar på, hvor meget praktikken fylder, hvordan et typisk uddannelsesforløb er bygget op - og så får du gode råd til, hvordan du kan komme ud og prøve uddannelsen af, inden du bestemmer, om det er noget for dig.

Lyt med og lad dig inspirere!

Gæster i studiet er:
Trine Christensen – har læst “Produktionsteknolog” og er nu i gang med overbygningen “Produktudvikling og teknisk integration” på UCN i Aalborg
Mikkel Brøgger - Er i gang med 4. semester på “Datamatiker”
Gitte Carstens - Generel studievejleder på de tekniske uddannelser på UCN

Værter: Torben Tiedemann og Sofie Frederiksen, Studie- og karrierevejledere ved Studievalg Danmark