Studievalg Danmark
Studievalg Danmark
" Ingeniør - det lyder super fedt "
“Det handler ikke om karakterer, det handler om at lære noget”
Hvad kendetegner en ingeniøruddannelse? Hvad er forskellen mellem diplom- og civilingeniør? Og hvordan er studiemiljøet på SDU? I dette afsnit kan du møde to unge, Sarah og Peter, der begge er studerende på en ingeniøruddannelse samt studievejleder ved Syddansk Universitet Dorte Frølund Kromann.
Vi har inviteret dem indenfor i studiet til en samtale om ingeniøruddannelserne. De unge fortæller blandt andet om deres tanker inden de valgte uddannelse og hvad de synes er spændende ved at læse til ingeniør.
Sarah læser til diplomingeniør i Softwareteknologi og Peter til civilingeniør i Energiteknologi, begge ved Syddansk Universitet i Odense.
Lyt med, når de inviterer ind i hverdagen for en studerende, fortæller om generelle træk ved ingeniøruddannelserne og hvad der gør netop deres uddannelse unik og spændende. Sarah og Peter fortæller blandt andet om hvordan en typisk uge ser ud og hvad der er det bedste ved deres studie.
Dorte fortæller om forskelle mellem diplom- og civilingeniøruddannelserne og giver svar på typiske spørgsmål, hun møder i studievejledningen.
”Det her med at løse problemer, det er det man bliver rigtigt dygtig til”
Vi får snakket om fremtidsmuligheder, virksomhedspraktik og karriereveje. Kort sagt kan du få svar på, hvad en ingeniør laver efter studiet?
Lyt med og lad dig inspirere!
Gæster i studiet er:
Sarah Manon Pradel, der læser til diplomingeniør i Softwareteknologi, Peter Hejno Gustafsson, der læser til civilingeniør i Energiteknologi og Dorte Frølund Kromann, studievejleder ved SDU.
Værter: Morten Colbert og Mette Agerbæk Kjøller – Studie- og karrierevejledere ved Studievalg Danmark
-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!
Transskribering af podcast episoden Ingeniør - Det lyder super fedt.
Jingle
[00:02] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[00:17] Hej derude, og velkommen til Studievalg Danmarks podcast. Et podcastunivers, hvor vi diskuterer, debatterer og informerer om alt med relation til valg af uddannelse, job og karriere. I denne podcastserie giver Studievalg Danmark et indblik i de forskellige uddannelsestyper, der er vælgeren imellem.
[00:35] Mulighederne er mange, og det kan ofte være svært at overskue, hvad forskelle og ligheder er. Med som værter i denne podcast er jeg selv, Morten Colbert og Mette Kjøller. Vi er begge Studie- og karrierevejledere. Mette, hvad er det, vi skal tale om i dag?
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
I dag skal vi tale om ingeniøruddannelserne og vi har besøg af Sarah Pradell og Peter Heino Gustafsson, som også er studerende ved SDU's Ingeniøruddannelser, og studievejleder Dorte Frølund Kromann. Og de er alle med for at give et indblik i, hvad det vil sige at læse til ingeniør. Ja, jeg vil høre om Sarah, vil du præsentere dig selv?
Sarah, studerende ved SDU
[01:28] Ja, jeg hedder Sarah, og jeg er 23 år. Jeg læser softwareteknologi på SDU som er en diplomingeniøruddannelse, og jeg er på femte semester, så jeg er snart færdig. Jeg har en baggrund som IB'er fra Nyborg.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[01:48] Peter, vil du også præsentere dig?
Peter Heino, studerende ved SDU
[01:53] Mit navn er Peter Heino. Jeg er 22 år gammel, og jeg læser civilingeniør i energiteknologi på SDU. Jeg er også på femte semester, men jeg er som sagt i gang med civilingeniør, så jeg er kun snart halvvejs. Og jeg har en baggrund som STX-student.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[02:12] Ja, og så har vi også Dorte med. Vil du præsentere dig?
Dorte, studievejleder ved SDU
[02:17] Ja, jeg hedder Dorte, og jeg er studievejleder og vejledningsfaglig koordinator her på ingeniøruddannelserne på SDU. Og så arbejder jeg rigtig meget med de studerendes trivsel, så når de er kommet ind til os, så arbejder jeg meget med, hvordan de har det godt, imens de er her.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[02:40] Rigtig hjerteligt velkommen til jer alle tre. Det er super fedt, at I vil være med i vores podcast. Dorte, jeg kunne tænke mig at starte med at spørge dig, hvis man sådan helt overordnet skal prøve at sætte nogle ord på, hvad er ingeniørstudier i det hele taget? Sådan helt generelt, men også specifikt på SDU.
Dorte, studievejleder ved SDU
[02:59] Ja, der er jo et virkelig godt spørgsmål, og det er også et lidt svært spørgsmål, fordi vi har så mange forskellige ingeniøruddannelser, der kan rigtig mange forskellige ting. Men en af de overordnede ting, man kan sige, det er, at ingeniøruddannelserne består af rigtig meget faglighed, rigtig meget teori på et højt niveau, men det har også en praktisk del, og det er der, hvor jeg synes, ingeniøruddannelserne skiller sig ud, fordi man lærer en masse teori, man bliver super god til matematik, fysik, elektronik, programmering, hvad det nu kan være og så arbejder man med det i praksis, så man egentlig får det faglige indhold ind igennem hovedet og ud igennem hænderne, fordi man arbejder med helt konkrete projekter. Det kan være helt konkrete prototyper, man laver, men det kan også være i samarbejde med virksomheder. Så de skiller sig ud fra andre universitetsuddannelser ved netop at have den her meget praktiske del.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[04:02] Nogle gange, når vi i Studievalg er ude og snakke med unge mennesker, det bruger vi jo heldigvis langt den største del af vores tid på, så fornemmer vi, at der er nogle billeder af, hvis man læser den ene type uddannelse, så er man sådan et slags menneske, hvis man læser den anden type, så er man sådan et slags menneske. Kan man sige noget om de der unge mennesker, som læser ingeniøruddannelser? Hvad er de for nogen?
Dorte, studievejleder ved SDU
[04:30] Det er også et godt spørgsmål, som det er svært at give et entydigt svar på, fordi jeg tror det her med, at der er én type ingeniør er en lidt "gammeldags" holdning, fordi nu er der bare utrolig mange forskellige typer, der læser til ingeniør. Altså vi har Sara med, som læser software, og det kan godt være for fem-ti år siden, at vi tænkte: en pige på software? Det er da helt skørt. Og det er det bare ikke mere. Og det vi ser, det er, at studiemiljøet har rigtig godt af, at vi er nogle forskellige typer. Så man behøver ikke, når man sidder som ungt menneske, at tænke "jeg er pige, og jeg er måske ikke helt vildt god til matematik. Jeg kan godt finde ud af det, men jeg får ikke topkarakterer, ligesom nogle af mine kammerater. Så jeg kan nok ikke blive ingeniør." Men det kan man sagtens, fordi det handler om at have interessen og arbejde med tingene. Selvfølgelig skal man ikke være talblind og søge ind på ingeniøruddannelserne. Det vil måske være at skyde sig selv lidt i foden. Men der kommer meget, meget større diversitet ind på ingeniøruddannelserne. Så jeg vil påstå, at alle kan læse til ingeniør, hvis de har en interesse for det.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[05:46] Spændende. Så man kan godt skyde fordomme om en bestemt ingeniørtype lidt til højre. Det er spændende. Jeg prøver lige at gå videre, og nu vil jeg gerne spørge dig, Sara. Vi ved, du læser til softwareingeniør. Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvis du selv skulle forklare, hvad kendetegner min ingeniøruddannelse frem for måske andre ingeniøruddannelser?
Sarah, studerende ved SDU
[06:09] Jo, det er godt spørgsmål. Jamen, software, det er jo sådan, hvis man kigger på stereotypen, det er jo sådan noget med at sidde og programmere, og der er nogen, der også tænker, at vi sidder og hacker lidt, og det gør vi jo måske også lidt. Men altså, rent overordnet set som softwareingeniør, så stifter vi bekendtskab med en rigtig stor mængde teknologier, som bliver brugt i alle former for brancher. Det er jo både inden for, hvad hedder det, der hedder Internet of Things, hvor internet bliver pushet ind i dit køleskab eller dit klædeskab, eller hvad det nu er. Men vi kigger også på de lidt mere traditionelle computer science, datalogi-agtige aspekter, som hvordan helt lavpraktisk virker en computer, til hvordan programmerer du en hjemmeside og sådan noget. Så det er rigtig svært at sige konkret, hvad det egentlig er, vi laver, fordi vi laver rigtig mange ting. Og det synes jeg egentlig også er super fedt.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[07:06] Peter, hvis du sådan lige skulle give en elevatortale på, når du bliver spurgt, hvad læser du så, og hvad bliver man? Kan du prøve sådan at folde ud, hvad din opfattelse af dit studie er? Hvordan er det at gå der?
Peter Heino, studerende ved SDU
[07:19] Jamen hovedfokuspunktet på vores uddannelse, det er jo at være med til at skabe det her energisystem, som skal være både bæredygtigt, det er jo et kæmpe hot emne. Energisektoren er jo ekstremt CO2 udledende, og der er så mange mennesker. Vi ser det i medierne hele tiden, så det er jo kæmpe samfundsrelevant. Så det skal både være bæredygtigt, men det skal også være en billig løsning, fordi ellers gider vi heller ikke betale for det. Og ligeledes så skal vi også opretholde den her stærke forsyningssikkerhed, vi har i Danmark. Nogle gange glemmer vi altså, at vi bare kan få strøm ud af stikkontakten, og at vi kan have varme i husene. Så vi sidder hele tiden og skal have forståelse for både, hvordan vi producerer energi, hvordan vi transporterer energien og hvordan vi udvikler det. Fordi der er jo bare smæk på den her sektor. Og alt det vi lærer i dag er der kæmpe stor forskel på, hvad de lærte for 10 år siden, da uddannelsen blev oprettet. Og som jeg lige har nævnt, det der med at det også skal være en billig løsning. Det er der, hvor vores uddannelse også adskiller sig fra nogle af de andre lignende uddannelser i Danmark, at vi på vores uddannelse har fjernet nogle af de her tekniske fag i studieordningen til fordel for, at vi har noget økonomi og jura i stedet for, som vi kan bruge i de her konkrete projekter, vi sidder og arbejder med.
Jingle
[08:30] Er du i tvivl? Så kontakt Studievalg Danmark.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[08:39] Hvis man nu skulle spørge... Det er fordi, jeg tænker, når Studievalg er ude og vi snakker om, at der findes en energi-ingeniøruddannelse, der findes en software-ingeniøruddannelse. Men der findes jo også andre uddannelsestyper, som beskæftiger sig med det samme. Hvordan, og nu stiller jeg egentlig bare et åbent spørgsmål til både Peter og Sara, hvordan vil I sige, hvad det er, I lærer over på de der ingeniøruddannelser, som adskiller sig fra, for eksempel datalogi på universitetet eller energiteknologuddannelsen, som er sådan en uddannelse, der jo på mange måder kan minde lidt om den, du læser, men er noget kortere. Peter, hvad vil I sådan sige? Hvad er kendetegnene?
Peter Heino, studerende ved SDU
[09:25] Morten, nu vil jeg først lige rette dig og sige, at vi ikke bliver energiingeniører. Det kan du læse på Aalborg Universitet.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[09:30] Ja, beklager.
Peter Heino, studerende ved SDU
[09:35] Men nej, det er det her med, at vi er så projektorienteret, som vi er. Vi sidder på, så vidt jeg ved, alle ingeniøruddannelserne med et projektarbejde minimum hvert semester, der har et rigtig stort omfang. Og det er ofte meget konkret til den virkelige verden, som man sidder og regner på og anvender al den her naturvidenskabelige og tekniske viden, vi har fået igennem uddannelsen.
Sarah, studerende ved SDU
[10:03] Ja, og hvis vi skal tage den direkte sammenligning til software, så er der jo datamatiker. Der, hvor vi egentlig er lidt forskellige derfra, er jo, at vi arbejder lidt mere med den kreative proces. Det her med, hvordan laver du en holdbar løsning. Så når vi sidder og koder, skal det ikke bare være sådan en, hvordan skal vi sige det på en pæn måde, altså et puslespil, der bliver sat rigtigt sammen, og hvor vi sidder og sætter brikkerne sammen på alle mulige underlige måder, som ikke passer sammen. Altså det skal ligesom fungere både nu, når vi afleverer projektet, men det skal også helst kunne fungere om 5-10 år, når systemet er blevet udvidet. Så det er lidt mere den fremtidsforberedende tankegang, vi arbejder med.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[10:48] Dorte, jeg kan se, at du markerer. Du må rigtig gerne byde ind.
Dorte, studievejleder ved SDU
[10:52] Ja, jeg fik bare lyst til at sige, at jeg er helt enig med jer, Peter og Sara, at det er præcis det, der adskiller os. Og det er også det her med, at man som ingeniørstuderende, og også som ingeniør, når man er færdig, får man præsenteret et problem og ikke nogen løsning. Vi har det her kæmpe problem, hvad søren gør vi? Og så er det, at ingeniørerne kan bruge deres naturvidenskabelige viden og deres faglighed til at finde en løsning på det her. Så, som du siger, Sara, det er meget den her kreative proces. Og så er det også, at man har et rigtig højt fagligt niveau. Altså for eksempel kræver det matematik A at komme ind, hvilket det ikke gør på nogle af dem, der er lidt kortere. Og det betyder også bare, at man får et niveau, så man også kan gå forskervejen, hvis man gerne vil det. Altså, hvis nu Peter, han tænker, ej, jeg vil gerne være Ph.d. studerende, jeg vil gerne forske i noget og udvikling af noget ny teknologi, så har man muligheden for det.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[11:52] Jeg har lyst til lige at spørge jer. Alle tre må gerne prøve at byde ind med et svar, fordi noget, jeg møder rigtig tit, det er, hvad er forskellen på en diplomingeniør og en civilingeniør? Jeg kan godt læse mig til, at en diplomingeniør tager 3,5 år, en civilingeniør er et 5-årigt forløb, men derudover er der nogle af jer, der har lyst til lige at prøve at kaste sig ud og sige, hvis vi lige skulle forklare det for menig mand, hvad betyder det så egentlig? Sara, du markerer.
Sarah, studerende ved SDU
[12:23] Ja, men det er simpelthen et spørgsmål, jeg har fået så meget af folk, jeg har haft ude på besøg. Fordi især software er en, hvor der nærmest ligevægtigt er mellem civilerne og diplomerne. Og som du selv siger, er der jo den her typiske salgstale med, at diplomen er kortere. Men der er jo også det her med, at vi har noget praktik på vores 6. semester, hvor vi kommer ud i 20 uger eller 100 arbejdsdage og simpelthen skal prøve at se, hvad det vil sige at arbejde på fuld tid med det her fag, vi nu har, hvad end det er, diplomen i robot eller software. På de fleste diplomuddannelser er der ikke så stor forskel imellem fagudvalget mellem civilen og diplomen. På særligt software, der har vi jo også noget fokus på det her, der hedder Internet of Things eller Cyber Physical Systemer, så hvordan du integrerer software i ikke-computer-systemer, som f.eks. køleskabet, som er mit typiske eksempel. Så altså, diplomen afviger jo fra den klassiske universitetsuddannelse, som er på fem år, ved, at den er kortere, og vi har noget mere praktisk erfaring.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[13:45] Hvad så med dig, Peter, som civilingeniørstuderende? Så kunne det lige være interessant at høre, hvordan du fremlægger det.
Peter Heino, studerende ved SDU
[13:52] Ja, selvfølgelig. Først og fremmest læser jeg en uddannelse, som kun findes som civilingeniør. Man kan nogle gange godt blive snydt lidt af det, der hedder elektrisk energiteknologi, som er det, der er tidligere stærkstrøm. Men det, der så er ved civilen, det er... Altså, jeg bliver bare proppet med viden hele tiden. Hvis jeg skulle få praktik næste semester... Jeg synes, jeg har masser af ting, jeg mangler at lære for at få viden inden for hele den her sektor. Jeg skal have viden inden for det område, som diplomingeniører i elektrisk energiteknologi bliver gode til inden for strøm. Men jeg skal også være god til varme. Jeg skal også være god til transportsektoren. Den har jeg ikke engang lært om endnu. Selvom jeg er 2½ år inde i en uddannelse. Jeg skal også lære markant mere om de her biologiske systemer, som vi skal ind og røre ved i det her energisystem. Altså, så alt det viden, der bare skal proppes ind på de her fem år. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal nå at blive kortet mere ned, når man skal have så forbandet meget viden inden for hele den her sektor. Og så er jeg jo på en generalistuddannelse, hvilket er lidt atypisk for ingeniørstudiet. Og fordi jeg skal ramme så bredt på det her studie, jamen så kræver det bare en lang uddannelse.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[15:00] Dorte, jeg har næsten lyst til at spørge dig om det samme, fordi der kommer sådan lidt flere begreber på nu, ikke? Altså Sara nævner på diplomen, der er praktikdelen, Peter siger det her med, at vores vidensfelt er simpelthen så stort, at vi skal bruge tiden på at læse det, men har du sådan den der two-minute pitch om, hvad er det egentlig forskellen på civil og diplomingeniør er?
Dorte, studievejleder ved SDU
[15:26] Ja, altså det vi plejer at sige, at forskellen er, eller som vi plejer at sælge den på, eller hvad kan man sige, er, at diplomen er kun 3,5 år, og på 3,5 år bliver man færdig og klar til arbejdsmarkedet. Og fordi der også er et halvt år i praktik og så det sidste halve år på ens 7. semester, hvor man skriver afgangsprojekt, og det gør man typisk sammen med den virksomhed, hvor man har været i praktik. Så man får rigtig meget praktisk erfaring. Og så er der ikke så meget plads til alle de her... Altså den her hardcore teori inden for forskellige områder, som Peter nævner. Så diplomingeniørerne bliver måske lidt mere specialiseret, og de bliver fuldstændig klar til at komme ud og varetage et job efter 3,5 år. Civilingeniørerne har de første 3 år til egentlig bare at få stoppet viden ind i hovedet, og det er det, Peter så fint beskriver, at det lyder næsten som om, han er ved at eksplodere i sit hoved, fordi hold da fast, der er meget, man skal lære. Og så har man sin to-årige kandidat efterfølgende, hvor det hele samles det lidt igen. Der begynder man med nogle... Man får valgfag, det gør man også på bacheloren, men der er også en speciale, hvor man jo så, som ordet siger, specialiserer sig inden for noget. Og så kan man så gå forskervejen. Så det er civilingeniøren, der er lidt mere teoretisk, lidt mere bred, og diplomingeniøren lidt mere praktisk anvendelig.
[16:53 Og så vil jeg lige indskyde, at som diplomingeniør kan man også læse en kandidat. Vi har en kandidatoverbygning, der passer til alle vores diplomingeniører. Så der er jo også nogen, der vælger sådan helt overlagt at starte på en diplomingenør, selvom de ved, at de vil have kandidaten, fordi de vil rigtig gerne have den her praktik. De synes, det giver rigtig meget at få netværket og prøve sig selv af, og så søge en kandidat efterfølgende, så de netop får også den sådan teoretiske bund også.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[17:26] Tak. Det var tre rigtig, rigtig gode bud og forklaringer på, hvad er det egentlig ved forskellen på de her to typer af ingeniøruddannelse er.
Jingle
[17:36] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[17:42] Nu kan jeg godt tænke mig, at vi prøver at bevæge os lidt over i det afsnit, vi har kaldt valgproces. Fordi mange af dem, vi taler til, og antageligt også af dem, der lytter til vores uddannelsespodcast her på Studievalgskanal, det er jo mennesker, som er på vej ind i det videregående uddannelsessystem. Og noget af det, jeg tænker, der er rigtig spændende, det er at bede særligt Sara og Peter om at spole lidt tilbage. Nu hører vi, at I er 2.5 år inde i studiet, men hvordan lander man så egentlig lige på sådan en ingeniøruddannelse? Så nu kunne jeg tænke mig at starte med at spørge dig, Peter. Hvilke overvejelser havde du i forhold til at vælge et ingeniørstudie?
Peter Heino, studerende ved SDU
[18:31] Igen, lidt atypisk for mange unge, så har jeg altså allerede i en alder af, det ved jeg sgu ikke, jeg har været i 10 år eller sådan noget lignende, tænkt ingeniør, det lyder pissefedt. Og allerede i det, at jeg går i 8. klasse, der tænker jeg, at energi er grundfundamentet til alt, hvad vi overhovedet sidder på af velfærd i dag ikke? Og så har jeg altid haft den naturvidenskabelige grundinteresse. Men så i løbet af gymnasiet, der begynder jeg også at tænke, at det måske skal være meget teoretisk. Begynder at gå ind og kigge på, at jeg ved ikke, om jeg vil læse Fysik. Jeg blev også ekstremt fanget af filosofi og var også inde og læse lidt om det, hvilket også var nogle af mine overvejelser.
[19:10] Så jeg har været blandt andet ude til noget studiepraktik og høre om Fysik og kunne godt mærke, at det blev lidt for tungt teoretisk. Der skal jeg have lidt mere lov til at arbejde med nogle konkrete problemer, være lidt mere med i den her udvikling, som vi er i. Og derfor ender jeg, hvor jeg er i dag. Jeg var så heldig, at jeg havde en kammerat, der læste årgangen over mig, som jeg så kunne få lov til at få tilbudt at høre om studiet fra. Ellers er der jo masser af ordninger til, at man kan komme ud og møde de her studerende og høre om uddannelserne. Og så det her med, at det er en generalistuddannelse inden for energisektoren, det var bare... Ja, den tændte godt nok mig ekstremt meget. Men det var bare at gå ind på UG, skrive energi og så læse alt igennem, der havde noget med det at gøre.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[19:55] Så det var egentlig på en eller anden måde en helt gammel drøm om at arbejde med det. Og så blev den lige udfordret lidt, og så endte du der. Spændende. Hvad med dig, Sara? Kan du kort sige, hvad var det for overvejelser, der førte dig ind på studiet på Syddansk Universitet?
Sarah, studerende ved SDU
[20:17] Jeg skal gøre et forsøg. Det har været en lidt længere proces, fordi modsat Peter, så har jeg aldrig nogensinde tænkt, at jeg skulle være ingeniør. Jeg valgte at læse samfundsfag, fordi da jeg voksede op, var rigtig, rigtig, rigtig dum til alt, der hedder naturvidenskab og matematik. Jeg har brugt mange sommerferier på at lave matematik sammen med min far, fordi jeg faldt lidt bagud. Så jeg tog en samfundsfaglig linje i gymnasiet og søgte ind på jura, og så jeg læste til eksamen, der fandt jeg ud af, at jeg kan egentlig godt lige alt, der har med kroppen at gøre, så jeg valgte at lade være med at søge ind på jura. I stedet valgte jeg at læse fag op i mit sabbatår, og så søgte jeg ind på medicin, hvor jeg så gik i halvandet år, indtil jeg så valgte at sige, det vil jeg ikke mere. Og så på ledige pladser søgte jeg faktisk ind på softwareuddannelsen, fordi jeg i længere tid har gået og snakket med min kæreste om, på det tidspunkt, at jeg egentlig havde nogle ambitioner inden for noget teknisk. Jeg har altid lidt i baghovedet været super interesseret i software. Jeg tror, det er Die Hard 4's skyld, den hvor hackerne overtager USA. Så det var nok motivationen, og jeg ramte rigtigt for en gang skyld og landede nu her.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[21:43] Ja, spændende. Og er glad fornemmer man. Ja. I nævner begge to, at der sådan har været nogle... Altså, du har jo helt konkret været i gang med et andet studie, Sara. Og Peter, du nævnte også, at der var sådan nogle interesseområder, der var i spil. Hvordan gjorde I, da I sådan skulle snævre ind? Vi hørte, Sara, det var jo ledige pladser. Det passer lige. Men jeg er sådan lidt nysgerrig, at nu stiller jeg så lige dig i spørgsmålet, Peter. Hvordan sorterede du? Var det nemt? Altså, stod det virkelig så lysende klart, da du havde været på UG? Der er den her uddannelse, civilingeniør, der passer til mig, eller var du inde i sådan en eller anden form for sorteringsforløb?
Peter Heino, studerende ved SDU
[22:23] Man kan sige, at jeg var jo inde i den sortering, at jeg skulle jo først have sorteret fysik fra, altså den helt hardcore teoretiske uddannelse. Og det gjorde jeg jo så allerede i 3.G ved at tage på studiepraktik. Og så har jeg haft et enkelt sabbatår, så der går jeg ret simpelt ind og søger energi inde på den på UG. Og der er jo 1, 2, 3, 4. Der er 4 ingeniøruddannelser. Jeg var allerede klar over, at det skulle være ingeniør, bare være det her med at få lov til at arbejde med teknisk. Og der er jo 4 forskellige uddannelser i Danmark, som omhandler energisektoren. Og den uddannelse, vi har, var lidt afvigende fra de andre. Og så lå den i Odense, og det tændte mig også lidt. Så der var det hen at høre lidt ekstra om den en enkelt gang, og så fangede den bare fuldstændig, som jeg også havde kunne læse mig frem til. Men igen, det er jo ikke en uddannelse, der er særlig mange steder, så derfor var det også relativt nemt at vælge den frem for de andre.
Jingle
[23:23] Studievalg Danmark. Vejledning nær dig.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[23:34] Dorte, noget af det, jeg møder, når jeg vejleder rigtig søde og rare unge mennesker, der har kigget på ingeniøruddannelserne. Vi har snakket lidt om det tidligere. Der er rigtig mange forskellige. Og det, jeg prøver at fiske efter nu, det er et spørgsmål, jeg slet ikke ved, om er til at besvare. Men har du sådan et eller andet trick til, hvordan er det, man kender forskel? Altså, hvad er det for kendetegn, man sådan kan kigge efter, når man sidder der og kigger ind i uddannelsessystemet og opdager på et eller andet tidspunkt... Peter fortæller, at han fandt fire, der allesammen hed noget med energi og noget med ingeniør. Men er der sådan nogle do's and don'ts, et eller andet, der er nemt at gå til?
Dorte, studievejleder ved SDU
[24:19] Åh, det vil nok aldrig blive sådan helt nemt, tænker jeg, fordi vi netop har så mange uddannelser. Men det er en proces, hvor jeg tænker, at man skal kigge rigtig meget på, hvor ens kompetencer ligger, altså hvad man er dygtig til, og hvad synes man er spændende, og kigge på måske de fag, man har i gymnasiet, hvad synes man der kunne være interessant? Og hvis man så kigger på vores ingeniøruddannelser, hvor vi jo har så mange forskellige her på SDU, og der er også på de andre universiteter selvfølgelig, så kan man lidt pulje dem på en måde. Altså vi har nogen, som Sara er en del af, altså noget, der handler om noget software, noget robotteknologi, noget spiludvikling og læringsteknologi, noget sundheds- og velfærdsteknologi. Det er allesammen noget, hvor man skal bruge en computer, og man skal vide, hvordan den fungerer, man skal kunne programmere forskellige ting. Om man så tager en ren robotteknologi, eller man gerne vil have noget med kroppen, det kunne også være meget fedt, og måske, hvis man har et snuset til medicin, så er der en masse anatomi og sådan noget i velfærdsteknologi, fordi man udvikler robotter til sundhedssektoren. Så det er ligesom sådan én pulje. Så er der dem, der lidt har noget med strøm at gøre.
[25:33] Elektrisk energiteknologi, elektronik, fysik og teknologi, hvor man sidder og lodder nogle ting, og man ved rigtig meget om elektronik. Så er der de her lidt mere kreative, kreative i ordets traditionelle forstand, integreret design, produktudvikling og innovation, produktion. Nogle af dem, som man måske i gåseøjne kan sige, er lidt mere bløde end fx en som fysik og teknologi eller robotteknologi, hvor man bruger sine kreative kompetencer til at udvikle produkter. Og så er der sådan de helt klassiske med bygningsteknik, maskinteknik. Der er noget mechatronics også, som faktisk kører under robotteknologi. Så man kan godt pulje dem en lille smule efter, hvad man synes er interessant.
Peter Heino, studerende ved SDU
[26:24] I forhold til det der med, at du siger, at der bliver siddet og loddet osv. Jeg synes bare lidt, at det er værd at nævne, at vi er meget lidt i laboratoriet på vores uddannelse, hvilket også er lidt atypisk for nogle af ingeniørstudierne. Jeg tror, jeg har været i laboratoriet to gange eller sådan noget lignende i løbet af min uddannelse. Men det er, fordi vi sidder og kigger så bredt, som vi gør. Så sammenlignet med elektrisk, der er meget i laboratoriet. Så sidder vi altså primært og kigger på computeren, ligesom Sarah nok også gør.
Dorte, studievejleder ved SDU
[26:50] Og det vil der jo være mange, der gør. Altså mange ingeniøruddannelser, der er jo rigtig meget, hvor man sidder foran computeren, fordi alle de programmer, vi bruger, der er vi nødt til det. Altså om det så er et tegneprogram, det er jo også på computeren. Så det er jeg helt enig med dig i, Peter.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[27:10] Tak. Jeg har lige sådan et spørgsmål tilbage om valgproces, inden vi stille og roligt lige bevæger os over til noget, hvor vi skal prøve at snakke lidt mere hverdagen på studiet. Men Peter og Sara, var der nogle, der inspirerede jer særligt til at vælge lige præcis det studie, I går på? Peter, du er tyvstartede lidt og nævner noget med, at du kender en, der gik der før. Men altså, kan I sådan sige, at der var nogen, der var en inspiration for mig i forhold til at vælge det her?
Peter Heino, studerende ved SDU
[27:42] Jeg kan jo godt sagtens hoppe videre på den og nævne den igen. Jamen det er jo den her med, at man kan komme ud og møde nogle mennesker, som er engagerede. Og så var det lige tilfældigt, at det var en, jeg allerede havde bekendt. Det kunne lige så godt have været til studerende for en dag, som også havde et tilbud, hvor man kom ud og mødte dem. Jeg fulgte både ham en enkelt dag, fulgte resten af hans gruppe, fik lov til at snakke med dem, og de lød jo alle som sådan nogle dejlige mennesker, man møder underviseren, har tid til at snakke med ham. Og man kan sige, bare det at møde de mennesker var jo en inspirationskilde nok til at se både studiehverdag, emner de arbejder med osv., har været super interessant. Men det er jo det at komme ud og møde nogle mennesker, i stedet for bare at sidde og læse på det online, der ligesom har været inspirationen.
Sarah, studerende ved SDU
[28:25] Ja, altså lidt i samme bølge. Jeg har ikke været ude og snakke med sådan én specifik person, men jeg har kendt mange, eller jeg kender mange, der har taget en ingeniøruddannelse på SDU, som har været glad for det, og som ligesom også kunne svare på nogle af mine spørgsmål. Nu brugte jeg ikke nogen af alle de her tilbud, som studerende for en dag og sådan noget, og det kan jeg egentlig godt ærgre mig lidt over, men det var simpelthen på grund af situationen, da jeg valgte studiet.
Dorte, studievejleder ved SDU
[28:59] Ja, det er også for at uddybe lidt det, Peter siger og Sara siger i forhold til studerende for en dag. Fordi noget af det, når jeg taler med studerende, eller potentielle studerende, der er interesserede i vores uddannelser, så kan de godt have sådan en, altså måske sådan en forestilling om, at de er slet ikke gode nok til universitetet. Altså hvis de ikke kender nogen, der går på universitetet, hvis de er den første i familien, der overvejer at søge ind på universitetet, så kan det godt i deres hoveder bygge sig op til at være meget skræmmende, og noget, som man slet ikke passer ind i. Og der vil jeg bare sige, når de så er herude og møder vores søde studerende som Peter og Sara, så finder de ud af, gud, men de er jo ligesom mig. De har jo også noget, de ikke er så gode til, og der er også nogle ting, de kæmper med, men de brænder for det her, og det er et fedt studiemiljø, fordi vi hjælper hinanden. Så det der med at se det med egne øjne, som Peter siger, ikke bare læse om det på nettet, på computeren, men simpelthen komme ud og for en dag blive en del af det her miljø. For så kan man ofte mærke, er det her noget for mig? Kan jeg se mig selv sammen med de her mennesker på det her sted? Eller, det er måske ikke lige det, jeg vil, og der er måske også lidt langt til Odense, eller hvad det nu kan være. Så det er virkelig en, jeg synes kun, at jeg får gode tilbagemeldinger for dem, der rent faktisk besøger os, fordi det enten er en afklaring om, det her skal jeg helt sikkert, eller nej, det var ikke lige noget for mig.
Jingle
[30:21] Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[30:26] Når man tænker på, at dem, der lytter til vores podcast, er dem, der står og skal vælge, og måske ikke, altså har ikke nødvendigvis erfaring med at være studerende. Man kommer med en eller anden form for ungdomsuddannelse, men jeg kunne godt tænke mig at spørge jer, Peter og Sara, hvordan ser sådan en hverdag ud? Jeg ved godt, at en hverdag nok ikke er ens, men alligevel, hvis man sådan kunne måske hive en arketypisk uge ud, som henholdsvis diplom og civilingeniørstuderende på SDU. Kan jeg prøve at få jer til at sætte nogle ord på det?
Sarah, studerende ved SDU
[31:00] Ja, altså min hverdag, den er jo sådan lidt vekslende. Nu har jeg jo valgfag på det her semester, så tingene er lidt rodet. Men altså generelt set, så bruger jeg generelt set fire timer om dagen ude på universitetet til noget forelæsning og noget holdundervisning, hvor vi er sammen om ligesom at løse nogle opgaver og sådan noget, fordi det meste af vores undervisningstid, det er en lille smule forelæsning og en lille smule opgaveløsning. Og så bagefter, jamen så tager jeg enten hjem og læser op på materialet eller laver nogle af de opgaver, vi får fra. Eller også så tager jeg på arbejde, hvor jeg har studierelevant arbejde. Så det er sådan ganske, hvad skal vi sige, kedeligt svar, men...
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[31:44] Nej, jeg synes ikke, det er kedeligt. Jeg synes, det giver et meget godt blik ind i, at det er hver dag på studiet, men det er ikke nødvendigvis hver dag fra 8 til 16, hører jeg. Så det er super fint. Spændende. Hvad med dig, Peter? Kan du prøve at give et bud på, hvor lang tid man bruger på uni?
Peter Heino, studerende ved SDU
[32:03] Jeg bruger cirka 16 timer i ugen til forelæsninger. Det er forelæsninger af fire timers varighed, men med små pauser indlagt. Derudover er det måske lidt atypisk forhold til nogle andre uddannelser, ikke ingeniøruddannelser, men måske nogle af de store uddannelser, vi kender af statskundskab, Jura, overfor samfundsfagligt fx, så sidder vi i meget, meget små forelæsningslokaler. Vi sidder ofte kun vores hold til undervisning. Vi sidder ofte 18 mand, har forelæseren foran os, har mulighed for at snakke med underviseren undervejs. Underviseren sørger ofte for, at opgaverne er der er tid til at snakke om med underviseren. Så der er en del af det her opgaveregning, også ved siden af studiet, der er ikke så meget læsestof, men en masse hands-on. Sidde foran computeren, sidde og prøve at lege med de her ting, man har lært om. Og ud over det, så er der de her projekter, hvor man har rigtig meget i gruppearbejde. Det er ikke studiegrupper, men projektgrupper, hvor vi har det her projekt, vi alle sammen arbejder med, og det fylder rigtig meget. Det er måske 10 timer i ugen, vi plejer at bruge med den her gruppe. Enten sidde og skrive, sidde og udvikle, sidde og anvende alle de her ting, vi har lært, til at lave et stort samlet konkret projekt.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[33:13] Kan man sådan sige med få ord, hvad er den største forskel på det at være ingeniørstuderende og så det at være gymnasieelev? Nu ved jeg godt, at I kommer så den ene fra STX og den anden fra IB, men jeg tænker, det er alligevel nogle ret arketypiske gymnasiale uddannelser. Kan I prøve at sætte nogle ord på, hvad er det, der er anderledes for jer som studerende?
Peter Heino, studerende ved SDU
[33:35] De to ting, eller de meget få ting, jeg synes, der er en markant forskel, det er den her hjælp, der er studerende imellem, den her gruppeudvikling, der er studerende imellem, og hvordan man lærer at arbejde sammen med andre mennesker, i stedet for at man selv sidder og prøver at gøre sig selv klogere hele tiden. Det er sådan den ene store forskel. Derudover er den her fleksibilitet, der er i hverdagen, som jeg også synes er markant forskellig. Altså den, jeg mærker allermest selv er den her karakterpres, der nogle gange er på mange af de her gymnasieelever, den synes jeg simpelthen ikke, at jeg har, den er nærmest ikke til stede. Det handler bare om at lære noget frem for at få høje karakterer.
Sarah, studerende ved SDU
[34:11] Ja, i meget store træk meget enig. Det er jo også det samme, jeg oplever. Der er jo ikke noget af vores undervisning, der generelt set er obligatorisk. Så hvis der er noget, der ikke passer, fordi du bliver nødt til at lave et eller andet, tage til lægen eller noget, så er det ikke de samme konsekvenser, som det har på gymnasiet. Og så synes jeg også, at jeg er ikke er så stor fan af gruppearbejde, eller det var jeg ikke, før jeg kom på universitetet. Det er som om, at folk de tager tingene mere seriøst. Da man gik fra folkeskolen til gymnasiet, der var man sådan, at folk de tager det mere seriøst, fordi nu har de valgt at være her. Men den følelse x 10, får man altså på universitetet, fordi folk har selv valgt at søge ind på det her, og de er der, fordi de har en interesse. Så det der med at sidde og føle, at man er ene og alene omkring et projektarbejde, den har jeg ikke haft endnu på universitetet, og jeg håber ikke, at jeg får den i det sidste halve år, jeg har.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[35:08] Dorte, har du sådan et bud på, hvor man kan sige, hvad er det, det kræver at være studerende? Det er et meget bredt spørgsmål, det er jeg med på.
Dorte, studievejleder ved SDU
[35:19] Ja, jeg synes, at en af de helt store ting, der er forskelligt fra gymnasiet til universitetet, det er, at på universitetet, der har man selv ansvar for sin læring. Altså, der er ikke nogen, der holder én i hånden. Og derfor er det vigtigt, at man engagerer sig. Som Sara og Peter også siger, det her projektarbejde, der kan man få rigtig, rigtig meget, og man kan virkelig holde hinanden oppe. Men det kræver også, at man giver noget af sig selv, og at man virkelig engagerer sig. Både personligt, men også fagligt. Og det er jo ikke, fordi man behøver at være bedste venner med sin projektgruppe, fordi det er faktisk sådan et ret professionelt setup, hvor man bliver sat i en projektgruppe, og så har man en opgave, man skal løse. Fuldstændig som når man kommer ud som færdiguddannet ingeniør og kommer ind på en arbejdsplads. Så er der nogen, man arbejder bedre sammen med end andre, men det er sådan set underordnet, fordi vi har et fælles mål, vi skal have det her projekt afleveret. Selvfølgelig er der hjælp at hente ved studievejledningen og alle mulige andre hjælpefunktioner. Men det er altså én selv, der har ansvar, også for at række ud og sige, jeg synes, det her er rigtig svært. Og det der så også er karakteristisk ved at sige på SDU, i hvert fald på vores ingeniøruddannelser, det er, at vi har ikke de her kæmpe store hold, så man har egentlig underviseren til sin rådighed. Og det er helt okay at sige, prøv at høre, det der, det forstår jeg ikke en bjælde af. Er du sød at sige det igen? Eller komme op på kontoret bagefter og sige jeg er simpelthen presset på det her. Jeg har lige brug for lidt hjælp. Fordi jeg oplever, at vi på SDU egentlig har den her åben-dør politik. Altså vi har undervisere, der gerne vil have, at man spørger. For så bliver man klogere. Og der er ikke nogen dumme spørgsmål. Og der har jeg sådan fornemmet, at på gymnasierne passer man måske lidt mere på sig selv, for der bliver også givet årskarakterer og sådan noget. Det gør der ikke her. Der er det, at man skal arbejde, man skal få den her viden, så man kan præstere noget til eksamen og komme videre med det, man egentlig synes er spændende. Så det der med selv at engagere sig, det er næsten det vigtigste, synes jeg, for at komme igennem en ingeniøruddannelse på en god måde.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[37:32] Jeg har lyst til lige et spørgsmål, inden jeg lader dig komme på banen, Mette. Så når man snakker studiemiljø, jeg hører rigtig meget om studieformer og projektarbejde og gruppearbejde, men hvis man sådan lige skal stille sådan lidt mere i forhold til sådan, de lidt mere bløde værdier, fordi, Sara, du har jo gået på, du fortalte, at du har gået på medicinstudiet også, og da jeg var studerende, så kunne man godt sådan finde på at gå fra mit studie over til en anden fredagsbar, fordi der var sådan nogle sjove typer derovre. Kan I prøve sådan at sætte lidt ord på sådan det der studielivet udenom studiet, hvis det giver mening? Altså, er der også gang i det sociale liv på en ingeniøruddannelse?
Sarah, studerende ved SDU
[38:14] Jamen, det vil jeg jo klart sige, der er. Hvis man sørger for at holde kontakten til sine klassekammerater, så kommer du godt nok langt, både fagligt og socialt. Vi har jo, nu nævner du fredagsbar, det har vi jo også på universitetet, og det er jo en fælles fredagsbar, hvor alle tager ned om fredagen efter undervisning og får en øl og hygger sig. Og det har jeg gjort brug af, og det er der rigtig mange, der gør brug af. Så der kan man ligesom mødes på tværs. Og så udover det, så har vi jo også vores fællesorganisation, der sørger for, at der er begivenheder. Det er alt fra quiz nede i fredagsbaren til min yndlings 'strik og drik', hvor man kan komme ind og færdiggøre sit strikkeprojekt og få en lille øl med de nærmeste. Så der er helt klart, altså jeg synes, der er et super fedt studiemiljø. Man skal bare være klar på at opsøge det, så kommer det.
Peter Heino, studerende ved SDU
[39:11] Jeg vil også give Sara 100% ret, altså der er rigtig, rigtig mange tilbud til, at man kan mødes på tværs, både på ingeniørstudiet internt, men også på hele SDU. Campus ligger jo sammen i Odense, så derfor, som Sara siger, fredagsbaren, det er for hele campus, og det er jo virkelig, virkelig fedt. Udover det, så på vores uddannelse, det er jo en meget, meget lille uddannelse, der gør vi også lidt en dyd ud af at mødes på tværs af årgangene, så jeg har også kontakt til dem, der er snart er færdige, også dem, der lige er blevet færdige, og de er helt nye studerende. Og det, at man snakker på tværs af årgangen, hjælper hinanden, både socialt og fagligt, det er ekstremt givende, og virkelig, virkelig fedt miljø at gå i i dagligdagen.
Dorte, studievejleder ved SDU
[39:55] Ja, jeg får også lyst til at supplere, fordi udover fredagsbarer og strik og drik og de her forskellige ting, der er, så er der også rigtig mange tilbud, hvis man ikke har lyst til det her mere fest og ikke har lyst til at drikke øl, eller ikke drikker øl. Vi har blandt andet nogle helt konkrete projekter, noget der hedder SDU Eagles, hvor man arbejder med droner. SDU Vikings, hvor man arbejder med racerbiler. Og så har vi lige et nystiftet community, vi kalder CODE, Community for Openness and Diversity in Engineering, hvor man kan komme, hvis man føler sig som en del af en minoritet. Og det ligger på Mærsk Instituttet, så det er dem, der har med kodning og robotter og sådan noget at gøre primært, men også nogle andre. Men det er bare for at sige, at vi gør rigtig meget for at, nu talte vi om trivsel lige i starten, at det er noget af det, jeg kan tale rigtig længe om. Det skal jeg nok lade være med. Men det er bare så vigtigt, at vi har et sted for alle. Altså netop hvis fredagsbaren ikke er fed. Vi har også en del studerende, som er lidt ældre, som har måske familie og børn derhjemme, og de har ikke lige tid til at sidde fredag eftermiddag og drikke en øl. Men de vil vildt gerne være med til det her i SDU Vikings for eksempel. Eller de lige kom ned forbi CODE og få en kop kaffe. Så bare det, at vi gør meget for at skabe et miljø, hvor alle har et sted, de kan gå hen og møde nogen, som de har fælles interesser med.
Jingle
[41:24] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[41:31] Et af de spørgsmål, som vi ofte får i Studievalg Danmark, er, hvad kan man blive efter uddannelsen? Og vi stiller også ofte spørgsmål til de unge om, hvordan ser du dig selv om fem år? Og det kunne jeg faktisk også godt tænke mig at spørge dig, Sara. Hvordan ser du dig om fem år?
Sarah, studerende ved SDU
[41:54] Jamen, det svære spørgsmål, det er millionkroner spørgsmålet. Hvad kunne jeg godt tænke mig at lave? Og jeg tror efter fem semestre på software, så tror jeg endelig, jeg har fundet ud af det. For jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave et eller andet med cybersikkerhed, på en eller anden måde, hvad end det er konsulent eller arbejde hos et firma, der kan arbejde med det. Det er jo et super stort felt, der er på vej op, så det er jo det fede, det er jo en super bred vifte, jeg har fået åbnet, og det kan godt være, jeg vil det nu, men så har jeg også paletten til at kunne finde noget andet senere.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[42:30] Ja, det lyder spændende. Har din praktik været med til at skabe vejen over til jobinteressen?
Sarah, studerende ved SDU
[42:43] Nu har jeg ikke været i praktik endnu, men det kommer jeg forhåbentlig herop til februar. Men nu har jeg jo studiejob, og det har jo klart været med til at åbne mine øjne for, hvad det egentlig vil sige. Fordi det der med at programmere, det kan måske godt blive rigtig, rigtig langhåret, når nu det kun er skoleopgaver, og det føles som om, der ikke er en pointe med det. Men det er altså noget andet, når man kommer ud på den anden side. Og det er noget, jeg har fået øjnene op for, i hvert fald.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[43:12] Er dit studiejob et, der er fagligt relevant for dit studie?
Sarah, studerende ved SDU
[43:18] Ja, jeg er studenterudvikler, så det vil jeg godt påstå, at det er super relevant.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[43:24] Jeg kunne tænke mig at stille dig det samme spørgsmål, Peter. Hvordan ser du dig om fem år?
Peter Heino, studerende ved SDU
[43:32] Jeg ser mig egentlig på en arbejdsplads, hvor jeg kan få lov til at anvende de her tværfaglige kundskaber, jeg har. Det vil sige, at jeg også får lov til at snakke med en masse økonomer, snakke med en masse jurister, mens jeg sidder og er med til at udvikle den her energisektor, så vi får den grøn og billig. Om det er ude i et konsulentfirma, om det er ved Energistyrelsen, ved en TSO eller lignende, det er for mig for så vidt ligegyldigt, så længe jeg kan få lov til at møde en masse, eller samarbejde med en masse mennesker i dagligdagen, som har de her tværfaglige kundskaber, så vi i fællesskab kan arbejde videre i den her sektor, som jeg brænder så meget for.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[44:09] Spændende. Har du også et studiejob?
Peter Heino, studerende ved SDU
[44:13] Jeg laver lidt forskelligt for SDU, som ligesom skal hjælpe med at skabe gode rammer for de studerende, der både er der nu og også være med til at hente nye studerende. Så det får jeg en lille skilling for.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[44:26] Ja, okay. Spændende. Nu vil jeg gerne spørge dig, Dorte. Hvad kan en ingeniøruddannelse typisk føre til af job? Altså inden for hvilke sektorer? Kan man sige noget om det?
Dorte, studievejleder ved SDU
[44:40] Ja, det bliver nok også et lidt bredt svar, fordi afhængig af, hvad man har lyst til, så kan man både arbejde inden for staten, kommuner som rådgiver for eksempel, og man kan også mange komme ud i det private erhvervsliv, og det er både små, mellemstore og store virksomheder. Der er jo mange store ingeniør- og konsulentvirksomheder, hvor man netop sidder i den der konsulentfunktion og kommer ud og bruger sin viden på helt konkrete projekter, som man faktisk arbejder på den måde, som man gør på ingeniøruddannelserne på SDU med. Vi har et problem, vi har et projekt, en udfordring, og det skal vi løse. Så det vil typisk være den her konsulentfunktion. Og så har vi altså også en hel del af vores studerende, som bliver selvstændige iværksættere, som i løbet af deres studietid finder ud af, at det her var da en god idé. Er der nogen af jer medstuderende, der har lyst til at arbejde videre med det? Og så starter det typisk, når man er kandidatstuderende, med at så bygger man det stille og roligt op. Og der har vi nogle virkelig, virkelig gode eksempler på, at folk bare er gået fra 0-100 med en eller anden virksomhed, hvor de bare har ramt noget spot on. Så det er i hvert fald også noget, man har rig mulighed for, hvis man har kompetencerne og lysten til det. Så jeg vil sige, at det her med at løse problemer, det er det, man bliver rigtig dygtig til. Arbejde med sin faglighed og udvikle ting. Og om det så er i en lille tomandsvirksomhed, eller det er for staten i en styrelse, det er faktisk op til en selv, hvad man har mest lyst til.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[46:20] Får de studerende lov til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet undervejs i studiet? Jeg kunne forestille mig, at der er lidt forskel mellem diplom og civil, men hvad gør SDU for at skabe den her brobygning til arbejdslivet efterfølgende?
Dort, studievejleder ved SDU
[46:41] Vi har jo projekterne, som vi har talt en hel del om, som særligt når man kommer lidt op på semestrene, så er det helt konkrete projekter fra virkelige virksomheder. Og vi har noget på 5. semester, der hedder Experts in Teams, hvor det er studerende fra forskellige ingeniørretninger, der arbejder sammen om et projekt. Og det er virksomheder, der byder ind med en problemstilling, som man så skal løse på sit femte semester i samarbejde med andre studerende. Og så har vi en uddannelsesledelse, som er utrolig opmærksom på hele tiden at tale med vores aftagere, som det så fint hedder, dem, hvor man kommer ud i job bagefter, i forhold til, hvad er det egentlig for nogle kompetencer, I efterspørger. Peter var lidt inde på det tidligere. Udviklingen går utrolig stærkt, så det nytter ikke, at vi uddanner til noget, som var populært for fem år siden.
[47:37] Hvis der nu er et nyt softwareprogram, som man bruger nu, så er det selvfølgelig det, som vi skal undervise vores studerende i. Så det er en del af det. Så er der selvfølgelig praktikken, hvor man kommer ud, hvor mange bliver, altså de er 10 centimeter højere, når de kommer hjem fra praktikken, fordi hold da fast, jeg gjorde en forskel for den her virksomhed, og jeg er bare studerende. Så der får man virkelig sådan et boost. Vi har så ikke, når man er civilingeniør, den her praktik, men vi har også en mulighed for at lave projektorienteret forløb, in-company projects, som det hedder. Så vi har rig mulighed for at komme ud i den virkelige verden, så det ikke er sådan et chok.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[48:26] Den praktik, er det én, man selv skal finde? Eller hvordan bliver det gjort muligt for de studerende?
Dorte, studievejleder ved SDU
[48:35] Det er i udgangspunktet noget, man selv skal finde. Og det er også for at give de studerende mulighed for at søge der, hvor man synes, det kunne være interessant at være i praktik. Vi har nogle virksomheder, som vi traditionelt samarbejder med, som tager rigtig mange af vores praktikanter. Og vi hjælper selvfølgelig også, hvis nogen har svært ved det, så har vi praktikkoordinatorer. Det er ikke sådan, at der er nogen, der får sådan en skolepraktik, som man har hørt fra andre uddannelsessteder. Så alle kommer ud i en virksomhed. Og så kan det være, at jeg lige skal tilføje, at man også har mulighed for at tage praktikken i udlandet. Vi har jo rigtig mange af vores studerende, som tager til udlandet på deres femte semester. Og der er nogen, hvis de synes, det er så fedt at være der, så lobbyer de lidt, mens de er afsted, og så finder de en udenlandsk virksomhed, hvor de kan være i praktik.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[49:20] Spændende. Jeg tror, at vi har været rundt omkring ingeniørstudierne. Er der noget, du kunne tænke dig at afslutte med, Sara? Kunne du godt anbefale andre at læse til ingeniør?
Sarah, studerende ved SDU
[49:36] Ja, det kunne jeg. Og jeg kommer fra en baggrund, hvor jeg er den første til at tage på universitetet og sådan noget. Så det er slet ikke noget, man skal lade sig afskrække af, hvis man er den første og generelt set har været, hvad skal man sige, ligesom mig, ikke så god til de naturfaglige fag, fordi der er altså gode muligheder for at få samlet op på det. Og det rammer lidt anderledes, når det er noget, man er interesseret for. Så hvis man har interessen, så kommer du godt nok langt på et ingeniørstudie.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[50:13] Hvad med dig, Peter? Har det levet op til din barndomsdrømme som 10-årig, skulle være ingeniør? Er det simpelthen det hele værd?
Peter Heino, studerende ved SDU
[50:36] Det er noget helt andet, end hvad min barndomsdrøm var, men det er kun blevet bedre, jo længere jeg er kommet ind i det, og jo mere engageret jeg er, jo mere interesse jeg har fået for det, i kraft af den udvidet viden inden for området. Så det er en glidebane, jeg er ude på, tror jeg, af ren og skær nysgerrighed, så det er fantastisk.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[50:53] Skønt at høre. Dorte, en afsluttende kommentar til nysgerrige studerende, som overvejer en ingeniøruddannelse?
Dorte, studievejleder ved SDU
[50:55] Jeg synes jo bare, at hvis man har den mindste interesse inden for naturvidenskab, teknik, udvikling og kreativitet, så skal man komme ud og besøge os og se, hvad det er for noget. Og måske ikke være så bange for, hvis det ikke var det rigtige. Som vi kan høre på Sara, hun har prøvet noget forskelligt, før hun fandt det, som var det helt rigtige. Så hvis man tager et forkert valg, så tager man bare et nyt. Der er ikke noget farligt ved det. Og så har vi bare et miljø herude, hvor man har mulighed for at udvikle sig rigtig, rigtig meget. Og så er der gode jobmuligheder på den anden side, så det skal man heller ikke, når mor og far nu spørger, der ved middagsbordet, hvad kan du nu blive til? Og kommer du til at tjene nogle penge? Så kan vi også svare ja til det. Så hvis man har den der interesse for naturvidenskab, så synes jeg, man skal komme ud og besøge os, så vi kan tage jer godt rundt i krogene og vise jer, hvad vi har at byde på.
Mette Kjøller, Studie- og karrierevejleder
[51:55] Tusind tak skal I have, alle tre. Også tak til dig, Morten. Det var rigtig dejligt at have jer på besøg her i studiet i dag.
Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder - Studievalg DK
[52:05] Tusind tak for det her spændende blik ind i ingeniørstudierne ved Syddansk Universitet. Husk, at hvis du har brug for mere vejledning om ingeniøruddannelser i hele landet eller andre studieretninger, så er du altid velkommen til at søge vejledning på Studievalg Danmark. Du finder dine vejledningsmuligheder på vores hjemmeside studievalg.dk, hvor du også kan finde inspiration til dit uddannelsesvalg. Er du blevet nysgerrig på flere af vores podcasts, så kan du finde dem på Spotify og iTunes, og hvor du ellers lytter til din podcast henne. Og endnu en gang, tak til Sara, Peter og Dorte, fordi de ville snakke med os. Tak, fordi I lyttede med.
Jingle
[52:43] Studievalg Danmark - vejledning nær dig.