Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
EUROPA FORFRA: Byggesocietetets & Realkredit Danmarks Nytårskur 2026
Denne episode er sponseret og lavet i samarbejde med Byggesocietetet og Realkredit Danmark.
Nytårskuren er det årlige samlingspunkt for bygge- og ejendomsbranchen, hvor mere end 450 folk fra hele branchen samles for at løfte blikket. For at sætte faglighed ind i en større sammenhæng og for at forstå, hvad verdens udvikling betyder for branchen - i år under temaet EUROPA FORFRA.
I denne episode taler jeg med dagens oplægsholdere, og med nøglepersoner i branchen som nogle af dem, der deltager ved Nytårskuren. Vi samler hovedpointerne men går også et skridt videre og folder perspektiverne ud i samtaler og refleksioner bag om scenen.
Hvis du deltog på dagen, har du med afsnittet her mulighed for at genbesøge pointerne, høre refleksionerne bag oplæggene og få adgang til de samtaler, der ikke var med på scenen. Og hvis ikke du deltog, kan podcasten måske være med til at give dig en fornemmelse af, hvad Nytårskuren er for et rum og hvilke spørgsmål der optager branchen netop nu.
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Gæster (dagens oplægsholdere):
- Anne Sophia Hermansen, Nytårskurens konferencier
- Mogens Lykketoft, tidligere minister og formand for FN's generalforsamling
- Lykke Friis, direktør for Tænketanken EUROPA
- Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank
- Lars Sandal Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri
Gæster (deltagere ved Nytårskuren):
- Frederik Nagel Fryland, Investment Associate i Urban Partners
- Jesper-Max Larsen, direktør i NJORD Law Firm
- Luise Christensen, Partner i Accura
Følg med i kommende arrangementer og netværk via byggesocietetet.dk
Fortæl os, hvad du synes om episoden her!
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Velkommen til Rundt om Byggeriet og den her særlig podcastudgave af Byggesocietetet og Realkredit i Danmark Nytårskur i 2026. Nytårskuren er det årlige samlingspunkt for bygge og ejendomsbranchen, hvor mere end 450 folk fra hele branchen samles for at løfte billet. For at sætte vores faglighed ind i en større sammenhæng, og for at forstå, hvad verdens udvikling betyder for vores branche. Hvis du deltog på dagen, har du med afsnittet her mulighed for at genbesøge på interne, høre reflektionerne bag oplæggene og få adgang til de samtaler, der ikke var med på scen. Og hvis ikke du deltog, så kan podcast måske være med til at give dig en fornemmelse af, hvad nytårskuer er for et rum, og hvilke spørgsmål der optager branchen lige nu. Årets tema er Europa forfra. I denne episode taler jeg med nogle af dagens oplægshold, og med nøglepersoner i branchen som nogle af dem, der deltager ved Nythskuer. Vi samler hovedpængderne, men det går også et skridt videre, og folder perspektiverne ud i samtaler og reflektioner dag om stenet. Vom til. Anne Sofia Harmansen er nytårsskorens konferentier og binder dagens program sammen. Hun er kulturkommentator og samfundsanbykere, fast skrivt på weekendavisen og værd på P1 podcasten Damerne Først. Anne Sofia er uddannet literaturhistoriker, og har arbejdet mange år i krydsfeltet mellem kultur medie og samfund. Her og også med erfaring fra den financielle sektor. Hendes analyser krævser særligt om tidslångt, kultur kampe, generationsdynamikker og om at navigere i en kompleks og ophedd samtidig. Om lidt så skal hun ind og byde velkommen på scen her i podcasten for jer lov og vid velkommen til dig, Anne Sofia.
Speaker 2:Tusind.
Speaker 6:Lige nu så er der morgenmad og netværk ude i forgen. Har du nået at få en fornemmelse af stemningen idenks program for alvor går i gang.
Speaker 2:Ja, kan du tro, at jeg har talt med flere, jeg har faktisk også fået snakket med en af vores første oplægsholdere, nemlig Moet Sløv, som kommer direkte hortil fra at være i Gorgen Danmark. Og hvad diskuteret i Gorgen Danmark? Grønland naturligvis. Så der er en spændend stemning til meget i år, at Europa forfra. Og nye afslutninger og nye begyndelser, kan man sige. Og det håber jeg også, at det her bliver, fordi vores oplæksholder har også fået den både opgave, at det skal anvise et håb. Så det hele ikke bare en tur med elevateren langt ned i kulkæderen.
Speaker 6:Ja og årets tema er Europa. Når du ser på verden og Europa lige nu. Hvorfor er det et tema, der rammer lige præcis nu?
Speaker 2:Det er fordi, vi har levet i en fredsbobel de sidste 80 år, og den er nu bristet. Den har bristet både med Putins invasion af Ukraine, men også med genvalget af Donald Trump, som jo har besluttet sig for at sætte sig meget magtfulde som præsident, som selvom han har annonceret, at det skal være America first, så har han jo bestemt besluttet sig for at ud og før en form for udenrigspolitik. Så han har jo både invaderet Venezuela, og så har jo også bekendt gjort, at han vil have fat i Grønland. Så vi er i et forvandlingsøjeblik i øjeblikket, hvor den tidligere verdensorden, som vi har letet lykkeligt og trygt i, og hvor vi troede, at freds var et livslangt projekt. Det viser så, at der er en ny verdensorden, der ved at blive født. Og den her ny verdensorden kommer jo til at indebære mange forandring for samtlige brancher. Vi er nødt til i dag også at få nogle bud på, hvad det så for nogle veje, vi skal gå ad de næste år. Måske kan vi også få et lille bud på, hvad kommer der til at ske i løbet af i år. Kæsterne har sådan en forbandelse, der lyder, når du leve i interessante tider. Og da jeg hørte den første gang, så tænkte jeg, hvorfor det er en forbandelse. Det er da fedt at være i interessante tider. Det er i alt faldre end uinteressante. Men jeg skal lov for, at jeg er blevet klogere, og nu længes jeg tilbage til de uintersante tider.
Speaker 6:Men jeg kendet den tid, vi står i her. En spædestart af 2026. Også for en branche som bygge og ejdomsbranchen.
Speaker 2:Det gør, at udover at vi ser nogle enorme globale forskninger, så ser vi jo også en støtning fra byerne eller fra landet ind mod byerne. Det stiller også nogle andre krav til, hvordan vi kommer til at bygge i fremtiden? Vi ser faldende facilitets retterer. Det vil sige, at vi føler færre børn. Hvordan skal vi tænke det? Og så samtidig også, at vi ser, der flere, der bliver ældre. Skal vi til at have nogle oldekoldere? Skal vi have flere tænkelhusstande? Hvordan bygger vi til fremtiden, og som ikke bare er den fremtid, som Trump og Putin kommer til at efterlade os med, og stia jægping fra Kina ikke mindst, men også med de store demografiske forskyninger. Så man kan være doll moment i øjeblikket alting er nærmest i spil.
Speaker 6:Og hvad håber du så personligt, at deltagerne tager med sig her fra dagen i dag ud over de konkrete oplæg.
Speaker 2:Jeg vil gerne have, at de tager en lille smule håb fuld med. Så er bare at sætte med alle lytter med. At vi kan godt foretage alle analyserne og kommentere, hvordan samtiden og tidslånden udvikler sig i galoperende hast, som om det er på stillet. Men vi er nødt til at have en tro på morgendagen. Kort sagt jeg så for nylig en undersøgelse fra Institutet for Fremtids overforskning, der viser, at der er mange, der har mistet troen på fremtiden. De tror ikke længere på, at de kommende generationer får bedre liv. Så vi er faktisk afhængig af og få en lille smule håb, for ellers ser det nemt salet ud, men når det er allermørkest, og det ved vi jo også, da lige har gennem december, så er der altså et lys, og det kommer også til at være her.
Speaker 6:Såfia tusind tak for at sætte rame for dagen. Tak fordi I lige måtte låne der. Inden programmet går i gang. Regtig god fornøjelse på sen.
Speaker 2:Tusind tak. Jeg glæder mig.
Speaker 6:Min næste gæst er Mogens Lyketop, tidligere finans og Udenrigsminister og formand for FNs General Farsamling. Gennem flere årtier har han haft en central rolle i både dansk og international politik, og har arbejdet med økonomi, genopning og internationale samarbejde på helt hold. Pæn i dag har mås sat det historiske og globale perspektiv og lavede os et overordnet blik på historien for at forstå, hvor vi står i dag og hvad det kræver at komme videre. Velkommen her i Podkasten Mones.
Speaker 9:Tak skal du have.
Speaker 6:Du talte på sen under overskriften, at Krise skriver historie. Hvis du skal fremhæve en erfaring fra historien, som er særlig relevant lige nu. Hvad er det så?
Speaker 9:Det har jo i virkeligheden, hvad Met Frederiks sagde allerede, at COVID-krisen brød ud af, så man kan lave alle mulige planer om, hvad man vil gøre ved samfundets udvikling og sådan. Og så bliver man altid overrasket over, at der er noget, der går helt anderledes. Nogle gange er det positivt. Det har det sådan set været med dansk økonomi de sidste for år. Volkssomt meget bedre, end vi skulle håbe. Men det er jo endnu mere vigtigt, hvordan scenen globalt udvikler sig. Og der må man sige, at der har vi fået nogle enorme voldsomme tilbage med Trump og Putin og fra den tags gyldsen i herhåle. Som repræsentanter alle sammen for en statsleder, man ikke kan regne med, man ikke så laver aftaler med, og som alene forlader sig på råg magt til at fremme sine interesser.
Speaker 6:Når du samligner med tidligere kriser. Hvad er det sværeste så ved den situation, vi står i nu, som vi måske undervurderer.
Speaker 9:Jeg sværer det der med, at der eksisterer ikke længere, i hvert fald ikke i øjeblikket. Nogen aftalebaseret verdensorden, som nogle af de største spillere er villigt til at rette sig efter. Det gælder udbredet Putin i forhold til Ukraine. Derfor er en robasikerhedssituationen pludselig helt anderledes usikker. Og så der Trump, som jo er helt umbart er fuldstændig bedøben ligeglad med. Hver for nogle aftaler og norm, hvor vi plejer at have. Hvere allieret har det. Og som egentlig er mere tilbold til at være enige med putin, måske også med din penge end med demokratiske lande i Europa.
Speaker 6:Men genopningen, det taler du også om inde på scenen. Det handler jo ikke kun om økonomi, men også om stabilitet og sammenhængskraft. Hvilken rolle har byggeret historisk spillet i genoplinger. Og hvorfor er det vigtigt sådan igen i dag.
Speaker 9:Byrriget er jo nøgle til bygger, det er jo nøgleder til at løse nogle af de største udfordringer. Det bliver landlægtsarbejderne til den grønne omstilling. Det bliver alt det, der har med også stærkt krævende i infrastruktur med af i og det der, som vi vil tager en meget stor del af byggeriet skraft, men der måske ikke bliver så meget boligbyggerige i et samfund, hvor folket heller mod stagnationen og måske på lidt længere set tilbage. Men byggeret har en afgørende rolle i at få leveret de ressourcer, der skal til, for at vi kan gennemføre den grønne omstilling. Og så selvfølgelig, hvad jeg ved efterspørgs af byggerets organisationer selv. Krav til, hvordan grønt udvikling skal forstå i den måde, man bygger på. Jeg må politikerne gerne tager et skridt fremad. Det er godt at vide, at der er større krav, når man skal lave andlæggsarbejde, når man skal lave et bygger i. Og så skal man selvfølgelig være med til at forme den måde, vi lever med, at selvom folk er, så vil byerne og især i København være noget, der vokser. Og hvordan skal vi så gøre det, så det bliver fremkomigt, så det bliver miljørigtigt. Hvordan skal vi finde både nationalt og europæisk, men især også globalt i metoderne til at lave godt, miljøvenligt med gode oplevelser tæt og oven på hinanden. Fordi klogen kan sådan set ikke bære at vi bredder os over alt det, der ikke er byggeret nu. Det er der ikke plads til. Det er der ikke bæredygtighed i. Så vi skal lige i byerne lidt tættere, og måske lidt mere små, end vi pløret, men vi skal også have mulighed for at udvikle bylandskabet, så det i virkeligheden har en hel masse kvaliteter også naturmæssigt, selvom det er tæt.
Speaker 6:Og er der så noget fra din egen erfaring i international politik, som du tænker ekstra meget på lige nu, men som ikke fylder så meget i den offentlige debat.
Speaker 9:Jeg beklæger jo selvfølgelig at den grønne omstilling, som både er en eksistentiel udfordring for vores børn og børn børn, men også er en sikkerhedspolitisk investering, så vi bliver fri for afhængigheden af dem, der sidder på toppen af det mest af de fossile brænser, ruserne koldstaterne og nu. At det er noget, der bliver et kræftet fokus på vigtigt. Den grønne omstilling fik vi jo givet et enormt løft med verdensmål om klimma aftalet i paris. Det var jeg selv meget blandet ind i, fordi jeg var FN formand på det tidspunkt. Og vi fik engageret virksomhed og civil samfundet og regeringer på en helt anden måde end før i at sætte det her på sker. Det er ligesom om, at mængden af udfordringer, vi har. Så var der COVID, så var der krig, så var der oprusning. At det har tråkket noget af opmærksomheden væk, plus at vi så har fået komt tilbage som sabotør af den grønne afstilling. Sabortør af klimaaftal. Og der er det altså nødvendigt at holde fast her, hvor vi kan gøre det. I, at vi skal levere vores rige bidrag til det der. Det skal vi også gøre konkurrencem i gråd, som vi taler om derinde, at kineserne er foran. Jeg skal ikke være kæld, at de gør noget ved den grønne omstilling, men vi skulle jo gerne have både teknologierne og idéerne selv også til at gøre det lige så godt som de gør det lige nu.
Speaker 6:Nu bliver det også lidt tung afslutning for sig. Hvad håber du så, at deltagerne fra nydærskuen tager med sig fra dit oplæg, når de skal navigere videre ind i 2026 i virkeligheden mod fremtiden.
Speaker 9:Jeg tror, for branchen i Danmark her nu er det vigtigste budskab. Hold fast. Og det er også krav til politikerne om at holde fast i de normer og regler og reguleringer, der skal være for, at en grøn udvikling kommer. Og være klar over, at det med at lave den bærdy infrastruktur bliver en meget stor del af ressoursanvendel i bygger indsektoren i det kommende år. Der er store flaske halse. I øjeblikket med at få de komponenter de materialer, vi skal bruge til det her, som i sig selv forsinker os i grund omstillingen. Og der skal altså ske en udbygning af kapacitet i dansk bygger. Og der skal også fra politiet en prioritering af, at det er der, vi skal bruge flere kræfter, og så andre skal bruge færre kræver på.
Speaker 6:Jeg muss tusen tak for perspektiverne. Både dem, vi har fået på scenen og så dem, du har delt her i samtalen.
Speaker 9:Terme tak for muligheden for begge det her.
Speaker 6:Og så vil jeg bare lyske rigtig god festdag i morgen fylder rundt.
Speaker 9:Tak skal du have. Jeg bliver kun 4 år.
Speaker 6:Jeg har nu hørt fra nogle af dem, der ser et perspektiv på scen her på Nythorskuer med de lange linjer, analyser og overblikket. Men en anden stor del af værdien ved sådan en dag som i dag ligger også i det, der sker mellem oplæggende. I samtalerne, i pauserne i reflektionerne bagefter. Derfor har jeg været heldig at låne nogle af deltagerne fra nytskuer for at høre, hvad de tager med sig, og hvordan dagens tema hos dem, der arbejder med beslutninger i praksis. Jeg har taget et øjeblik med Frederik Flyland. Fredrik er Investment Associate i Øpen Partners by udviklingsteam, hvor han arbejder med byudviklingen, strategi og realiser af ejendsprojekter. Og med en særlig passion for bæredygtighed og det bygget miljø. Velkommen til dig, Fredrik.
Speaker:Tak.
Speaker 6:Jeg kunne godt tænke mig, at du selv lige fik lov at sætte nogle flere ord på det, du beskæfter dig til daglig, og måske også på det, der optager der mest i branchen lige nu.
Speaker:Lige nu derel interesse for bæredygtighed. Det er også derfor, at jeg bruger nogle kræfter som forperson i fagvalget forder i råd for bæredygtig bygger. Men generelt så prøver jeg, en stor del af mit job er også at orientere mig mod de politiske vinder. Særligt kommunalt, når vi lige har haft kommunal, som helt lokalt ude i kommunerne, hvad sker der, men egentlig også på den store geopolitiske klænge. Og vi startede i dag i den geopolitiske helikopter med det helt stort blik. Jeg er jeg rigtig glad for. Det er min første nyårskur med Bygositetet. Og jeg havde måske lidt forventet. Nu havde jeg set programmet på forhånd. Jeg havde måske frygtet, at et nytsskor i Bygning Societet kunne være sådan lidt navligbyskuende. Og selv refererende, så det er faktisk utroligt dejligt, at vi starter med at vinde bliket ud af. Og faktisk beskæftiger os med omkring os, som vi bygger til her.
Speaker 6:Når du deltager i nyhsgruppen, hvad forventer du personligt at forud af at være her.
Speaker:Jeg forventer jo især at få nogle nye perspektiver. Tanker om den mærkeligt kaotiske verden, vi befinder os i lige nu. Men selvfølgelig så er der også netværk der folk, man ser sjældent. Og uanset hvad, så er det jo også ret at vinde nogle af de tanker, spørgsmål og bekymringer, som man har omkring verdensituationen med dem. Så det er egentlig den her vækstvirkning. Og så er det jo også at nyske hinanden godt nytår og kommer godt fra snart i det nye år.
Speaker 6:Og hvad har jeg gjort et størst indtryk på dig her i dagens den første oplæg? Vi har haft to. Der sådan noget velkomst også indtil videre.
Speaker:Jamen altså vi går ud af salen her efter most lykket og lykke fris oplæg med ikke grund til meget håb. Der er et lille håb i mørket. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at den geopolitiske situation bare. Det er jo også derfor, den er på dagsorden i dag og fylder så meget i programmet. Det er fordi, at det er den alt overskygende effekt, der også kan rammer. Det er både det, vi skal orientere os efter både i forhold til, hvad der er risisk i branchen, men især også, hvor det vi skal finde løsninger. Der især en masse infrastruktur. Det er sådan det, der for alvor klinger for mig, som vi skal have bygget. Og så er jeg glad for, at nu er det fraværende i vores statsminister til klima. Det er stadigvæk, hvad kan man sige en bådende opgave. Vi skal løse den grønne omstilling, men der er andre ting, der fylder.
Speaker 6:Men noget, der fylder mere og mere i branchen, det er bæredygtighed. Og når du så hører dagens oplæg og har talt med folk her. Hvor oplever du sådan, at ambitionerne møder i virkeligheden og ud fra dit arbejde.
Speaker:Ambitionerne er der jo stadigvæk. Og heldigvis bliver vi også bedre og bedre i forhold til at finde svar på, hvordan vi kommer i mål. Men det er da klart, at det er jo en prioritering sag. Der er jo bare en udfordring, når forsvar og sikkerhed fylder mere. Det er lige nu her på den relativt korte bane, at det skal løs. Der er jeg bange for, at klimaforandring og biodiversitet og ressourcerna, som jo også ressourcer fylder og blevet nævnt af både nykefri som Lyketoft som særligt i de knappe ressourcer, de sjældent jordv. Der er et stigende fokus på ressourceknaphed, og det tror jeg også kommer til at det hænger rigtig godt sammen med bæredygtigheds dagsorden. Fordi det er jo helt kendelsen af, at der ikke bare er uanet resurser i verdan.
Speaker 6:Jeg tænker, fordi tiden er klap, at det var et godt. Jeg har klaret line der. Jeg har ikke tusen tak, fordi du ville dele dine reflektioner, og også en oplevelser fra dagen. Forskret god nyt skar. Min næste gæst er Lykke Fris. Hun er direktør for Tænketan Europa og tidligere minister. Og hun har i mange år arbejdet helt tæt på EU's politiske maskinrum. Og sen i dag har Lykke givet os et skarpt overblik over Europa situation midt i krig, energikrise og sikkerhedspolitiske udfordringer, og over hvad det betyder for samarbejde, økonomi og måske også for at bygge og ejendomsbranchen. Velkommen til dig her på Jøge. Hvis du skal samle dit oplæg med få ord. Hvor står Europa så lige nu?
Speaker 5:Vi står i en situation, hvor den gamle orden ikke er død og den nye ården ikke er født. Så det er sådan en budningsk, hvor vi har et bent i bækker Leger. Og det skaber et af turbulens og forvirring. Og det er jo der, hvor EU skal finde sin ben i den kommende tid.
Speaker 6:Hvordan har krig og energikrise så konkret ændret dynamikkerne mellem EU landet?
Speaker 5:Man har gjort mange nye ting. Man har f.eks. nu satt stopper for at importere risk. Man har gået i gang med at investere i fællesskab og pats forsvar og bare for næste. Så der sker nogle helt nye ting. Men det er klart nok, nu kommer der alt der ovnige med hensyn til Grønland, som man jo ikke rigtig helt måske så kommer ikke mindst for de andre EU lande. Og det gør også, at man ikke nu gang skal tænke nyt og forholde sig til det plæs der kommer ud fra.
Speaker 6:Det her med, at vi skal gøre noget, vi ikke har gjort før. Det var du i hvert fald at inde på flere gange under dit oplæg. Hvad den vigtigste konsekvens af Europas situation, som branchen skal forholde sig til aktivt. Aller nu.
Speaker 5:Ja selvfølgelig, at vi er præset ud fra vores samlede økonomi er under pres. Så det kan jo gør, at denne branche jo også bliver nødt til at forholde sig til, at Europa økonomi har det så alt. Og derfor skal man jo håbe på, at EU-lden for stængt i den her diskussion på den anden måde. Og så kender, at vi skal indgå flere frihandsfale. Men nødt til så også at færdiggøre EU's indre marked. Man nødt til så også at have et større EU-budget for så at fokusere på innovation og forskning. Så der er meget med måd på, at andre akører gør, altså det vil sige EU-landet i fællesskab. Men det skal man jo også aller forsøge at navigere i. På sig er der også mulighed for, at der gør det. Så er der også noget med, at selvom der nu lidt tilbage af, når vi ser på EU klimapolitik, og det fokus der, så er jo alligevel ikke ændret på målne. Det vil sige, at alle de ambitioner, der har været omkring bæredygtighed, det er jo ikke blevet forandret. Så derfor kan man jo godt se, at det er et pejlæk, der stadig vil være. Og da hele Europa skal være i stand til det opstillel, så har dansk bygger jo stadigvæk en stor konkurrence fordeling. Så det tror jeg faktisk også, man skal man skal have med i baggrundet. Hvis man nu er i tvivl om det.
Speaker 6:Og er der sådan større debat i u-mæssigt ned i bruget eller noget, som ikke er nået til Danmark endnu. Eller noget, vi ikke rigtig diskuterer hjemme.
Speaker 5:Det er noget på et havet område. For man kan jo sige, at alle de her store forandringer har jo også udløst stribevis af nye diskussioner. Næsten et festfører i, hvis man skal være set positiv med så. Man bliver nødt til at omstille, når man ser jo så svaret om det som ser vores digitale afhængig. Vi er afhængig over hele linjen. Og så se på det, hvordan vi kan få den svækket, og sørge for at handle med nogle flere lande, vi jo allerende på handelftalne. Men et centralt område der i min optik. Det vil jo så også være, at vi ser på vores kritiske rostofer. Det var også noget, der var lidt behind the scenes her. Så jeg faktisk diskuteret med nogle af deltagerne. Hvad er det egentlig, EU gør det, og gør EU nok, og der har EU vedtaget en aktionsplan for kritiske rostoffer. Og man skal følge bruge færd og det siger selv. Der vi over netop hele bæredygtigdiskussionen. Men der jo også det her ind, hvor får vi rent faktisk fra. Og hvordan kan vi have en cirkulæret proces omkring det. Det bliver jo udviklet et meget stort tema, også for den her branche, fordi man jo kan se, at vi mangler de her kritiske røstoffer og mange røpper helt råd. Så det er i hvert fald en diskussion. Jeg ved ikke, om vi ikke følger med i den, men det er i hvert fald en af de diskussioner som er ret vigtigt. Ja, helt sikkert.
Speaker 6:Men når du selvfølgelig Europa så tæt. Hvad er det, der bekymrer dig mest? Det er måske mere på det personlige plan. Og hvad giver der håb?
Speaker 5:Det er nødt til at finde lidt håben. Det der giver mig håb, det er, at vi har været bag og tabt og nu til den kækker udgav. Vi skal lade være med at tro, at der kun er en vej, og den er ned. Så hvis vi ser på europæiske historie, så har der altid været en perioder, hvor det gået ned, så er det gået op. Det er egentlig den periode, vi har haft. Nu havde jeg også måft her på polet. Den periode, vi har haft fra 1946 i dag. Har været en grundtags i europæiske historie. Det er ikke en anden har det almindeligvis opdaget oplevet. Så derfor vil du have perioder, hvor det går op, så kommer der altså en perioder god, og så går det op i den. Det er tror det perspektiv, man skal have. Og hvad gør mest nervøs? Det er jo, at vi kommer til at knække. Al ser på den fælles opfald, der er ukine og grønland. Kan vi ved med at stå sammen? Kan vi holde sammen om, at Ukraine er vores største sikkerhedsborisk trus. Og kan vi også stå sammen om at grønland er selvfølgelig også, fordi hvis vi accepterer at Trump bøffer en del af NATO-lands territoriet og europæisk lands terorie, hvad så. Så det bekymrer mig. Og det bekymrer selvfølgelig også, om det. På en eller måde bliver det sådan en deal, hvor der er nogen landet, der så siger: OK, hvis vi er så afhængigt af amerikanerne i hjælper også i Ukraine, at vi måske lidt mere slip på situationen i Grønland. Det er sådan nogle bekymrer, det her.
Speaker 6:Du slutter dit indlæg af her med at sige, at det er fandme u hyggeligt nu. Hvad håber du, at deltagerne tager med sig fra nyters gruen fra dit oplæg. Når vi sker videre ind i 2026.
Speaker 5:Ja, det første på alt, det er forbi det. Det her med, at der er håb. Og man skal også bruge de chancer eller nogle muligheder, der er så rent, før skærer det. Men det er alvorligt. Fordi for første gang nogensinde står vi jo i en situation, hvor samarbejdet kan knækker. Det gælder så både EU, og det gælder NATO. Nok mere NATO end EU. Men hvis NATO knækker, så skal vi jo gøre noget nyt i EU. Og der var jeg også set ind på, at man skal passe på med at tror, at dem, der er medlemmer af EU, det er dem der som også står. Altså også landet, som virner helt andet og som egentlig godt læser op og tromt til tider også Putin, og det er jo blandt andet så Ungarn, det er sloweret, og det er tjekligt. Så det håber jeg også lidt turser, at det er vigtigt for forståsen af, hvor EU er i sidste stats, og hvor der kommer det der risiko, for at samarbejde brækker lidt over.
Speaker 6:Jeg har tusind tak for perspektiverne både på scen og her bag om. Og hvis man vil dykke endnu mere i EU maskinen rummet, så kan man med fordelt læse bogen på Europa. Tusin tak at være med. Det må det for det. Min næste gæst er Las Jusen, fag økonomisk i Danskke Bank. For Nythskuren er den økonomiske værdsøgt et fast holdepunkt. Et øjeblik, hvor mange salen spæser og øre. I dag har lasse sket på, hvor dansk økonomi og markedet bevæger sig hen, og her tager vi lige en snak om, hvad det så eventuelt kan betyde for at bygge og ejendomsbranchen. Velkommen her i podcasten, Lasse Tak skal have. Hvis vi lægger sliden lidt væk. Hvad var så det vigtigste, du gerne vil have, at deltagerne forholder sig til i dit oplæg i dag?
Speaker 1:Jeg vil godt have, at man ligesom ser igennem alt den ro og larm, der er i verden, som selvfølgelig er vigtigt, men som jeg tror er vigtigere på langt set, end på kort sig. Vi står i en situation nu, hvor der er så en egentlig margog balance i økonomien sådan helt kortsigtet betragtet. Det går hverken rigtig stærkt eller rigtig langsomt. Og det skulle gerne være det billede, der også tegner sig her i 2026. Man skal være forberedt på, at der kan gå tænke galt, selvfølgelig skal man altid, men der skal også være ting, der går godt. Og der kan altså godt. Ske det, at der pludselig kommer lidt mere aktiviteter, lidt mere efterbørsel. Så man skal ligesom være, uden at være landet, så skal man heller ikke være alt for pessimistisk og alt for negativ, for det så kan man altså også gå nogle mulighed.
Speaker 6:Og er der sådan i økonomien lige nu, som du så selv går og grubler mere over, end du måske ikke fik sagt højt fra scen af.
Speaker 1:Jeg synes jo. Det store spørgsmål her på kort set, det er faktisk, hvordan går det i amerikanske økonomi. Fordi der er lidt modet signaler, må man nok sige. Vi kan både se, at arbejdsløsheden er stigende, og der måske er en vis form for afmatning på arbejdsmarkedet, men samtidig inflationer også lidt for høf der kommer noget stærke vækstal. Det er lidt måde billede, hvor det kan være svært at blive klår på, hvor der helt præcis foregår. Det er også lidt af det finansielle marked og afspejler og fortolker. Der er altså altid en risiko, at hvis der kommer en eller anden form for afmatning i USA, så vil den have global konsekvenser, så vi også kommer til at mærke derhjemme. Det er nok måske den største risiko på kort sig. Det kan ske af forskellige kanaler, men grundlæggende er det noget af det, vi holder øje med. Men så vil jeg også sige, at vi holder altså også rigtig meget øje med danskerne. Fordi der er altså det der lidt mærkeligt med, at vi bruger meget få penge i forhold til, hvor mange penge vi rent faktisk har. Og vi går og luur lidt, om det kan det ikke snart ændrer sig, om ikke forbruget begynder at stige. Og vi har begynder altså at se nogle små ting på det faktisk. Men det kan det kan være bare tilfældigt udviklingen. Så derfor er det altså også nogle nøjagtig, som vi virkelig lægger væk på i øvrigt.
Speaker 6:Set fra Dansk Banks Sol. Hvilke type spørgsmål fylder sig mere nu end for bare et par år tilbage fra jer.
Speaker 1:Det er klart der jo rigtig mange, der gerne vil prøve at forstå, hvad betyder alt det her, der foregår på den globale scene. Altså vi har jo snakket sindssygt meget om handelskrig og tolv selvfølgelig i løbet af sidste år. Og det er jo ikke gået væk, så det kommer vi jo stadig til. Hvad nogle konsekvenser kan det få, hvis der sker det andet. Nu har vi jo seneste diskuteret i Grønland, og vi diskuterer Venezuela og Ukraine og Iran og Taivant og alle de her ting, som jo også er rigtig vigtige. Men igen så er vores svaret tit, ja, de er vigtige, men de nok lidt vigtigere på lidt længere sig. Og mange af de her meget problematiske ting, de vil undergreve væksten på længere sig. Men her nu, der er økonomien ret modstandstyg over for den her type ting, fordi vi netop ikke har den højvæks, og vi heller ikke har krisen, men vi ligger sådan lidt ind i mellem. Så vi prøver at forklare, at det er sådan, vi ser på det.
Speaker 6:Hvis du så ser på bygge ejendomsbranchen med økonomi på. Så er du sådan, at branchen er bedre til, eller på en eller anden måde bedre kan håndterer. Men den måske selv har øje på.
Speaker 1:Der er jo nogle muligheder i den her konjunktisituation, vi har. Bolligbyggeriet har været underdraget igennem nogle år nu. Til til, at det begynder at stabilisere sig. Måske også er plads til noget fremgang i det. Det vil jeg mene, at der skulle være. Netop når vi får noget mere efterspørgsel hos for brugerne, vi har fået reten til at stabilisere sig på et laver niveau. Så boligbyggeret, der burde være plads til noget. I hvert fald forsigtig fremgang. Ik mindst også fordi, at vi har den her meget skæve prisudvikling. På andre bolig, og jo også som arbejder af underlægning efterspørgsel. Og vi netop har nogle del af landet, hvor priserne er rigtig høje, efter spørgssen er rigtig stort. Og det vil jo så sige, der er nogle muligheder der også. Til gengæld, så må man sige, at sådan noget som anlægskartivitet den ser ud til at være lidt for nygård. Måske den har været høj en periode. Og der kan så komme nogle nye mulighed i takt med, at der skal opræs det og bygge kasnerer og de her ting. Men der skal man også lige holde tængen i munden, så man ikke kommer bærken på en eller anden salt af sted med det.
Speaker 6:Til sidst. Måske sådan lidt mere personligt. Hvilke tal eller kurver, eller indikator kommer du selv til at holde ekstra øje med her i 2022.
Speaker 1:Min kæpest er, at man må aldrig kun kigge på et tal. Man skal kigge på rigtig mange tal. Man vil jo aldrig optimere en virksomhed kun ved at kigge på overskudsgradden eller sådan noget. Så når man kigger på en landsøkonomi og en verdensøkonomi, så skal man kigge på rigtig mange forskellige ting. Men det er klart, at noget af det, der kommer til at fylde rigtig meget herov. Det vil netop være, hvordan går det på det amerikanske arbejdsmarked. Hvordan går det med den globale vækst, og hvordan går det herhjemme, især hos forbrugerne. Det synes jeg er lidt mere interessant end sådan noget som BNP og sådan nogle ting, nu hvor Nordisk fylder meget der. Men sådan underlæggende, så skal man prøve at gøre det lidt ned, og der er forbrugerne nøglen til dansk økonomi i år ved her men.
Speaker 6:Måske det også er et pre hen i mere bæredygtig måde at tænke på, også som forbruger.
Speaker 1:Jeg tror, man skal passe på med at blandet kort og langt sikkert sammen. Det er selvfølgelig, at vi er nødt til på længere sagt at have en opstilling i en meget mere bæredygtig retning. Men det er lidt en mis forståelse og sige, at så skal vi også få bruge mindre, hvis vi skal få bruge anderledes. Det er også en stidning i forbruget, hvis du drikker bedre vin. Det behøver ikke at være, at du drikker mere vind.
Speaker 6:Det er helt rigtigt. Lad os tusind tak for både overblikket på scenen, og for at tage os lidt med bag om tale her i podcast.
Speaker 1:Tak fordi jeg må.
Speaker 6:Dæsten, jeg har over for mig nu, er Lars Sandal Sørensen administreren direktør i Dansk Industri, og en af de mest centrale stemmer i dansk erhvervsliv. I sit arbejde har han fingeren på pulsen i forhold til, hvordan globale forskninger, geopolitik og nye krav påvirker virksomheder på tværs af brancher, herunder bygge og ejdomsbranchen. På sen i dag har han sat fokus på, hvordan Byggeriet påvirker sig i den nye verdensorden, men også hvor mulighederne opstår midt i alle forandringerne. Velkommen til dig, Lars.
Speaker 8:Dange.
Speaker 6:Jeg kunne godt tænke mig at starte med at høre dit overordnet blik, når du ser ud over bygge og egdomsbranchen. Hvad er så din samlet fornemmelse af, hvor branchen står, og hvad er det, der har rykket sig mest de seneste år?
Speaker 8:Det er jo svært at gøre det sådan dommer over det sådan i et støjt, men det er jo en branche, som er påvirket af en forventning om grøn omstilling. Forventning om, at man kan ikke bare få adgang til de materialer til de priser, man har været vant til. Forventning om, at vi kan blive mere effektive i vores bygge processer. Mellem alle de aktører, der er i en bygget proces og bruge både et samarbejdet på en ny måde, men også bruge teknologier. Det er en oplevelse af, at vi kan ikke tage kalificeret arbejdskraft for givet. Dem skal vi være med til at uddanne. Då skal være med til at motivere for at komme ind i branchen. Ellers er de der ikke. Vi skal tage branchen op, vi skal behandle dem ordentligt. Vi skal tage ansvar for deres uddannelse. Så på rigtig mange måder, så er der store forandring, og der er store krav, men der knager også store muligheder. Fordi der kommer givetvis ikke til at blive bygget så meget, som der skal nu her i den kommende tid, både i Danmark og i Europa, som vi vil set nu. Fordi vi også både på forsvarsområdet, på klimasikringsområdet på en lang, lang række områder, er tvunget til at investere kolusalt meget.
Speaker 6:Og hvis du skal samle dit oplæg inden fra sen af dag i sådan et overordnet, eller overskrift eller overordnet ramme. Hvad vil du så gerne fremhæve?
Speaker 8:Så jeg fremveter jo, at det er nødvendigt hele tiden også at spørge. Have nu ved. Hvad nu hvis de her eller de her forhold ændrer sig. Det kan være på teknologi. Det kan være på sikkerhed og brevskab. Det kan være på adgang til materialer som sagt. Det kan være økonomi. Altså, hvad er det for nogle ting, der kan påvirke os som samfund og også som virksomheder så meget, at vi bliver nødt til at virkelig og forandre os. Og dem, som har tænkt over det, og på forkant, de jo bedre rustet til at bevæge sig ind i en tid, som vi ved, er og bliver meget forandringsfuldt. Og det er ikke bare geopolitik og forfærdelig krig osv. Det er også teknologier. Vi får nye materialer, nye adgange til viden, nye processer, nye digitale datapunkter. Vi får ny redsker, nye robotter. Vi får så meget ny teknologi. Så hvilke dele af den nye teknologi og de nye materialer, skal vi bruge, og hvilke dele skal vi ikke bruge. Det valg er super svært. Og dem, der er dygtige til at have den drøftelse og træfte de rigtige valg og modet til at træfte de rigtige valg i tid. Det er jo vinderne.
Speaker 6:Er der et sted i den grønne dagsorden, hvor du ligesom selv også har måtte erkende, at det i praksis er mere kompleks at flytte, end det sådan lige ser ud til udfart?
Speaker 8:Ja, det er et lidt spørgsmål. Men det er et godt spørgsmål. Det er et godt spørgsmål. Og det er jo noget med, at man siger en ting og gør noget andet. Fordi vi alle sammen, både for det politiske hold og også individer, vi alle siger, at vi skal have grund, at alt andet er uansvarligt og dumt og alt muligt. Men det sker jo ikke. Og meget får faktisk villigt til at tage konsekvenserne af det her under, at ting kan koste mere. Så vi ser jo slet ikke, hvis vi har teknologiererne i overkøb dygtige til at udvikle teknologierne og metoderne i Danmark, men vi ser jo slet ikke en hastighed og høje nok på det her området. Det går nok op for, at på et tidspunkt det er nødvendigt som samfund, fordi så jeg ikke med faret så meget, så vi simpelthen er tvung til det. Men vi vil jo gerne gøre noget i der, og vi vil også være så gode til det i Danmark, at vi kan eksportere det og give andre de løsninger. Det kræver jo så, at vi på duberne og tør at tage den risiko og de forskellige dele af en byggebranche, både dem, der er entreprenørerne og dem, som er bygge her, og dem som udført osv. Alle af rådgiverne, der arbejder man sammen om at prøve at finde de her løsninger. Og forhåbentlig kan vi jo vise, at det er der en masse gode eksempler på, at vi er innovativ og dygtige til det i Danmark, som andre kan komme her til at se, hvordan vi gør. På energieffektivitet på konstruktionsmulighed osv. Og det har vi jo. Tradition for i Danmark, den håber jeg, at vi kan fortsætte med også i en grund omstilling.
Speaker 6:Og når du netop ser på bygge ejendomsbranchen, hvor bør vi så have allermest fokus her i 2026 som branche for at udnytte det her samlet potentiale allervedst.
Speaker 8:Det er jo ved at vise verden og forbrugerne og kunderne, at vi er dygtige i byggebrank. At er dygtige til at finde løsninger. Er vi er fleksible. Er vi er innovative, at vi kan gøre tingre og smartere og billigere. For det er krav på alle mulige andre områder. At vi også i byggeriet ser, at vi hjælp af nye teknikker, nye materialer, nye værktøj og så videre nye kreative designs, simpelthen kan være bedre og billig og smarter. Og det ser jeg da enormt meget frem til at se resultaterne af fremretet. Og det er også et krydset mellem at bruge mennesker, og kvalificerede mennesker og kreative mennesker og dygtige håndværker, og krydse det med til passe meget ny teknologi.
Speaker 6:Fi netop det her med at bruge dygtige håndværker eller det gode håndværke. Er der også noget af det, der ligesom i stedet for at kigge frem af os, man måske ikke skulle kigge tilbage på sådan, hvad kvalitet og godt håndværk er.
Speaker 8:Det tror jeg virkelig, at man skal have en stolthed omkring det. Det tror jeg også, at vi vil se mere og mere af, fordi i den her meget hyper, plastiske, digitale verden, så har man brug for at stå med noget i hænderne. Man har brug for at stå med noget, man kan skabe, og man kan se udvikling af og skabe sammen med andre osv. Så jeg tror, at hvis vi er dygtige nok på hele bygge området, så kan vi virkelig tiltrække mange dygtige unge mennesker til at vælge det her fag. Men hvis vi taler os selv ned, fordi vi ikke kan finde ud af at behandle dåligt, eller ikke har dårlige forhold på byggepladserne, eller hvad ved jeg. Histor meget plads, så er det jo ikke det, at de unge mennesker vil hen. Så der har vi en kæmpe opgave med at kunne tiltrække dygtigt folk. Og også at vores erhvervsuddannelse hele tiden får det fokus, der er nødvendigt, så det er fede erhvervsuddannelser, og man har lyst til at komme på en erhvervsuddannelse. Og vælger det til frem for bare sådan præmat og gå i f.eks. gymnasiet.
Speaker 6:Og i forlængelse af det, hvor ser du så det største potentiale på tværs af brancher?
Speaker 8:Det er da også et svært spørgsmål at stille her nu. Men jeg tror jo, fremfor at jeg skal spille mig klog på, hvad der er på tværs, så vil jeg sige, at bare i kæden på Byggeriet, er der så mange aktører. Så bare blive at blive bedre til. At få de der interaktioner mellem de forskellige leder i kæden, og de forskellige interessenter i kæden omkring byggeriet, få det til at fungere meget bedre. Det gælder også offentlig indkøb. Hvor der alt for stor fokus i min øjne på pris. Pris er selvfølgelig et vigtigt element, men det skal jo helst at stå nogle over, og det skal helst bygget smart og energiefektivt osv. Så jeg tror, at få den kæde til at fungere meget bedre er et element. Og så er der jo selvfølgelig et element over i forhold til at skabe partnerskaber med andre brancher. Det er andre brancher gode til. Det er man knap så meget af tradition for i Bygriget. Så derfor at række ud og skabe partnersab og samarbejde med andre, og bruge igen nye teknologier på ny måde. Og der er en række spændende tiltal på det, hvordan man kan benytte nye materialer eller genbrug materialer osv. som jeg tror får et stort fokus for meget.
Speaker 6:Og nu ved jeg ikke, om du. Nu var det jo en efterspørgsel heren, fra du gik af senen. Du sagde i her. At vi nærmest kunne få optaget det. Det har vi mulighed for her. Vil du ikke prøve bare lige hurtigt sætte nogle ord på, hvad det var for en sammenhæng, du sagde det i.
Speaker 8:Det er jo fordi, vi taler om, hvor voldsomt verden er, og vi taler om, hvor meget konkurrence der er, og hvor svært det kan være at drive virksomhed, og hvor svært det kan være som lige Danmark og klare sig vid. Jeg har en anden tilgang. Der er meget få land i verden ved så overhovedet nogen, der har så gode vilkår, som vi grundlæggende har i Danmark. Jeg ved godt, at danskere, der har det svært. Det er jo ikke det, jeg siger. Men som samfund, der er næsten ikke nogen samfund i verden, der er lige så velstående som vores. Der er så velstruktureret, der er så velorganiseret, der har så meget grundlæggende tillid til hinanden, har et velfungerende arbejdsmarked, der har nogen roligt politisk system, som ikke er totalt polariseret. Vi har velfærd, vi har et velfærdssamfund, som er ganske unikt. Meget få mennesker falder igennem guldbræderne, vi kan gribe hinanden. Vi har stærke innovationsmiljøer. Vi har stærke virksomheder, som klar sig godt internationalt. Og så er det, så jeg siger, at vi har alle forudsætningerne for at klare det godt. Hvad skal der til, for vi synes, vi skal have bedre forudsætninger. Hvad mere vi have?
Speaker 6:Og Læf, hvad vil du så af med?
Speaker 8:Der jo også en læst af ting, vi skal af med. En ting er, at det er simpelthen blevet for vanskeligt at drive virksomhed i Danmark og i Europa. Omfanget af rapporteringskrav og reguleringskrov er helt ekstremt. Det er simpelthen svært at være en lille virksomhed. Det er svært at være en stor virksomhed. Noket nu svære at være en lille virksomhed. De afgiftniveauer og skærdeniveauer, vi har, er meget høje. Og dermed og vores omkostningsniveauer er meget høje. Og derfor er vi både nødt til at sidde i Europa og tænke på simplificeret markant. Gør det enkelt og udvikle og drive virksomhed også på tværs af Europa grænser, men også i Danmark at de regler og dekreter og alt muligt, vi selv finder på, og som kommer for EU, at nogle ting. Hvordan kan vi minimere det? Og det har vi nogle meget store udfordringer, og det fordiller vi med at arbejde for også i DI, hvor vi fjernet nogle af de ting og får skabt endnu bedre vilkår.
Speaker 6:Maras, tusind tak for perspektiverne. Både dem du sat på for sen, og så også for at være med i podcasten her.
Speaker 8:Velkommen tak for muligheden.
Speaker 6:Den næste jeg har fået lov at låne er Jesen. Jester Max er CEO i Norld Lawrence, et nordisk advokatfirma, der redgiver virksomheder om komplekse juridiske problemstillinger, herunder virksomhedsjurer og erhvervsretes. Velkommen her i podcasten, Jester Maks.
Speaker 3:Tak skal du have tak for, at jeg gerne må være med.
Speaker 6:Jeg kunne godt tænke mig at høre din umiddelbare oplevelse af dagen og stemningen her. Men vil du ikke lige starte med kort og sætte lidt flere ord på det, du beskæftiger dig med dagligt, så vi lige ved, hvilket blik du har lyttens program med.
Speaker 3:Met gerne. Jeg er direktør i Norfirm, og det vil jo sige, at jeg står for, at vi driver virksomheden bedst muligt, og at vi ender med at give den bedst mulige rådgivning for vores klender. Og vi er 170 bor i København, Roskille, Aarhus og Silkborg. Og primært inden for, som du nævnte, erhvervsretgivning. Jeg giver virksomheder inden for fast ejendom selvfølgelig, og det er derfor, jeg er her i dag. Og også inden for selskabsret, emeret transaktioner og andre ting, der som relaterer til det. Jeg har igennem min karriere været i bygge branchen, tilbage i det derbelt. Og mit netværk er meget her. Og så derfor så er jeg virkelig glad for at være med på sådan en nythskur som Byggiv.
Speaker 6:Hvordan har det været for dig at være med på nytårsskur i dag? Har du mange år på bag, så jeg siger.
Speaker 3:Nu er jo snart 54, så det ved ikke, om jeg har. Men jeg har en 10 års tid i bygge branchen af ejdomsbranchen. Og ser virkelig frem til bygge societets nytsskur. Det er i min kalender. Der bliver satogen, den ligger. Fordi det her muligt at hilse og få lige genopfræsket netværket for helt på dem, som der måske har gået et halv eller helt år siden jeg sid. Så det er helt klart et holdpunkt i forhold til mitværksarbejde. I en travl hverdag, som vi sikker alle har, og jeg også har. Så har jeg faktisket nogen i mitværksarbejde, men det her en af dem, jeg virkelig prøver til at holde.
Speaker 6:Hvad har så gjort et størst indtryk på dig i dags program? Det kan være både fra oplægningen, men også måske samtalerne, du har haft undervejs.
Speaker 3:Ja. Altså det er jo næsten naturligt at sige, at Lykke fris og målne Syketop, der kommer med det internationalt snidt, og vi alle sammen tid og tænker, hvor på kommer der til at sker. Det har været virkelig godt at få nogle meget kompetente indlæksholder til at fortælle, hvordan de ser samhæng. Det er tit nemt at læse en overskrift eller en artikel og få en opfattelse der. Men det var virkelig fylder kvalitet og noget dybt. Og så er Lærs Sands indlæg til sidst, som jo taler lidt mere positive trends til erhvervslivet i Danmark styrker. Det synes jeg faktisk var meget rart at slut af på. Sådan, at vi ikke går herfra helt. Kun hænger med hovedet.
Speaker 6:Er meget egentlig. Du har måske sådan mere ud over Danmarks grænser af blik fra, hvor du sidder. Men dagens fokus på Europa forfra. Hvis vi summer sådan lidt ud, hvor oplever du så Danmarks står i forhold til sådan andre lande, når det gælder rammerne for at bygge egdomsbanchen.
Speaker 3:Det er et stort spørgsmål. Og jeg skal prøve at svare det bedst muligt. Fordi man kan sige, at mit arbejde er meget at drive vores virksomhed. Og 4% af vores omsætning kommer uden for Danmark, så selvfølgelig har vi et internationalt snidt. Primært med relationer til Tyskland og Norden. Vi oplever stor interesse fra Tyskland i at komme og invester i Danmark i ejdom. Vi oplever også et virkelig godt og større større samarbejde med Sverige og de balske lande, som vi har nogle stærke relationer til. Det der nok har overrasket mig mest det sidste halve hele års tid med alt den snakker om uro. Har været, at vi er et smørh, som Lark Sanddag også taler. Vi klarer igennem kriserne. Vi har lige haft et rekord år i 25 højst omsætning nog sin og lige også en bundlingen, som er virkelig fornuftigt. Så jeg ser ikke så meget af de troende skyer. Men fra der hvor jeg sidder, der skal jeg jo hele tiden være opmærksom på, hvad bærer det her hen af. Og prøve at naviger i det. Og lige nu, så står vi et stærkt sted, som virksomhed. Og som Læs sagde, så er vi jo som et land et rigt og begynstet privilegeret sted. Så vi skal følge med, og jeg følger med. Men jeg tror også, det er vigtigt lige at trække været og reflekter undervejs. Og ikke at gå i panik. Og det gør vi ikke.
Speaker 6:Når du så går herfra i dag, er der så noget, du tør videre med dig videre enten som eftertænke eller noget, så du vil tale med dit netværk om sådan ind i 2026.
Speaker 3:Ja, det vil jeg. For det første, den der mere detaljeret viden, vi fik fra lykke og mot. Den er god og live med. Vi holder selv vores eur internt næste fredag. Og det vil jeg bruge i noget af mine tale til mine gode koler. Så tager fra, at stemningen altid er så god. By societet er en vigtig del af ejendoms branchen. Det er et vigtigt sted, der samles. Både her på MIPIM og de forskellige udvalgsgrupper der, og sommerfesten, som også er sådan. Jeg tager altid herfra, og jeg er positiv og glad over, at der er så mange gode mennesker i bygge branchen og ejdomsbranchen. Der er altid en åbenhed til at tale sammen, til at dele nogle erfaringer. Så jeg tager frem med noget viden om kriserne i Europa og hvordan skrives historien, men også en optimisme over en glæder over at være en del af et stærkt fællesskab.
Speaker 6:Hisind tak for at sætte også nogle meget opmutrende sådan bemærkninger her i podcasten, og for dan og stemningen her.
Speaker 3:Tak og tusind tak fordi. Så frem til jeg så.
Speaker 6:Min sidste gæst, jeg har forrendt mig i dag, er Louise Christensen. Louise er partner hos Akua, og arbejder til daglig med fast ejdom, asset management og projekt udvikling, ofte i nogle af de mere komplekse sager i branchen. Velkommen bag. Mikrofonen. Tak for det. Vil du ikke starte med kort at sætte nogle ord på dit arbejde, og måske også på, hvordan sådan en dags nytårskuer ser ud fra din stå.
Speaker 4:Først og fremmest tak for en virkelig god og inspirerende dag. For mig er det sådan lidt afsæt i at starte et nyt år og få sagt godt nytår til både kolleger og mange gode kunder og samarbejdsrevelationer i branchen. Så på den måde er det en rigtig dejlig står. Kom selv fra ikke branchen i lokal branchen. Jeg har været der i over 20 år. Og så er medstransaktioner i dagligdan, hvor stil opkrænt du bliver ting. Så det er nok om lidt.
Speaker 6:Når du så deltager i nyoskulen. Hvad er det så for et rum, du oplever, det skaber fra branchen.
Speaker 4:Jamen, det er vitt et rum til at både kigge frem af. Og når man har et loven skæft, så det giver meget god mening om at se perspektiverne på et nyt år. Og måske også se tilbage på det, hvor det er gået. Og hvordan det har været. Og udover selvfølgelig, så jeg starter med at se også lige og få lidt på. Og jeg må godt mindde.
Speaker 6:Og hvad har gjort størst indtryk på dig i dag? Både fra scenen måske, og så i de samtaler, der er opstået mellem oplægningen.
Speaker 4:Al vi er i en tid, hvor emnerne er alvorlige. Vi kører ikke på autopilot, tror jeg, der er sanddag her slutet af med også tæt på de 50, så synes jeg, at det var rigtig godt wakeup call at få, at vi skal virkelig tænke sig om. Uraktet kan man sige det geopolitiske den bridningstid, vi er i Europa, måske skal starte lidt forf, men ikke glemt alt, hvad vi har lært undervejs. Så er det en tid, hvor ting er forandrerligt. Og vi skal også, som Lars og så fint sagde her til sidst, også i virksomheden og kigge på vores egne perspektiver. Og det, der betyder noget for os at holde fokus påre og kigge fremad og se muligheder, men samtidig også være på passig med i rigtig sig, der kan være.
Speaker 6:Og lever du så et netværk som det her giver mulighed for at tale om ting. Der ellers kan være sådan lidt mere svære at få plads til i hverdagen.
Speaker 4:Alle de relationelle snakker, man har på grudet tværs, og nu har det også været rigtig dygtige til at give os god tid i pauserne. Giver jo altid en mulighed for at snakke med mange gode relationer. Både snakke på det personlige plan. Og det synes jeg faktisk, i dag var nogle af de dyre snakke. Jeg selv havde også med nemmeste det, der kom efterfølgende. Det var også Lars præsenteret her til sidst. Hvad sker med min egen pensionsordning? Det var faktisk en af de snakke, jeg havde derude, at man havde perspektiver på sin evad økonomi, fordi magår økonomien og det geopolitiske har så stor impact, at man ikke ved, hvad dagen i morgenbringer.
Speaker 6:Når du så oversætter dagens tema og til Jura nu, når jeg lige står over for det her. Og regulering, hvad står der så særligt klart for dig lige nu.
Speaker 4:Jamen vi har jo længe været underlagt europisk regulering, den føles som om den er meget stram. Det bliver nævnt rigtig mange gange. Og er kompleks. Tag for lang tid sagspændingstider tager for lang tid. Så det er jo helt sikkert noget, vi skal have fokus på. Vi er jo i en lille land som Danmark er dem, der implementerer det, der bliver besluttet i EU. Men der er jo håb for, at i fald og kigger på det med fornyet briller, hvis man skal se det hele lidt forfra. Og se på, hvordan er store markederne lige nu at gøre, for at komme hurtigt fremst på den teknologiske udvikling, hvad det er. Hvis det er, at man skal oversøges for at kunne fremme sine nye produkter, så er der jo ikke andet galt, som vi er nødt til at kigge det her.
Speaker 6:Lise, tusind tak for at dele dine reflektioner. Og for at være med her. Nu er jeg frokost og netværk derude i forjen. Så jeg vil have dig ud og få noget, og så ses måske der ud. Og til dig der lykkom med. Det her var Stemerne fra Byget Societet og Ret i Danmarks Nydersku 2026. In vi runder helt dag, så blev der også uddelt priser i dag, som på hver deres måde peger på, hvad branchen har brug for netop. Den pris er det Gyllen Sønder. Det gik i år til PRF funden for et særligt bidrag til bygge og ejendomsbranchen. Og så var der det Grønt Fyrton, som er den fælles pris for Bygoset overgold i Danmark med fokus på renovering og bæredygtighed. Den pris gik til Pikano Holding over projektholdet. Så større til her fra til Lækker tenemet i år. Det er det tema, der minder os om, at bygge og ejendomsbanker ikke bare arbejder i et velk, men midt i verden bredet af forandringer, nye krav og nye muligheder. Tak fordi du lykkede med, uanset om du var med på dagen, eller om podcasten er dit første møde med nytter skuder. Hvis du har lyst til at følge med i kombundemanger og netværk i societet, kan du finde mere information på byggenset. Mit navn er Karina Levær, tak for den gang.