Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
107. Innovation & Iværksætteri: RECYCON - Fra Byggeaffald til Bæredygtige Betonelementer med Jens Flade-Rasmussen
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
Forestil dig en verden, hvor byggeaffald ikke findes – kun ressourcer, der venter på at blive genanvendt. Det er visionen, der driver Jens Flade-Rasmussen, udviklingsdirektør hos RECYCON, som arbejder på at gentænke betonindustrien med betonelementer skabt af 100% genanvendte materialer.
Danmark står midt i en råstofkrise. Grusgravene tømmes, og presset på traditionelle byggematerialer vokser. Det tvinger branchen til at finde nye veje – og måske løsningen ikke ligger under jorden, men i de bygninger, vi allerede har.
I denne episode taler vi om betonens rolle i den grønne omstilling og om, hvordan vi bør re-tænke affaldshåndtering over i råstofhåndtering. Jens deler også sin personlige rejse fra at forlade skolen i 6. klasse til at drive en virksomhed, der skubber til grænserne for, hvad vi forstår som bæredygtigt byggeri.
Et afsnit om cirkularitet, genbrugsbeton, urban mining – og om modet til at tænke anderledes i en branche i forandring.
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Jens Flade-Rasmussen
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Hvad er byggeriet? Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018. Beton er et uundværligt materiale i byggebranchen, men i bæredygtighedsdebatten er det sjældent beton der bliver fremhævet som en del af løsningen. Alligevel findes der virksomheder der viser, at grønne løsninger og cirkularitet kan gå hånd i hånd med betonproduktion. Hvordan kan vi feks genanvende byggematerialer effektivt og kan vi minske branchens miljøoptryk uden at gå på kompromis med kvaliteten? Det skal min gæst i dag gøre os meget klogere på. Han er udviklingsdirektør hos Resikon, resikon, recycon, recycon. Han er udviklingsdirektør hos Recycon, en virksomhed der specialiserer sig i betongelementer skabt af 100% genanvendte materialer. Velkommen til dig, jens Flade Rasmussen.
Speaker 2:Tak for det.
Speaker 1:Og Jens, inden vi kaster os over nørderiet omkring beton for det ved jeg, at du meget gerne vil fortælle meget om Ej men inden vi kaster os over beton som materiale, kan du så ikke starte med at fortælle lidt om din baggrund og din vej til det du beskifterer dig med i dag?
Speaker 2:Jamen, min vej hertil, den startede jo i de spæde træskugor. Har til og med 6. Klasse i skole, fik aldrig lige taget en 9. Klasse afgangseksamen eller en faglig uddannelse, så jeg var guldværd som pladsmand på et betonværk, i en gummiged nede bagved, og i tidernes morgentag startede vi jo med at køre til metrobyggerierne, da de blev startet, og det krævede mange timer, og ved mange timer faldt mange andre fagfolk fra, som vores speditører og vores laboranter. En tidlig, tidlig morgen der kom min chef, min dagligleder, og spurgte mig, om jeg ikke altid havde drømt om at blive speditør.
Speaker 1:En speditør, hvad er?
Speaker 2:det.
Speaker 2:Vi koordinerer lastbilerne, De koordinerer lastbilerne. Nu havde vi 35 lastbiler i oprundet, så alle som skulle til metrobyggerierne. Vi kunne kun sende en af stedet i gang, men vi ville jo gerne have alle sammen ud at arbejde selv. Så det var en logistikmæssig udfordring, som der skulle løses. Og det gik jo helt af helvede til, for at sige det på godt dansk, for det havde jeg op grundet de lange arbejdsgimer, og til sidst fik vi jo den kabal til at gå op, Og så kom vi til det punkt, hvor laboranten sagde op, og der blev det spændende. Og så blev jeg kastet ned på et laboratorium på samme måde. Jeg blev sat i en speditionsstol, og inden jeg fik set dem om, så stod jeg med lærerbøger og standarder, og det var svært tekstmateriale, men det fangede min interesse, og det er 15 år siden nu, i hele Træskolængder.
Speaker 1:Ja, ja, nu sidder jeg her. Du har fortalt, at du var det 6. Klasse Til og med 6. Klasse.
Speaker 2:Til og med 6. klasse. Hvad skete der der. Så Jamen, der var jeg ved at nå en alder, hvor jeg kunne få det der hedder et frikort. Det hed det dengang. Jeg er i tvivl om om det stadig eksisterer.
Speaker 1:Jeg havde da i hvert fald også et par tidspunkt til at arbejde.
Speaker 2:Ja, lige præcis, hvis jeg ikke husker forkert, så kunne jeg tjene en par 30.000, der var skattefri. Det gik heller ikke for godt. Og så tog jeg min cykel og cyklede ned på det lokale kommune kontor nede i Skilskøer, hvor jeg er fra, og fik mit frigård og cyklede ud på det lokale smedværksted. Der var min skolekammerats far, der ejede det Og sagde til ham Benny, jeg kunne godt tænke mig arbejde, og det gav en god chance også. Så var det skolekapitel ligesom overstået for mit vedkommende I sådan en grad, så jeg kom ikke tilbage. Og så gik årene jo, og da jeg så var nået til at blive voksen og havde noget kørekort, der kunne jeg godt se at der haltede det, fordi mange af de andre var allerede på tredje semester i som tømmer eller struktør eller elektriker eller hvad det nu er fundet på, Og jeg kunne godt se at jobmulighederne.
Speaker 2:de æbbede faktisk en lille smule for mig, for jeg var top ufaglært. Men at køre en gummiged, det var jeg god til, for jeg kom, så er jeg altid med til at høste og køre landbrugsmaskiner i form af rendgraver og noget forskelligt. Så det kunne jeg da lige finde ud af.
Speaker 2:Og så ville tilfældighederne så er der mangling, gummigedsfører på betonværket og mange, begge små, udgiver til sidst den store uge.
Speaker 2:Ja, hvad er nu? Jeg har 10 års julelæv om her til september, så det må være være en tog 23 år. Da jeg var nået en tog 23 år, der fandt jeg ud af, at nu var det også bedre for mig som person at få mit eget og agere i, fordi der havde jeg svært ved at indgå i de regler der var på betonværket. Jeg havde en masse idéer jeg ikke kunne få lov at fæve ud i livet, og jeg havde en masse gode initiativer, synes jeg selv, og derfor der startede jeg min egen lille, mit eget lille betonfirma, nordisk Betonrenovering, nbraps, som det hed, og vi kørte og støbte gulvet og sammenstøbte elementer og havde det rigtig sjovt med det i mange år. Men så tog det også fart lige pludselig, og så blev det fra at være nogle få gulve om året til så støbte vi 50.000 kvadratmeter om året, så ramte vi 100.000 kvadratmeter gulve om året, og så kom vi hen til En 5-6 år ind i virksomhedsperioden, at jeg mødte En pige der hedder Annika, og Annika hun er, hun var på det her tidspunkt Miljøchef Hos en af de større Affaldsmodtagerstationer i Danmark, som jeg mener. De havde 15 affaldspladser rundt om og var helt klart en af de førende på det danske marked. Og hun havde et behov hvor hun syntes det var spændende at 50% af deres egen affaldsstrøm blev genanvendt som bæreunderlag til deres pladser, altså blandet som en genbrugsbeton. Og det var faktisk der de spæde start.
Speaker 2:De startede Annika. Hun havde styr på miljødelen og kunne give mig de analysparameter jeg skulle bruge for og ligesom kunne sammensætte en betonrecept. Jamen, inden jeg fik set mig om, så havde jeg ikke kun fået støbt byggeopgaven, så var jeg også blevet kæreste med miljøchefen og få vores ene at blive ved gift. Og i dag er det den Annika jeg taler om. Hun er jo administrerende direktør i virksomheden og min chef og jeg sørger for at passe med udviklingsafdelingen og få lavet nogle innovative løsninger. Så det var jo en sjov måde at ende, herbo at komme til herbo for endt er det jo ikke.
Speaker 2:Ja, så jeg kører en lidt speciel hverdag. Jeg har en hverdag med kollegaer og chefer og administrationer stadigvæk, men på sidelinjen, der er det min kone. Ja, Så vi vågner sammen om morgenen og vi går i seng sammen om aftenen, og i løbet af dagen har vi også set hinanden sammen. Så det er også et stærkt venskab jeg har til hende og et meget lojalt venskab, fordi det kræver meget af personer at være sammen 16-18 timer hver dag.
Speaker 1:Er det ikke alle, der kan det.
Speaker 2:Nej, men jeg er også meget tålmodig. Det kræver næsten et besøg fra hende også nu.
Speaker 1:Resikon. Kan du fortælle hvad går det ud på? Hvad laver I hos jer?
Speaker 2:Resikon, det står for Recycling Construction, og vi genbruger konstruktionselementer. Det kan være konstruktionselementer fra beton, alle slags bærende bjælker, søjler, dækkelementer, randenfundamenter etc. Og så har vi også andre konstruktioner, som der er bærende henover mure, mørtelværker. Vi har indvendige badeværelser med sanitet og gasbeton, og, kort sagt, vi genanvender alle konstruktioner som der bør genanvendes, og det sætter vi en stor ære i.
Speaker 1:Og så lod jeg jo lige lytteren her en lidt nørdet snak omkring beton, fordi der er forskel på beton og cement. så langt, så godt. Kan du prøve at dykke ned i beton som materiale? Det er jo i nogen dele af branchen et lidt udskældt materiale. Har jeg lidt opfang over det?
Speaker 2:Ja, men det er det også på grund af beton. Det kræver nogle voldsomme processtilslag i form af sand og sten og cement og vand og kemier som addektiv supplement.
Speaker 2:Det er nogle krævende produkter at få fremstillet. Vi har nogle fantastiske aktører, for eksempel i form af Aalborg Portland, som der er fuldt opmærksom på at det også er, at de har lavet Carbon Capture-anlæg og de har lavet det der hedder Future Cement, hvor de har lavet det der hedder Future Cement, hvor de har reduceret produktionen CO2-udledningen af produktionen. De har nogle supplementer. De kommer i så i form af flyvasker og noget. Altså, vi har nogle bevidste kvalitetsspillere på markedet som der også sørger for at de råstoffer vi skal bruge for at lave en beton De følger de normative veje. Vi er på vej til hvor det drejer sig om LCA og livscyklusanalyser og om at gøre noget godt for den næste generation. Men der i så er ikke sagt at når du skal fremstille en beton, så skal du stadig bruge ordinær sand og sten.
Speaker 2:Og det er en bekostelig ting for jordens råstoffer. Det lykkes også at lave en sortering og en fredelingsproces fra ordinært, traditionelt byggeaffald og kunne få sorteret det så rent og kunne få knust og genanvendt det, så det ikke længere skal sidestilles som et byggeaffald, men som et ordinært tilslag. I det her tilfælde bliver det så et sekundært råstof. De sekundære råstoffer er en vækstang til de pressede råstofkvoter vi har i Danmark. Vi er ved at løbe tør for særlig sten på sjældent Krusgravene er tømte, der er blevet drevet rådrift på dem i mange år. Og når det her koncept bliver taget til sig af regeringen, så kunne regeringen jo begynde at stile til, at man må ikke længere have sendt ting til affaldshåndtering, men man skulle sende dem til råstofhåndtering, og på den måde kan vi sikre en kontinuerlig stabilitetkvote af sekundære råstoffer og i volumiøse mængder Ifølge dansk statistik.
Speaker 2:Der ligger som der er registreret som affald. Alt det, som der ikke er registreret som affald, er jo i gode grunde ikke en del af det her statistiksmateriale. Men der ligger nogle volumøse mængder, og hvis regeringen tager initiativet og lægger sig op af Region Sjælland, som der har et ambitionsniveau af frem mod 2032, der skal 20 procent af den samlede råstofkode være genanvendte råstoffer. Så et godt sted at starte fra regeringens side er jo at sørge for, at der er en kilde til de her råstofkvoter som der er blevet sat med sekundære råstoffer og ikke mindst også nogle producenter. Og det er så det, at vi kommer ind som den første producent af sekundære råstoffer, og vi har allerede nu flere gæster i vores moderne grusgrav, som vi kalder urban mining pens.
Speaker 2:Normalt, når vi miner, så gør vi det jo under jorden, og det er de råstofkvoter som vi har opbrugt. Så nu skal vi over jorden, altså urban mining, og hente det tilbage og få det forædlet. Og der er nogle mekaniske egenskaber på dem, både positive og negative mekaniske begrænsninger, men der er nogle miljømæssige egenskaber som er helt fantastiske. Og vi er i gang med, sammen med flere vidensinstitutter, herunder DTU og Teknologisk Institut og forskellige, at få kategoriseret brugsområde til de sekundære råstoffer, for jeg er med på at det er ikke alt der er egnet til kun at skulle gå til betonproduktion.
Speaker 2:Men vi har også nogle anlægsindustrier, som der er voldsom presse på at få sand og sten og stabil grus, og det samme med asfalt og mørtelbranchen. de lider, og det her det er bare et rigtig, rigtig godt nationalt supplement til ikke at få det man i branchenormen kalder hollandske tilstanden, hvor landet er løbetør for råstoffer og sand og sten skal sejles ind. Og hvis vi stiler til at det måtte blive et tilfælde, så kan jeg heller ikke se en havnterminal på Sjælland, som der rigtig ville, er ligere til at være logistikterminal for den slags aktivitet. Så vi som nation er sammen nødt til at finde en løsning, og regeringen har mulighederne for at hjælpe Region Sjælland med at få indstillet en råstofkvote der er realistisk, og det er simpelthen ved at stoppe henvisningen af nedrevningsprojekter til affaldshåndtering og derimod sende det til råstofhåndtering, så vi ikke løber tør for samme sted.
Speaker 1:Okay, så rent materialemæssigt, når vi taler om de her sekundære råstoffer, er det så, for eksempel, hvis du river et hus ned?
Speaker 2:Nu, sidder vi jo i et genialt betonbyggeri, og når vi har taget alle vinduer og organiske materialer ud, så sidder vi tilbage med et råhus i beton.
Speaker 2:Der er noget sanitet på badeværelserne, der er murstenbeglædning udvendt i osv. Og murstensbeglædningen kan vi tage ned i en ren kildesortering når den bliver taget ned, beton i en anden ren, og det samme med saniteten. Og en dag, ved lejligheden, så synes jeg, du skulle komme forbi vores Øppen Mining Pit, fordi så vil du kunne se, hvilken kvalitet at vi laver. De forskellige Noget bliver sorteret ud som en 0,2 finmaskede stof og noget går ud som 4,8 perlesten.
Speaker 2:Det ved man hvad er, hvis man er fra fagbranchen ja, og lige nu har vi en beskiden mængde på omkring 50.000 tons, og vi er ikke ret gamle, så det er jo en flot start. Men vi stiger efter at komme op og ramme en halv million tons inden for de næste få år.
Speaker 1:Og hvis du skulle sætte sådan en størrelsesforhold på det?
Speaker 2:Der kan være 30 tons på en lastbil. Okay, så det bliver jo nogle lastbiler, der ikke går ud af grusgraven, hvis man lægger sig op af det samlede statistikmateriale som dansk statistik har, hvor man kun tager de her enkelte EAK-koder, som det hedder.
Speaker 2:Der er kørt tagfaldshåndtering, så ligger der i rundetal 5 millioner tons af de her typer fraktioner. Cirka 20 procent af det er al så forurene Med fremalemer, så vi ikke kan bruge det Til anden Midletidig nyttiggørelse Som vejopbygninger og noget. Så efterlader det 4 millioner tons. Kigger vi på det, dividerer ned med de 30 tons på en lastbil Og på en 10 år i periode Med støtte fra regeringen.
Speaker 2:Så svarer det til, at 1.666.000 lastbiler ikke forlader gruskravene med de råstoffer, der ikke er tilbage. Jeg mener, det skal være førstevalget at bruge sekundære råstoffer. Ikke dermed sagt, at vi skal boykotte de friske råstoffer, fordi det er et uundettigelse i tunnelbyggeriet nede ved Femervorvindelsen endnu eller i et stort højhusbyggeri. Der skal vi have nogle kendte mekaniske egenskaber inde i byggerierne.
Speaker 1:Men hvor ser du så de? sekundære potentiale for dem.
Speaker 2:Der er gigantiske områder, Vi har motorvejsbyggerier, Vi har en 12-årig råstofplan over Region Midtjylland, der har måttet skråttes, fordi underlagsopbygningen simpelthen er så krævende, så kvoterne har ikke kunne holde sig i 12 år, og regeringen har måttet give ekstra udvidelse til det. Et sekundært råstof dokumenteret, der kan komprimeres og ikke har en udvaskning på samme måde. Jamen, hvorfor ikke køre det derovre? Altså hvorfor drive en rådrift på noget vi ikke har tilbage?
Speaker 1:Altså, hvad sker der med alt det her materiale? Hvor havner det hen nu?
Speaker 2:Jamen, lige nu, der ender det hos Mange producenter er selv begyndt at tage ansvar for deres overskudsprodukter. Vi har mange betonproducenter, som tager deres eget returbeton tilbage og knuser det og har succes med at putte op til 20 og 30 procent genanvendt, op til 50 procent genanvendt i deres egen produkter igen, hvilket jo balancerer tingene rigtig fint hos dem. I forhold til. Så er der også nedrivningsprojekterne, hvor at det er billigst mulig regning at komme af med tingene, så de kører det gerne til affaldshåndtering, og der er jo et bredt rift om det marked. Når affaldsmodtagerne modtager det, så har de ikke de samme anvendelseskrav, som man for eksempel vil have, hvis det skulle gå til råstof.
Speaker 2:Altså, de må knuse det i 0-32 millimeter og så sende det ud som vejopfyldt til nyttiggørelsesmateriale. Det er også et område vi ikke kan undvære, men det skal gøres ordentligt, fordi de har heller ikke nogen analyskrav. og i og med at de ikke har nogen analyskrav, så åbner det også mulighed for at der kan være alle mulige fre materialer til et seng, der måske burde have været på deponi. Derfor mener jeg, at der skal nogle større stringente krav til os i forhold til hvad gør vi med de her tunge byggematerialer? Fordi der er nogle nedrivningsprojekter. Du kan se store dele af København som tunnelbyen og mange af de forskellige projekter derinde. de skal jo rives ned, og at sende den slags mængder til råstofshåndtering frem for affaldshåndtering kan jo være ikke skilsættende, men i hvert fald tæt på derhen af, fordi det vil jo danne, præsidenten, for at vi altid vil have nogle sekundære råstoffer til rådighed Lige nu er der mange grusgrav der står stille, fordi de er jo en helt forkert tabel at regne på Bæredygtighed.
Speaker 1:Det er jo et nøgleord i dagens byggeri, Hvor ser du de største udfordringer i branchen.
Speaker 2:Jeg hæfter mig meget ved, at vi har nogle grusgrave der er tomme og de er tomme. Og hvis vi ikke skal have, som sagt, hollandske tilstanden, hvor vi får sejlet ting ind fra nærmere fjerde for at kunne opretholde byggerierne Det er jo kun en lille uges tid siden at Københavns Kommune gik offentligt med at de sammen med en masse samarbejdspartnere var gået i takt med at bruge mere genanvendelse Vi er nødt til at fokusere på de ting der kan bremse vores hverdagsliv lige nu, Og hvis vi løber tør for sand og sten, så får vi nogle kæmpe udfordringer for både du og jeg. Vi har børn der også vil prøve at bygge et hus når de bliver lidt ældre, og det er ikke muligt. Men hvis regeringen allerede nu tager et ansvar og sætter et normativt krav om at sekundære, potentielt sekundære råstoffer skal sendes til råstoffåndseringer og ikke til affaldsåndseringer, så kan vi altså virkelig nå langt. Men det kræver et nyt øh, det kræver en ny måde at håndtere det her på, fordi lige nu der er det individualiseret fra kommune til kommune.
Speaker 2:Så i Roskilde kommune gør de det på en super duper måde, og det kan måske være i to nabokommuner længere henne at de gør det på en helt anden måde. Det er individualiseret. Der er ikke et fælles annex for hvordan skal vi håndtere det her. Så affaldslovgivningen skal nok vende. Den er ikke blevet optaget siden 1996, men det er CO2-foderne til gengæld i kraftig stil.
Speaker 2:Der er kommet nogle tillæg i form af nogle restprodukter, bekendtgørelser og lidt forskelligt, men de løfter det bare ikke nok.
Speaker 1:Der er nødt til at komme en voksen ind, og så må de simpelthen se på riddestatus og hvad Det er der udfordringerne ligger, altså at de er lavet tilbage i en tid hvor der ikke var samme fokus på de her områder.
Speaker 2:Nej, jeg vil faktisk bruge dansk standard langt hen ad vejen, fordi nu sidder jeg selv som et udvalgsmedlem i det der hedder betonudvalg og er med til at tegne de normative standarder i Danmark. Og så længe at dokumentation og faglighed det følger hinanden, så kan man altid få ny en standard, og der kommer jo nye standarder hver år, som der bliver opdateret. Vi får en ny, en ikke end i syv måneder i år, som vi glæder os meget til at se alle sammen i branchen. Og det bliver jo spændende at se, hvad der kommer ind i de næste par år, også i form af af tillæg til eksisterende annexer, Og det synes jeg, vi skal hvile ved og glæde os til at se, hvad der kan ske. Der.
Speaker 1:Hvordan ser genbrugsbeton ud? der?
Speaker 2:Jeg mener jo, at inden for en drømmescenarie så har vi jo en regering, som der er gåetering, der har blæst til kamp mod den råstofkrise vi som nation er ved at opleve, og det er noget, der er for uddiskuteret. Men hvis de har gjort det og når de har gjort det, så vil det jo være et første valg at bruge sekundære råstoffer, sekundære betoner, genbrugsmørtler. Der er en flydemørtelvirksomhed der hedder Combimix her i Danmark, en rigtig, rigtig fornuftig flydemørtel-leverandør, en af Danmarks største, og jeg ved, at de har fået udviklet nogle recepter hvor alt cementen er byttet ud med en Knus 04-beton, og den er gennemtestet og fået lavet indendørstester. Det viser jo allerede nu, at andre aktører i branchen også er begyndt at tage et fagligt ansvar, og jeg ved jeg får ikke skældet ordene, men jeg må faktisk altid bygge recepterne for dem. De som organisation er allerede begyndt at sige godt, nu har vi den første recept på markedet hvor vi ikke bruger jomfruelige råstoffer.
Speaker 2:Det samme har asfaltindustrierne. De har jo store udskiftninger af de friske råstoffer med genanvendte. Så det bedste der vil kunne ske og det jeg tror der er det er inden for en årrække af 5-10 år. der er det et første valg at bruge sekundære råstoffer, og der stiler vi mod Holland og England, som der har nogle gode testprojekter kørende, hvor det i Holland fx er hvis du kan, komme med en. jeg synes ordet bæredygtigt er et slidt ord.
Speaker 2:Hvis du kan komme med en innovativ løsning som der kan styrke den måde vi nytænker på inden for recycling og genbrug af eksisterende råstoffer, der har været brugt en gang, så får du en straks udkendelse til dit byggeri, og viser det sig faktisk også for en succes, så bliver det gjort til en normativ standard af nationen, og det er jo en fantastisk tilgang at have til det, og jeg tror, at det skal vi spejle lidt i her i Danmark, at kommer du og vil lave et låner jeg lige dit ord et bæredygtigt byggeri, jamen, så får du en straksgodkendelse, og viser det sig faktisk at det ansvar du tog, både i form af rådgiv og producenter, som der blev løftet i flok, at det var et godt ansvar, jamen, så gør vi det til normative ting, og på den måde kan vi også få kørt ind i, at genbrug vil være et første valg frem for et sidste valg, fordi i dag der handler det kun om kroner at øge, og så længe Det må godt være dyrt at bygge billigt. Så kommer vi ikke videre.
Speaker 1:Lige for at komme lidt tilbage til materialet beton og cement. Kan du prøve at definere hvad forskellen er og hvad det bliver brugt, i hvilke sammenhæng de her materialer bliver brugt?
Speaker 2:Jeg holder personligt meget af at sælge bag brugt?
Speaker 1:I hvilke sammenhæng?
Speaker 2:de her materier der bliver brugt. Jeg holder personligt meget af sælgerbag, men når du skal lave en kage, der har du mel og du har sukker, og du har natron, du har bagpulver, du har som regel noget smør, og hvis det er en banangas, så er der for muligt også mos og bananer i. Det er lidt det andet end det. Selvfølgelig er det et voldsomt vigtigt produkt, fordi det er det, der er bindemidlet, og det er det, der er med til at skabe de store E-moduler og elastiske tids effekter som gør at vi kan få nogle stærke betoner som der ikke krymper os og sætter sig og bliver angrebet af kul udstødningsskasser på motorvejen eller ligger i en havnekaj og oplever frost og tø på virkning som den slet ikke kan holde til. Så cementen er en vigtig faktor, og der må jeg bare sige, med det cementproduktionsanlæg vi har i Danmark og i Portland, der er vi som nation voldsomt godt rustet i forhold til mange af de andre i Europa.
Speaker 1:Og hvad er det, der bliver skabt der, altså, hvad er det, de producerer?
Speaker 2:Det er cement, og jeg kender ikke deres opskrifter godt nok til jeg kan sidde og dele dem med dig. Men den cementport, den laver ud for det de har til rådighed op i kredssøerne deroppe er bare af sådan en kvalitet. Så det er. Det kan nogle gange være usamlignet, hvad man ellers kan se i de sydlige dele i Europa.
Speaker 1:Efter min holdning Ja, så når et firma som Portland bliver udskældt eller der ligesom bliver set, skævt i forhold til en bæredygtig retning. CO2 carbon capture. Er det så fordi, at de også tager råstoffer?
Speaker 2:altså virgin materials. Ja, det er det jo nok. Men et langt stykke hen ad vejen tror jeg også, at det er de forbrændingsprocesser der foregår.
Speaker 1:Så det er udledningen når de producerer det.
Speaker 2:Jeg tænker primært, at det er udledningen. Jeg har desværre ikke fået sat mig nok ind i til jeg skal sidde og komme med en faglig holdning til det. Jeg kan bare sige, at de som i vold til så mange andre producentværker, som vi også har set, både i Europa og udenfor Europa. De går aktivt ind i at gøre noget andet, og om det er så, det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg vil sige, at Portland gør meget for at sænke deres CO2, og de bliver udskilt. Mere end nødvendigt, synes jeg.
Speaker 1:Ja, men så det ene handler ligesom om udledning af CO2, når det bliver produceret, men det andet handler om, altså, betondelen, handler om de råstoffer vi ikke har til rådighed.
Speaker 2:Ja, og så bliver det jo sådan samlet. Så bliver det jo sådan samlet Kage. Fordi når vi ikke har flere råstoffer til rådighed og det vi skal bruge til at binde de råstoffer sammen med at vi ikke har til rådighed, det er to forureninger, hvis man skal se sådan på det men det er jo synd at se sådan på det, fordi beton er jo et smukt produkt.
Speaker 2:Det er jo kun fantasien der sætter grænser, når du bygger med beton. Altså, de smukkeste arkitektoniske bygninger er jo alle sammen sat i beton. Og så er alle de her LCA-krav, de er jo kommet lidt hurtigt ind over os, og det har jo gjort, at hele branchen de sidste, altså bare fra da jeg startede for 20 år siden i bygdbranchen og til nu, det er jo slet ikke det samme, det er jo usammenligneligt. Og de sidste fem, syv år, altså kvalitetsmæssigt.
Speaker 2:Ja, men også måden på, hvordan vi håndterer vores affald og hvordan vi er blevet mere bevidste af bæredygtighedens slidt ord, men hvordan.
Speaker 2:vi er blevet mere bevidste om at vi skal efterlade den her klode til næste generation. Det er virkelig taget til Også fra undervisningsinstitutterne, og leverandørerne er blevet bevidste om at de skal have en miljøvaredeklaration. fordi tag nu det nye materialepas, som der er blevet lovkrav fra EU af, hvor du skal kunne dokumentere for eksempel din beton og de materialer, der er i den. Jeg blev jo mødt af et fantastisk spørgsmål fra en af de indplemiserende parter af den her EU-norm. Han spurgte mig og sagde Jens, vil du spise udokumenterede fødevarer? Jeg sagde nej, hvorfor skulle jeg da det? Hvorfor er du så bygget med udokumenterede bygmaterialer?
Speaker 2:Det er jo et godt mantra at sætte op, fordi det har vi jo gjort i alle årene. Er det billigt og har det virket? Ja, så har vi købt det. Nu skal det ikke kun være billigt, at virke innovativt, det skal være løsningsorienteret på at det kan genbruges en gang til. Og samtidig med at vi stiller alle de her normative eller ønskelige krav, så forventer vi også, at det ikke har stedet i pris. Og derfor der mener jeg, at meget bæredygtig byggeri det ikke vinder indpas, fordi det simpelthen er lidt dyrt at bygge. billigt, synes jeg. Og med dyrt, mener jeg, at på den miljømæssige del, der sætter vi nogle store omkostninger til, og hvis man læner og det er helt almindeligt offentligt så synes jeg, at man skal prøve at kigge ind i det Holland har gjort.
Speaker 1:Og hvad har de gjort der?
Speaker 2:Jamen, de har jo gjort det, at hvis du har et innovativt projekt, hvor du bruger genanvendte råstoffer, genanvendte produkter og recyclet materialer, så får du en straks udkendelse.
Speaker 1:Okay, det har jeg fortalt om før også i.
Speaker 2:England, at de også har idéer, ja, og i England skal du få svar, fordi hvis du vil lave en nedrivning i England, så får du ikke bare lov til det.
Speaker 1:Nej, i see, now we are talking, fordi det er jo ret spændende. Det er det nemlig.
Speaker 2:Hvorfor kan du ikke nøjes med at transformere? altså brug de eksisterende betonelementer, transformere en ny facade, du kan bygge lige så tosset du vil, men de her store, tunge elementer, hvorfor kan implementeret? Jeg har kun kunnet følge med på sidelinjen, jeg bygger ikke selv derovre, men jeg må bare sige mig, hvis man tog det hollandske krav, hvor at du fik straks udkendelse, hvis du byggede med bæredygtige materialer og du fik en, og at staten implementerede løsningen bagefter, så var vi nået langt, og kunne man så kombinere det med, at du også lige skulle få svar. Altså, hvis du startede med at lave en nedredningens godkendelse, så du kan godt få lov at forestille dig, at du skal lade det der stå, og så skal du bruge nogle bæredygtige løsninger. H som regering en straks tilladelse til at påbegynde byggeriet. Det vil jo også gøre det overskueligt i forhold til mange bygherrer der måske har lyst til at kaste ud i det.
Speaker 1:Ja, og i dag er det jo nærmest omvendt. Det er nemlig omvendt Ja, der skal du nærmest forsvare. Jeg står jo selv privat i samme situation.
Speaker 2:Altså for at bruge nogle ikke konventionelle måske materialer. Jeg hørte jo en tømmer, der gerne ville, at han havde fået adgang til et storparti genbrugte, hvor tæremendt var, vinduer, dem kunne han ikke få lov at sætte ind i sin nye bygning, fordi det er fuldt bygningsrelementet. Det nye BR20, tror jeg det var, han skulle bygge efter.
Speaker 2:Og det undskyld mit fransk, det er jo lidt som at pisse i bukserne for at holde varmen altså vi vil gerne bygge grønt og bæredygtigt og hvad vi ellers har fundet på af slagings, som der efterhånden vil være så slidte, men vi kan ikke få det godkendt hjemme for bygningsreglementet altså, der er en byggelovgivningerne, eller spænde ben for den grønne omstilling, For i og med at de heller ikke har flere friske råstoffer tilbage, som jeg sidder og fortæller, at vi er ved at løbe tør for i Danmark, så er de jo også måtte tænke en lille smandslot du har bygget og så starte forfra en gang til. Og det er det urban mining kan.
Speaker 1:Lad os lige tale lidt om det her urban mining. Hvordan lever de materialer op til de krav og den dokumentation, der så skal de materialer op til de krav og den dokumentation, der så skal.
Speaker 2:Vi har valgt at stille de samme testning og analysekrav som man stiller til 8. overstoffer. så vi går ikke på kompromis, når vi modtager det som i dag er klassificeret som affald det starter det med at være når det er nede hos os.
Speaker 2:Vi forædler det i sådan en grad, så starter det med at være når det er nede hos os. Vi forædler det i sådan en grad, så man kan køre det til det der hedder end of waste, altså så vi kan arbejde det ud af affaldsserikket som nye produkter i form af sekundære råstoffer. Vi analyserer og vi har sat nogle skærpede analyskrav. Altså vi tager tørstofanalyser, vi tager analyser for krom, kog, akadium, bly, zink, nickel, asbest.
Speaker 2:Vi analyserer for alt for at være sikre på at vi ikke har nogle forurenet materialer der kommer ud som sekundære råstoffer. Vi sorterer efter de gængse normative krav som der er i EN-normerne, så vi både laver korrekt kornkur, vi laver densiniteter og absorptioner af dem, så vi ved hvad vejer, sand og sten og hvad suger det og hvad er det for en miljøklassificering i? man ville have lagt dem i, hvis der var friske råstoffer. Og alt hvad vi laver er testning på selve tilslagene. Hvis det fx skal til betonindustrien, hvor vi selv bruger dem, de er lavet ud fra den samme EN-norm som man bruger til ordinært beton. Så vi slikker ikke på kvaliteten i form af at frostøse kremmaterialerne eller absorptionssekrem eller dokumentere dem, så de er testet på lige vilkår som frisk sand og sten.
Speaker 1:Og det er så vel også i forhold til sådan noget styrke og holdbarhed.
Speaker 2:Ja, og det kommer jo så som en regntabelt på et senere tidspunkt for det færdige produkt, fordi der er jo selvfølgelig bevares nogle stenstyrker og sandstyrker og nogle forskellige ting. Men når man samler det hele, så kommer der jo et slutprodukt, og det skal også prøves. Betonproducent med elementer. Vores største udmålte styrker er det, der hedder 60 mega per skal. Det er ret høj kvalitet. Et certificeret betonværk står over på 50 mega per skal, så vi er udover certificeringsnormer.
Speaker 1:Okay, netop sådan noget med certificeringer og miljøvaredeklarationer og sådan noget har jeg også været lidt en lurer på jeres hjemmeside, og der har I opnået den her miljøvaredeklaration.
Speaker 2:Ja, vi er de første i Danmark der har lavet det der hedder en LCA på byggeaffald, en Life Circle Analyze. Det var en enorm oplevelse, fordi der fandtes ikke de værktøjer der skulle til, for da vi sendte vores første råstofmængde data ind til dem, der skal analysere sådan noget her, der gik de helt baglæns, fordi det lignede ikke det de plejede at få. Og når det ikke ligner det de plejer at få, eller hvis vi ikke bygger med det vi plejer at bygge med, så fungerer det ikke. Så vi måtte en tur over England hvor vi fandt et softwarekontor som der kunne lave en calculator der kunne konventere den. Her r lykkedes det til sidst at finde matrixen for hvordan det kunne lade sig gøre.
Speaker 2:Det er vi selvfølgelig meget stolte af og ydmyge omkring, men det har været noget af et eventyr. Da vi så var færdige med at lave LCA'en, altså livscyklusanalysen, så sendte vi det til verifikator hos EPD Danmark Environmental Product Declaration, altså miljøvare deklaration. Og efter en rum tid fordi det var jo det første af sit produkt og efter mange tvivlstillende spørgsmål som vi fik besvaret, endte det med, at vi fik fire EPD'er, fire miljøvare-deklarationer, udgivet på produktet. Og vi er sidenhen kommet med et lidt spændende projekt, med en EPD-generator, hvor man kan lægge råstofmængden ind i og generere nogle prospektive EPD'er. Og det vil vi røge ind i sammen med den norske regering, og det er lidt spændende, og vi har fire prospektive EPD'er på vej.
Speaker 1:Du bliver nødt til at uddybe, for du har lidt tabt mig med de her prospektive EPD'er. Ja, men det er også nogle nye ord jeg har lært. Så man skal lige holde togene lige rundt. Hvad betyder det, du siger?
Speaker 2:Det her er en prospektiv EPD. Det er en. Så hvordan ville det se ud, hvis vi gjorde sådan her og hvis produkter var sådan her og hvis det blev implementeret i det her byggeri?
Speaker 2:I det her tilfælde er det en prospektiv projekt-EBD. Det vil sige, at vi har en decideret bygherre, der har sagt, at vi vil gerne have en beton i den her kvalitet og den her miljøklasse, og der kunne vi godt tænke os at vide, hvis I skal levere den fra jeres fabrik af til vores byggeplads. Hvordan vil den endelige produktvaredeklaration se ud? på det? Det har vi fået lavet et værktøj til sammen med vores stærke samarbejdspartner fra Green2Guard, som laver vores overstofmængde til LCA'erne lavere, vores råstofmængde til LCA'erne. Det har simpelthen været en kæmpe oplevelse. Men nu kommer det første brugspektiv vi abdigerer på genbrugsbeton i det der hedder aggressiv miljøklasse.
Speaker 1:Okay, Og hvad betyder det?
Speaker 2:Jamen, aggressiv miljøklasse er en miljø. Der er forskellige miljøklasser inde på betonen. Jeg blev fortalt forleden dag af nogen fra Dansk Standard, at jeg skulle lære at sige miljøklasses betegnende. Dem har jeg ikke lige fået lært alle sammen endnu, Men i gamle dage, der havde det passive miljøer, moderate miljøer, aggressive miljøer og ekstra aggressive miljøer, og det vi sidder i nu her, det vil jeg jo kategorisere som et godt stille passivt miljø. Men tager vi en tur op på havnen i Helsingør, der er oppe i Stormvær, så vil jeg jo mene, det er et ekstra aggressivt miljø På den måde.
Speaker 2:Ja, okay, jeg forstår. Så det er også i forhold til hvad for lidt ris i overfladen af hvad man mener. Og det er meget bekendt den første genbrugsbeton i aggressiv miljøklasse som der bliver lavet en prospektiv EPD på, og vi er også under udvidelse af vores certificat fra vores certificeringsorgan, så det forhåbentlig kan vi levere en certificeret urban beton med aggressiv egenskaber og vil det så sige.
Speaker 1:Altså, nu tænker jeg jo også i forhold til sådan noget som for eksempel kystsikring og ja, teoretisk vil det jo sige, det ja.
Speaker 2:Men igen, jeg mener, vi skal få noget historik og noget overvågning over de her betoner og og tilbage til det, som jeg sagde i et tidligt interview, jeg mener ikke, vi skal helt væk fra de omfrolige råstoffer for de har deres eksistensberettigelse.
Speaker 2:Og det her er jo et nyt område som vi er begyndt at bevæge os ud på som organisation, og jeg synes, at vi skal lade de ordinære råstoffer tage sådan nogle ekstra aggressive miljøer og et langt stykke også hen ad vejen, mange af de forsatte aggressive miljøer, derved ikke sagt, at de her sekundære urbanbetonger og urbanrådstoffer, de burde indarbejdes i det men jeg synes vi skal gøre det i nogle områder hvor statik er ikke af et fyldt skøn område, så vi ikke får nogle mennesker der kommer til skade i en statik, der ikke holder for en konstruktion og presser sammen med noget.
Speaker 2:Der findes masser af aggressive miljøer der er ude for menneskefarsåen skal man bruge det udtryk, Og hvis ikke vi gør det endnu, så kommer vi bagud på viden.
Speaker 2:Fordi man kan jo sige, at beten har jo været fremme i et par hundrede år nu, og den har vi en stor viden omkring. Men det havde vi ikke den første gang, at der blev blandet betong. Altså, den viden er jo kommet til Det betongindex, som alle certificerer under dag. Det er jo fra starten af 2000'erne, jeg tror, det er 2001 eller 2004,. Det er ikke ældnden være. Der er vi også nødt til at kigge ud ind i hvad kan vi gøre for at udvide de her krav og lukke andre betoner ind?
Speaker 1:selvfølgelig er der nogle mekaniske begrænsninger på dem fortsat så var der det her med, at du også nævnte det her med samarbe sektorer. Det synes jeg også var lidt interessant, fordi hvem arbejder I for eksempel sammen med?
Speaker 2:Jeg vil sige, at vi arbejder sammen med stort set det meste af branchen. Vi har nogle af de eksisterende betonvarefabrikker, både færdigbeton og belægningsstener osv er vi gået i tæt samarbejde med en af landets førende inden for det Og genbrugsstationer, kommuner især. Vi har jo et stort samarbejde med både de sjællandske og jyske kommuner, Og det er jo også det, der gør, at vi er nødt til at fortsætte. Vi er jo i gang med udvidelse allerede med vores anden fabrik nu, og den første er kun fire år gammel, lige om lidt. men vi er simpelthen vokset ud af fabrikkens højde og drøjde. Nu stiller vi med en ny en i Jylland, og det glæder vi os rigtig meget til, så vi også kan servicere vores.
Speaker 1:Hvor lægger du din tid lige nu i forhold til at søge inspiration eller at holde dig opdateret inden for både det du beskæftiger dig med, men også rent branchemæssigt?
Speaker 2:Meget af min inspiration kommer i forbindelse med, at der lige er kommet nyt tillæg til restproduktbekendtgørelsen. Jeg er jo en simpel betonger som har forberedt mig ud på nogle nye gulve, så jeg har jo en del af læger om affaldsundsæring, restproduktbegændelser, genanvendelser, genbrug, nødiggørelse, udvaskninger og alle mulige spændende termer. Og at kombinere det med et traditionelt branchekendskab fra betonbranchen, hvor vi er vokset op, har jo været en voldsomt spændende sammenslutning. Inspirationen kommer et langt stykke hen ad vejen ved, at mange af bygherrerne også er begyndt at vise noget interesse, og så tror jeg bare, der skal lukkes en ring rundt om det. Min inspiration, den kommer fra vores kunder, der stiller nye krav, der kommer med forslag til kan I gøre sådan her eller kan I bruge det her? Nu har vi et projekt i Roskilde.
Speaker 2:Jeg ved ikke, om jeg kan sige det fulde navn på det, men jeg kan i hvert fald sige, at vi har et boligprojekt i Roskilde, hvor vi med to arkitektfirmaer og en forholdsvis stor entreprenørvirksomhed er blevet inviteret ind Og hele lægebælte der skal sættes rundt om de her karrierbygninger er i alt knapt 500 facadeelementer, og dem har vi fået lov at bygge, og de har taget et flot ansvar både som rådgiver og som entreprenør og ikke mindst som kommunen, der har givet byggetilladelsen. Så nu kommer de første 500 facadelementer med genanvendt beton ud og svæve i Danmark. Og det er jo den slags små inspirationer, at vi blev kontaktet af arkitekterne og sagde vi har den her idé. Hvad siger du til den? Og det er jo inspiration på højt plan.
Speaker 2:For jeg starter jo med at sige det er en stor mængde for noget vi ikke har prøvet før. Jamen, vi vil gerne hjælpe dig med at få tegnet det rigtigt og få lavet ophængssystemerne, så vi kan tage et forsikringsansvar på det også, og det er fantastisk at se branchen arbejde så proaktivt mod at få det her til at blive en succes.
Speaker 1:Ja, og er det også noget der har været en udfordring i forhold til netop det her med ansvar eller forsikring på at skulle producere noget du skal kunne dokumentere og holde op?
Speaker 2:dokumentereholder. Jamen, det har jo faktisk været tilladt i mange år at lave genbrugsbetoner med op til 100% genanvendte tilslag. Der er bare ikke nogen, der har gjort det.
Speaker 2:Så det har været normativt i mange år Men dokumentationsraten til ligesom at få løftet, både trykstyrker og renhedsgrader og materialer og e-moduler og krømp og svind og hvad sådan en betonprøve den ellers skal have af ting og sager for at kunne blive certificeret. Det har krævet en stor portion, men da det var, lykkedes os at få den del ind, og vi har lavet alle laboratorietestene som jo er lavet på Teknologisk Institut, som der er akkrediteret til dem alle sammen. Så så bliver det jo et, når alt det dokumentation der ligger, så bliver det jo langt stykke hen ad vejen en personlig holdning. Hvad er forskellen på? Vi har jo gjort det ud fra standarderne, vi har gjort det ud fra akkrediterede forhold, vi har bevaret sig, ikke gjort det med ordinære rødstoffer. Men når vi nu overholder alle styrker og alle krav, hvorfor så ikke bruge det her produkt? Og der er det jo langt større kendemejen end personlige holdninger, som vi læner os op ad hos den enkelte. Men der er nogle af de større forsikringsselskaber som Tryk osv, som har valgt at gå med på idéen.
Speaker 1:Fordi det er jo svært at argumentere imod. Vi har fuldstændig ligesom gennemtestet, som Så det er en eller anden fordom man har.
Speaker 2:Det er nemlig den der gamle dags byggefordom, og myten er jo, at det der genbrugsbeton, det kommer aldrig til at holde. Men faktum er, at vi er ved at våge den holdning. De er også ved at gå på pension, gud skal lov. Og nu kommer der en yngre generation til, som din og min, og nu havde jeg besøg af Kea nede på fabrikken, og de er lige en generation yngre end mig, og de har fået det et kollegegeværelse før, hvor der var flere skraldspænd.
Speaker 2:Altså det kan jeg sådan sige, det er ikke ud dengang. det er de kollegegeværelser jeg kom på, der var det en stor svinsti og så en fælles skraldspænd. Her er der både til plastik og til, så de har fået det ind med modersmælk på en, hvor jeg er med til at styrke vores samfund i en helt rigtig retning. At dem, der ikke havde en holdning til, at man i gamle dage kunne grave alle mulige ting ned i en gruskrav, når den alligevel skulle lukkes, at de er på vej på pension Og at den nye generation som der går op i at sælge sorteret madoffald, de er på vej ind. Jeg glæder mig til at se den byggebranche vi har og den udvikling og alle de EU-krav der er ved at blive ført ind i landet. Jeg glæder mig til at se, hvor vi er om bare 10 år, fordi det bliver noget helt andet.
Speaker 2:Byggeriet alene de sidste 10 år har forandret sig 200% i form af hvilke krav vi stiller til leverandører. Du kan ikke bare komme med en stål du har importeret billigt ned fra Uhaueha og så sælge den som ordinært materiale. Man vil se nogle produktionsmaterialer, man vil se nogle miljøvartdeklarationer. Der bliver stillet større krav, og i takt med at der bliver stillet større krav får vi måske også nogle bedre byggerier, men det er ikke ens betydning med de krav. De skal spænde ben for innovative løsninger Og derfor der tror jeg, at kombinationen af at kravparameterne er blevet så høje og de unge mennesker der kommer nu, som der har nogle innovative løsninger med, fordi de ikke er bremset af normative standarder, de har ikke fået læst sig, så de har fået tunnelsyn.
Speaker 1:Det bliver spættende vigtigt for vores samlede nation ja, det eneste jeg lige mangler lidt svar på her, hvis vi skal afrunde samtalen, så risikoen er det rigtigt forstået, at det består af noget der hedder element og noget der hedder recycling?
Speaker 2:ja, element og recycling er faktisk et og samme selskab, dog hvor recycling Recycling er et P-nummer, og det har vi valgt at gøre for at skælde. pærebananeret. Risikon Element producerer betonelementer i alle afskygninger. Vi har fem hyldevarer i form af afspæringsklodser og støttevæg og noget forskelligt, som vi producerer tusindvis af hvert år, som går på lager og står klar til afhentning. Og så har vi også de lidt mere specielle bestillinger, hvor et arkitektfirma for eksempel, som jeg nævnte tidligere, har et boligbyggeri hvor 500 facadelementer skal tegnes og produceres og demonstreres og testes sig bøjes, inden det kan gå i fysisk produktion. En af de større referencer vi har, det er et logistikcenter i Kø, hvor vi leverer 386 løbende meter specielt støbt klarkanaler, som der allesammen er lavet i genbrugsbeton.
Speaker 2:Vi får nogle fantastisk sjove muligheder for både at komme ind på vægge og dækkelementer til almindelige boligbyggerier og tage glædeligt imod alt, det vi ved vi kan løfte, så vi ikke får svigtet nogle ansvarer undervejs. Og Rezikon Recycling, det er vores ressourcedel. Rezikon Element kan ikke producere, hvis ikke Rezikon Recycling får noget råstof igennem, og i branchenormer hedder det jo affald. Alt byggeaffaldet går ind over Resikon Element, som der har en speciel måde, som jeg tidligere nævnte, at håndtere det her på, så det bliver så fint og fedt så.
Speaker 2:Resikon Element kan bruge det. I Resikon Recycling har vi vores bedst kompetencer i kvæg af Annika, som der er vores administrerende direktør, også er ingeniør i miljøret, og alt analysekrav, alt parameterkrav, hele den her matrix, hvor vi har kunnet tage det fra registreret i affaldsregisteret og køre det mod Ender Forest og få det ud af affaldsarkivet, er jo en matrix som Annika har oparbejdet gennem mange års erfaring. Jamen, uden Annika så havde vi ikke den miljøafdeling vi havde i dag. Der kan vi ikke komme ud af. Hun er ikke bare et stærkt initiativ for vores lille forretning, men et voldsomt nødvendigt initiativ også for den samlede måde Danmark kommer til i fremtiden at skulle håndtere deres råstoffer på.
Speaker 2:Fordi jeg er sikker på, at når det skal laves til normativt, at regeringen skal stile efter, at du som leder ikke kan få lov at sætte ting til affaldshåndtering mere, så har hun et godt bud på, hvor en lovgivning skal strikke sammen. Det ved jeg. Hun har binde sig i både i form af restproduktbekendt, gørsler og noget forskelligt. Som sagt, det skal være første valg at bygge med genvendte og genbrugte materialer og andet valg, at fortsætte rådriften på jomfruelige råstoffer. Men det kræver også, at regeringen går ind i at få stoppet affaldshåndteringen, fordi lige nu, der bestemmer du og jeg om det er affald. Og det skal der være en mere ren linje for Hvornår er et produkt affald, og hvad skal der til, for at definere det. Og så skal de, når de har fundet ud af det, tage det tunge byggeaffald ud af den ligning, for den skal ikke sendes til affaldshåndtering, den skal sendes til råstofhåndtering.
Speaker 1:Lad os lukke på den. Jens, tusind tak fordi du ville være med her i podcasten.
Speaker 2:Det er en stor fornøjelse, og med en meget nervøs mave vil jeg gerne sige tak for det.
Speaker 1:Det behøver du ikke at være Danske. Tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.