Studievalg Danmark

Sabbat - Stephanie rejste til Australien

Studievalg Danmark Season 1 Episode 15

Overvejer du at holde sabbat efter gymnasiet? I dette afsnit kan du møde Stephanie, der på andet år bor i Sydney og nu så småt er på vej hjem til Danmark, da lysten til at studere har meldt sig.

Hør vores samtale med Stephanie her.

”Alle dem, jeg går i skole med, kommer fra hele verden”

Hvordan ender man med at rejse om på den anden side af jordkloden for at gå på højskole med unge fra hele verden? 

”Først fik jeg et sommerjob. Jeg blev nødt til at spare op, for jeg blev hurtigt klar over, at jeg ville ud og udforske verden lidt”

Vi snakker med Stephanie om nogle af de tanker, der fylder, når man går i gang med at planlægge det at holde sabbat: Rejsedrømme, planlægning, arbejde, opsparing og meget andet.

Hør blandt andet hvordan det går, når man står i slutningen 3.g og oplever, at alle de andre har masser af planer for sabbatåret, men man ikke rigtigt selv har fået planlagt noget.

”Jeg har arbejdet i butikker, været lærervikar og endda arbejdet på fabrik, så jeg har prøvet mange forskellige ting. Det gør, at man finder ud af nogle ting om sig selv!”

Vi får kort sagt sat ord på de tanker, forhåbninger og bekymringer, man kan møde i løbet af sit sabbatår.

Lyt med og lad dig inspirere!

Gæster i studiet er:
Stephanie Niemi – STX-student og i gang med sit fjerde sabbatår. Bor lige nu i Sydney, hvor hun går på en international højskole.

Vært: Morten Colbert – Studie- og karrierevejledere ved Studievalg Danmark

-Studievalg Danmark - vejledning nær dig!




Transskribering af podcast episoden Sabbat - Stephanie rejste til Australien.

Stephanie - ung på sabbat

[00:02] Du lytter til en Studievalg Danmark podcast.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[00:18] Hej og velkommen til Studievalg Danmarks podcast. Et podcastunivers, hvor vi diskuterer, debatterer og informerer om alt med relation til valg af uddannelse og karriere. Derfor inviterer vi unge, vejledere, forskere og andre interessenter ind til at tale om alt fra studieliv, uddannelsestype, optagelsesregler og tvivl og meget mere. Vores ambition er at komme rundt i hele landet og besøge uddannelsesinstitutioner og unge for at give et bredt indblik i uddannelsesverdenen i Danmark. Og i den her serie, der sætter vi fokus på Sabbat og giver jer muligheden for at få et indblik i, hvordan livet som sabbatist er. Og i dag, der er jeg så heldig at have besøg af Stephanie, og hun er faktisk med for en forbindelse helt fra Australien. Velkommen til dig, Stephanie.

Stephanie - ung på sabbat

[01:06] Tak for det.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[01:07] Det er dejligt, at det lader sig gøre. I podcast-serien, som vi kalder Portrætter af Sabbatister, der tegner vi portrætter af unge, som står lige midt imellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Så i dag kommer du til at høre noget om, hvordan det er at være på Sabbat, hvordan ser en hverdag ud, når man er helt om på den anden side af jorden. Vi kommer også til at tale valgproces og lidt om forventninger til sabbattid. Så Stephanie, du sidder altså helt i Australien, men vil du ikke fortælle os lidt mere om dig selv?

Stephanie - ung på sabbat

[01:42] Jo, tak for, at jeg måtte være med. Men ja, jeg hedder Stephanie, og jeg er 23 år gammel nu, og jeg går på en international højskole, og jeg bor her i Australien i Sydney. Og jeg har egentlig boet her i to år i alt. Og jeg er i gang med mit fjerde sabbatår.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[02:05] Ja, hvordan... Hvad laver du? Du fortæller, at du går på højskole. Internationale Højskole i Australien. Hvordan kan du sætte sådan et ord på sådan en hverdag?

Stephanie - ung på sabbat

[02:15] Jo, altså... Det var egentlig en højskole, som jeg havde egentlig bare googlet mig frem til. Fordi mine forældre, da de var unge, havde de boet i Australien, og de har snakket om det i så lang tid. Og når man ser billeder, så synes jeg bare, at det så helt vildt godt ud. Og så tænkte jeg, jamen det må jeg selv opleve på et tidspunkt. Og så var jeg faktisk hernede i mit første sabbatår, hvor det var en kortere oplevelse. Og det var egentlig bare, der tænkte jeg, at jeg kun skulle have et sabbatår. Og så tror jeg, at jeg blev meget mere nysgerrig på det. Og jeg kunne virkelig godt lide kulturen hernede. Det var lidt anderledes i forhold til, hvad jeg var vant til i Danmark. Og så begyndte jeg med at blive meget nysgerrig på, hvad højskole kunne se ud som her i Australien. Og så sparede jeg op, og så tog jeg bare afsted. En hverdag hernede, det er meget forskelligt, fordi den højskole, jeg går på, har rigtig mange forskellige linjer, og det er også, der er meget frihed til os at være social og få lov til faktisk at lave noget med dem, du møder på højskole. Så vi har skole mandag til torsdag, og så har vi en ret lang weekend, også fordi vi er nødt til at kunne tjene penge ind til at faktisk betale for højskole og husleje, og det er de klar over på skolen. Så jeg har også arbejde, imens jeg er hernede. Og så bor man sammen med nogle dejlige mennesker, og nogle af dem er fra højskolen, og andre er bare nogle folk, du har mødt hernede. Så det kan være til lidt forskelligt ud, men jeg er rigtig glad for det.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[04:00] Ja, så nu spørger jeg bare lige sådan opklarende. Så internationale højskole betyder, at den er internationale, fordi det er folk fra hele verden, der går på den, eller er det fordi den ligger i Australien? Bare lige for at jeg også er helt med på beatet.

Stephanie - ung på sabbat

[04:16] Jeg tror måske lidt det er begge dele. Alle dem, som jeg går i skolen med, de kommer fra alle steder i verden. Rigtig mange amerikanere, og så har vi ret mange europæere også, og så er der nogle lokale, som kommer herhen. Og så Sydney generelt er også en meget international by. Men skolen hedder International College, så jeg går ud fra det derfor.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[04:47] Ja, det er jo fint. Det var mere sådan for... Fordi det jeg tænker, det jeg også er lidt nysgerrig på, det er, du fortæller jo, at du endte lidt i Australien, fordi du havde set på nogle billeder af dine forældre, og de havde været afsted, men hvis du prøver at tænke tilbage til tiden, da du blev student og startede på det der sabbat,

[05:09] havde du allerede på det tidspunkt planlagt, at du skal bo noget af min sabbat i Australien, eller kom det tilfældigt, eller kom der en rejsetrang i løbet af det første sabbatår, eller hvordan planlagde du det? Du beder dig om at tænke tilbage, og det håber jeg er okay.

Stephanie - ung på sabbat

[05:27] Nogle år, ja selvfølgelig. Jeg kan faktisk godt huske, at i 3.G, så var der ret mange, som var begyndt med at have styr på, hvad de skulle i deres sabbatår.

[05:42] Og jeg begyndte med at stresse lidt, fordi jeg kunne mærke, at jeg var bare lidt fokuseret på de eksaminer, vi havde, og at blive student og alt det, der kommer med det. Og det var faktisk, det kom meget løbende, at først så fik jeg bare et sommerjob, fordi jeg tænkte, jamen, man er nødt til at se på situationen, som den er, og jeg er nødt til at spare op. Og så hurtigt, så vidste jeg godt, at jeg også vil gerne ud og udforske lidt, hvad der er uden for Danmark. Og så havde jeg nok i ret lang tid haft lyst til at besøge Australien, men jeg vidste ikke helt, hvordan det ville komme til at se ud. Så jeg tog det meget, som det kom. Og det var ikke, fordi jeg havde planlagt så meget. Men jeg er rigtig glad for, hvordan det endte med at udfolde sig.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[06:33] Hvordan kan man sige noget om, at du fortalte, at du vidste, at du skulle holde sabbat? Har du et godt råd? Nu tænker jeg, at nogle af dem, der kommer til at lytte til os to, der sidder og taler her om det, og være dig på sabbat, de er måske på vej til at blive studenter. Kan du sige, at det er en god idé at planlægge, eller det er en god idé at gå with the flow og se, hvad der sker? Hvordan vil du, hvis du skulle give et venligt råd videre?

Stephanie - ung på sabbat

[07:07] Jeg vil helt klart anbefale, at man ikke skal bare... Hvis man ikke har lyst til at læse videre lige med det samme, så skal man ikke stresse på grund af, hvad andre måske gør. Og altså helt klart, hvis man kan være fornuftig med sine penge, så er det da meget fedt at have noget fra opsparing allerede, så man ikke behøver bruge så meget af sit sabbatår på at spare op. Det tror jeg nok var noget, som jeg synes var lidt hårdt, at der var nogle af mine venner, der havde sparet op i længere tid, og det kunne man også se, når man var ude at rejse. Men ja, lad være med at sammenligne med, hvad andre folk gør, fordi det er dig, der skal ud på den her rejse, eller det er dig, som der skal ud og opleve det, som du vælger at gøre. Så ja. Intro speaker: Studievalg Danmark. Bliv klogere på dit uddannelsesvalg.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[08:08] Stephanie, jeg kan jo godt afsløre her, at grunden til, at vi to laver den podcast, det er jo fordi, du bookede en tid til vejledningen Studievalg, og vi havde en rigtig god snak. Og så derfor ved jeg jo, at du sådan nu er i gang med at overveje tiden efter sabbatåret. Hvis du sådan skal prøve at zoome ind på, nu har du, du fortæller, at du er på dit fjerde sabbatår, du har brugt to af dem i Australien, du bor på en international højskole og har en rigtig masse spændende oplevelser på den konto. Men kan du prøve at sådan sætte nogle ord på de erfaringer, du har gjort? Hvordan spiller de ind i dine tanker om fremtiden? Det er et lidt stort spørgsmål, men jeg håber, det er til at svare på.

Stephanie - ung på sabbat

[08:59] Jeg kan prøve. Jeg tror helt klart, så har det ændret rigtig meget i forhold til, hvad jeg vil bagefter. Jeg tror, noget, som jeg virkelig kan tage med mig, efter at have boet i udlandet, Det lyder lidt som en kliché, men det er lidt den der rejse med at finde ud af, hvad vægter jeg egentlig højt, når jeg ikke har de her faste rammer, som min vennekreds, jeg har hjemmefra, og alle de ting, jeg er vant til. Hvad kan jeg godt lide, og hvad går jeg op i, når jeg er helt ude på dybt vand? Og jeg tror, hvis det var, jeg havde valgt at læse videre lige efter gymnasiet, havde jeg helt klart taget en anden beslutning, end jeg gjorde i dag.

[09:48] Og det her med måske, at ja, altså lade ens perspektiv blive bredere, og så se flere muligheder, og så virkelig mærke efter, hvad det er, jeg gerne vil. Så det har 100% påvirket, hvad jeg gerne vil læse videre sammen, eller hvad jeg har interesse for. I starten, da jeg kom ud fra gymnasiet, så tænkte jeg, altså jeg tror, det er jo måske lidt mere baseret på nogle ting, som jeg nu føler ikke er lige så vigtige. Og det er jeg virkelig glad for. Og så tror jeg også, at jeg kan lave en bedre beslutning i forhold til, hvad jeg gerne vil læse. Og så forhåbentlig, så kan det ende med at være noget rigtig godt.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[10:38] Og hvis jeg så må stille, så prøver jeg lige at stille et nyt spørgsmål. Er det så tiden, der er gået, der har ændret dine perspektiver, eller er det dine oplevelser, der har ændret dine perspektiver?

Stephanie - ung på sabbat

[10:56] Forhåbentlig begge.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[10:58] Ja.

Stephanie - ung på sabbat

[10:59] Fordi selvfølgelig, når man også bliver ældre, så får man måske også nogle andre prioriteringer. Men jeg tror helt klar også, at mine oplevelser fra min sabbatår har gjort, at jeg med erfaring kan

[11:15] sige, det her har jeg prøvet, og det er nok noget, som jeg ikke går lige så meget op i, som jeg troede. Og det her vægter jeg højere, end jeg egentlig havde regnet med. Og det har været alle mulige forskellige oplevelser. Og det er jeg virkelig glad for. Så ja, 100%. Jeg tror helt klart, at mine erfaringer, men det er jo nogle, man får om tiden.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[11:37] Det var også et spørgsmål, jeg godt vidste, der kunne være lidt svært at svare superkort på. Men jeg har sådan lidt lyst til at prøve, hvis vi kigger på aktiviteter. Fordi du fortæller jo, at du er på fjerde sabbatår, du har brugt to år i Australien.

[11:55] Kan du sådan rise op lynhurtigt? Hvad har du ellers nået at lave i sabbatåret? Jeg tænker, vi hører nogle gange om sådan nogle typiske sabbatårs jobs. Har du haft sådan nogle af dem? Og så bliver det jo interessant at høre, hvad du så tænker,

Stephanie - ung på sabbat

[12:09] det er. Ja, altså, jamen jeg har det lavet lidt forskelligt, altså jeg har arbejdet i et par butikker, jeg har været lærervikar, det er der mange, der vælger at gøre i deres sabbat, og jamen så har jeg, hvad har jeg ellers været, jeg har endda også arbejdet på fabrik, altså det har været mange forskellige ting, så altså det har da været mange forskellige ting. Det har både været sjovt, men det har også været mange forskellige oplevelser, som man får nye venskaber fra.

[12:50] Man finder bare lidt ud af, at det er det her, som jeg gerne... Måske ikke ligefrem den stilling, men de oplevelser, man får fra de jobmuligheder, gør også, at man finder ud af nogle ting om sig selv. Så det er jeg også virkelig glad for.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[13:06] Hvordan sådan, men nu prøver jeg lige igen at vende tilbage til planlægningen, fordi vi snakker jo i Studievalg med rigtig mange søde unge mennesker, der er på vej i sabbat, og nogen har sådan et stort behov for at have kontrol over det, der skal ske i deres sabbat, og de har måske sådan nogle snorlige planer, at jeg skal nå det og det og det, og det skal være i den vægtning. Hvis du sådan skulle prøve at kaste nogle gode råd afsted, baseret på dine erfaringer. Hvordan gør man så det der med at planlægge sit sabbatår? Planlæg lige at søge arbejde på fabrikken, eller som lærervikar, eller i butikken, eller rejse til Australien af et par omgang, som er de fine aktiviteter, du har lavet. Men hvordan vil du sådan sige, at sådan skal du gøre, hvis du skal planlægge et fedt sabbatår, fra dit perspektiv?

Stephanie - ung på sabbat

[13:55] Uh, altså det, jeg tror helt klart også, at jeg... Jeg tror lidt, der er det her pres om, at hvis du har sabbatår, så skal det bare være det fedeste. Du skal ud og rejse, du skal bare opleve det hele, og når du kommer hjem, så er du fuldkommen et dannet menneske. Og det tror jeg, jeg gav slip på i mit første år. Jeg tror bare, jeg accepterede, at sabbatår, det kommer også med rigtig mange ting, som folk måske ikke altid snakker om. Der kan være forvirring, der er meget mere tid, end du er vant til. Du har ikke den samme rytme, som du har, når du er i uddannelse. Nu er jeg godt nok på højskolen, men det er meget mere frit, end det vil være, hvis jeg læser videre. Og det kan bringe rigtig meget forvirring, og nogle gange skal man også acceptere, at hvis dine veninder læser videre, så har de ikke lige så meget tid, som de plejede. Og så bare tag det lidt, som det kommer.

[15:02] Fordi der er rigtig mange oplevelser, som jeg aldrig kunne have planlagt. Og hvis jeg havde prøvet at planlægge min tid i Australien, så tror jeg også, det havde stjålet rigtig meget fra min oplevelse. Ja, så måske, altså jeg havde nogle idéer om, det her, det vil jeg gerne opleve, før jeg læser videre.

[15:26] Men så også acceptere, at det ikke er fordi, du behøver at have oplevet alt. Du har hele livet foran dig, og det er ikke fordi, at livet går i stå, når du læser videre. Og det tror jeg måske også, jeg havde en lille frygt for på et tidspunkt, at når jeg læser videre, så er jeg bare i bøgerne. Og så er det slut med at have det fedt.

[15:46] Og det er jo løgn. Så tag det som det kommer, og måske have nogle få mål. Og så sig ja til ting, som du ikke havde planlagt, og tillad dig selv at være lidt mere spontan, end du måske har gjort førhen.

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[16:03] Super spændende og gode råd, Stephanie. Sådan på vej ind i afslutningen af vores podcast, så har jeg lyst til at spørge dig. De forventninger, du havde til din sabbat. Er der noget, der har overrasket dig? Og det kan egentlig både være positivt eller negativt.

[16:24] Du kan godt stå og kigge lidt tilbage nu og sige, jeg er på vej til afslutningen af min sabbat. Men hvad har sådan egentlig været, tror du, den største overraskelse for Stephanie, der blev student i forhold til, hvordan det så foldede sig ud?

Stephanie - ung på sabbat

[16:42] Ja, det er nogle gode, store spørgsmål. Jeg tror helt klart, at hvis jeg i gymnasiet havde vidst, at jeg ville bo i Australien og være så langt væk fra min familie og alt det, jeg kendte til. Altså, jeg tror ikke engang, jeg havde troet på det. Så jeg er meget positivt overrasket over, hvordan min sabbatår har udfoldet sig. Og ja, at ja, jeg synes virkelig, det har været en fed oplevelse, også bare at se, hvordan man personligt udvikler sig, og igen, det er jo lidt en kliché, det der med, når du har sabbatår, så finder du mere af dig selv, og alt det her, men det giver også lidt mening, fordi du er virkelig ude på dybt vand nogle gange, og mine forældre, de kan ikke bare komme og hjælpe mig, hvis det er, at jeg synes, at det er hårdt, og forvirrende, og man føler sig alene.

[17:47] Jeg kan ringe til dem, men jeg er alene her i Australien. Og det med at få mere selvtillid omkring, jeg kan godt klare det her, og finde ud af, at jeg kan klare meget mere, end jeg måske troede, det synes jeg er vildt fedt. Så jeg tror 100%, at hvis man tillader sig selv, at springe ud i noget, som kan virke lidt skræmmende, så ender det tit positivt. Forhåbentlig. Altså, det skal ikke være dumt, men...

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[18:22] Det synes jeg overhovedet ikke, det er dumt. Tværtimod, det er nogle rigtig, rigtig spændende perspektiver. Jeg tænker faktisk, Stephanie, at nu er vi sådan ved at være der, hvor jeg lige om lidt siger farvel og tak for i dag. Er der sådan noget, hvis du skulle give et godt råd til alle dem, der skulle komme, der er på vej på sabbat nu? Hvad skulle dit bedste råd til dem være så?

Stephanie - ung på sabbat

[18:48] Måske bare, ja, lidt, det er nok lidt gentaget fra det, jeg har sagt før, men lad være med at sammenligne dig selv med, hvad andre folk laver, og lad være med at give dig selv det pres om, at det hele tiden skal være mega fedt og vildere end alle andres, og være nysgerrig. Altså, tillad dig selv at have nogle upser, og tillad dig selv at også bare springe ud i noget. Det er nok det, jeg vil sige.

[19:18] Det synes jeg er

Morten Colbert, Studie- og karrierevejleder

[19:20] en super smuk måde at slutte vores lille portræt af dig som sabbatist af, Stephanie. Tusind tak, fordi du ville være med hele vejen fra Australien. Det var en fornøjelse. Til alle vores lyttere vil jeg sige, at husk, at hvis du på bagkant af den her podcast eller i det hele taget har spørgsmål om din fremtid, din uddannelse og din karriere, så er du altid velkommen til at gå på studievalg.dk/book.

[19:49] Book en tid til en vejledning. Du kan også følge os på sociale medier, vi er både på Facebook og på Instagram. Og så håber vi selvfølgelig også, at når du har lyttet til den her podcast, så har du også lyst til at lytte til vores andre podcasts. Men igen, tak til Steffen og tak til lytterne. Og tak fordi I lyttede med.