Allahs tegn i naturens og den fysiske verden: liv, bevidsthed og skønhed i dyre- og planterigerne (islam og miljøet - manifestpunkt #22 dansk muslimsk manifest)

Naveed og Kasper drøfter dagens emne om islams opfattelse af natur og liv. Islam ser den fysiske og biologiske verden som en udfoldelse af Allahs vilje og magt. Dyr og planter har bevidsthed, følelser og et indre liv, og lever sammen i samfund med kommunikation, normer og endda tilbedelse af Allah. Islams verdensopfattelse er holistisk og radikalt anderledes end den dominerende sekulære naturopfattelse, der reducerer naturen og ofte endda liv, til et instrument og et produkt. Dyk med os ned i en helt anden opfattelse af liv, verden og natur. 

Isam Bachiri læser novellen "En helt ny verden". Vi har besøg af Lutfi Radwan, der driver en økologisk halalgård i England.

Manifestpunkt 22

Klodens økosystemer og dyre- og planterigernes mangfoldighed er blandt tegnene på Allahs magt og nåde. Dyr og planter har deres egne samfund og deres egen form for bevidsthed og tilbedelse. Mennesket har et enormt ansvar for opretholdelsen af klodens liv og miljø, som muslimer i langt højere grad skal involvere sig i sammen med mennesker med andre livsopfattelser.

Al musik i episoden er fra Artlist.io.

Medvirkende:

Lutfi Radwan, Naveed Baig, Kasper Mathiesen, Sofie Clausager Dar

Transcript

SPEAKER_03: 0:05

Vekommen til Kirk manifestet. Det er påkand for fortæller om islam i Danmark. Så vi gennemgå 3 og 1. Der reform af den skaler dansk. Jeg har to værder derfesterne. Det er manifestskribanderne og despert. Og redakøren det er mig, og jeg hedder Sofie Klapp. Og velkommen til afsletet om et samme og miljø. Jeg vil have starte med at ønske alle, der lygt der med, og som holder en velsenet og virkelig glædlig ramet. Så jeg nok har lagt mærke til, så har vi holdt en lidt længere pause, i det sådan lidt standard producering af jeremand i festet afsnæd. Det har bl.a. været fordi, at jeg har fået en datter, og Navid har aftragt med sin p. Så det har været Kasper, der har holdt skansen og har produceret de fleste af vores foregåde afsnitt. I forhold til dags emne, så for at komme rundt om emnet af miljø, så starter vi med en snak med Kasper og Navid, hvor de skal døfte så forskellige ardede emner som snaklegift, mennesker hamana, altså ansvar for naturen og fiske umære med flere indbyggere end vi egentlig er mennesker på jorden, så det bliver rigtig rigtig spændende. I midten af afsnittet der læser Isom Bensle, der handler om en ung tænkspig med Navn Mona og hendes rejse fra Nørrebro til Landbrugs kollektiv på fyn. Og så kan I godt glæde jer for til allerst, så skal vi ud og rejse, vi skal på besøge på en halve bæredygtig går i en lille by uden for Oxford i England. Og der skal vi snakke med Dørter Ludfig Retvand, der har sammen med sin kone og fire børn fuldstændig ædret kurs i hans liv for 20 år siden, hvor de begge to forlod stilling i den akademiske verden, for i stedet at blive første generation landmænd, og der skabte det en økologisk kan forretning og en fantastisk livskil da for dem er inspireret af grugens natur.

SPEAKER_05: 2:18

Jeg hedder Nyt Bæk, og vi sådan her Kasper Metisen. Og i dag skal vi snakke om islam og miljø, som er manfest punkt nummer 22 i dansk museumsk manifest.

SPEAKER_04: 2:30

Velkommen til det også. Jeg tænker, at vi starter med lige at læse selve manifestpunket, fordi det er ligesom det hele podcastens udgangspunkt i de her 41 punter, som vi gengår. Og punktet hedder sådan her. Klens økosystemer og dyre planternes mangfoldighed er blandt tegnen forlas magt og noget. Dyr og planter har deres egne samfund og deres egen form for bevidsthed og tilvidelse. Mennesket har et enormt ansvar for opretholsen af klodens liv og miljø. Og som muslimer har vi langt. Mennesket har et enormt ansvar for opretholsen af klodens liv og miljø, som muslimer i langt højere grad skal involvere sig i sammen med mennesker med andre livsopatelser. Så det vi skal snakke om det er selvfølgelig det her natur syn, der ligger i islam. Og hvis jeg må have lov til lige at lægge ud eller slå en tonne an, så er det jo så noget, som, at vi lever i en verden, hvor der ligesom er nogle opfattelser, som dominerer. De opfattelser, der dominerer vores forhold til naturen her i den industrielle og post industrielle tidsalder i den sækulære tidsalder, det er meget det her materielle natursyn. Det vil sige, at vi opfatter naturen som noget, som egentlig ikke har nogen værdi i sig selv. Det er et redskab. Det er noget, vi som menneskerhed skal tage magt over, og vi kan behandle naturen, som vi vil. Hvor det islamske natursyn faktisk er langt mere holistisk, eller det er hundretprocent holistisk. Det har udgangspunkt i alle, som skaber, som opretholder af alting. Og kuranden er fyldt med referencer på hver enste side til den fysiske verden til vores dyr, ikke kun vores dyr, men til verdens dyr til haven, til bjerne, til vores fødevarer, til vores vand til vores kroppe. Alle de her ting til solen til måderne. Al de ting er en kæmpe central del af koran. Og det hele er ligesom en del af en større ordnen af fedre, som har skabt os til, at vi er bundet til den her natur. Og jeg vil sige, at noget af det, der kendetegner vores nutid, det er, at vi på en eller anden måde har mistet den her forbindelse. Og derfor så det yderst præserde, at vi ligesom får det her islamske livsyn tilbage, hvor vi bliver forbundet til naturen, og vi bliver forbundet til Alla genom vores forhold til naturen.

SPEAKER_05: 5:21

Jamen det er jo helt grundlæggende det, du siger, at vi skal tilbage til en opfærdelse, som islam inspirerer til omkring vores forhold og vores indtræden på kloden. Og man kan jo starte med at hive nogle begreber op, fra lombaden har sagt. En af de helt centrale begreber, som har berørt mig, det er jo af menneskets natur i islam. Hvad er menneskets rolle, hvorfor er vi her på klogen i det hele taget. Og der i fortæller koran jo, at mennesker er holder før, altså at vi er sted for trædre. Vi er her på klogen, hvor vi har en mandat for Gud til at forvalte klogen og alt det, som er på klogen. Og du har nævnt planteriget, og du har nævnt mineralriget og dyrevid, og det er simpelthen det hele i sin. Gud som skærer som har liggt. Han er skaber af alt forstås det i den islamiske livsyn, og det forpligter. Det forpligter muslimer, det forpligt mennesker i det hele taget til at tage det ansvar på sig. Og det, jeg synes, er det vigtigste en af de vigtigste ting, når vi taler om islamens natur syn, det er ordet ansvar. At man det er en betroelse, at vi har et ansvar for ikke alene vores liv, for så bliver det jo måske lidt for egoistisk, men vi har også ansvar for dem, som er og bor i forlængelse af os. Det er vores med mennesker, det er klogen, det er naturen, det er dyrene, planter osv. Og vi har mistet den forbindelse til ansvar. Altså den ansvarsfølgelse. Den er ved at gå tabt. Vi bliver lige gyldige, og vi lever en tid afgylighed, fordi det rejser kun om os. Og mennesket og mig eller jeg. Så jeg synes at ordet, at Livet og siger faktisk meget godt, at vi har et ansvar. Vi er et sted for træder for Gud vi har en mandat, som vi skal forvalte på bedst. Det er i hvert fald teoretisk, kan man sige. Hvad så i praktisk? Tænker du, hvad kan man gøre i praktisk?

SPEAKER_04: 7:56

Jeg synes, først og fremmæst, så er det en bevidskørelse af, hvad det er, vi en del af. Altså vi er en del af en verden, hvor vi er en art. Det er rigtigt, at koranen hen til mennesket, som det vi er, og det har vi har vores særk. Men koranen fortæller også, at omkring at der dyre arter, der er plantear, og de har deres eget samfund, de har deres evidsthed, de har deres eben, som vi ikke er i stand til at læse. Og koranen siger også, at ret blandt som meget vild og det er på lidt særen, at det er større end mennesket skabelser. Men vi ved det ikke, de fleste mennesker ved det ikke. Vi ser det kun fra vores eget perspektiv. Vi er omgivet af millioner af andre. Vi ved ikke, hvor mange andre. Vi er omgivet af så mange arter, at langt de fleste af dem har vi ikke noget navn for. Så lidt ved vi om den fysiske og biologiske verden. Og der er altså, at hele den verden er. Det er en brug for os til at nærme sig. Men det kræver, at vi har den her fedre, den her fornemmelse. Altså en af Alars navne. Det er farten som moret på er, han er den, som har givet den her skabel til den her form. Og fra året fedr, der kommer også fedre, som er vores medførte natur. Altså det vi er født på som mennesker. Vi er født med en tilknytning til naturen. Profeten af læslandet. Hans formativ opvæst var ikke i byen, den var ude naturen. Vi skal selv ud i den igen, så vi skal tilbage til vores råder, og vores børn skal tilbage til de her rødder. Og vi skal tilbage til det her bånd, som ligger mellem os og naturen i virkeligheden. Og til den her i virkeligheden. Det er jo et begreb, kuran også bruger ud over, at det er ander. Altså som kuran siger i synre 6, at vi gav den her maner, den her betroelse til bjergende og til himlen. Men de sagde nej, den kan vi ikke bære. Men mennesket tog den på sig. Altså vi har taget den på os, den her betroelse fra. Og i det ligger der, at vi har en særlig rolle for kloden og balance. Og det er det, der er kommet ud af balancen, fordi vi har mistet den kerne af betroelsen i virkeligheden. Og det er der, hvor islam har så meget byde på. Fordi ubenbaringen er jo ikke bare en ombaring i, at jeg skal be, og I skal gøre sådan og sådan og sådan. Det er også en forståelse af, hvad verden er. Og kuranens verdensforståelse af grundlæggende ikke sekulært. Det vil sige, at den er grundlæggende, den definerer verden som Allas vilje og magt, der manifester sig. Og det sker hele tiden. Det sker hver den gang, der en blomst, der folder sig ud. Det skal værd dang, der blinker med øje. Det skal være værd gang, der er en tyre, der kravler hen over jorden. Hver gang der er et blade, der falder ned fra et træ, om det er noget tørt eller noget vot. Så ved og det, og jeg skærer det, og læ får det til at ske. Og vi er selv en del af det. Vi er selv, at vi er selvet ind i den der manifestation af. Så først og fremmest skal vi have den bevidsthed skarb, at i samt miljøsgang i samme naturelse er noget helt andet end det, vi er fundet ind i her.

SPEAKER_03: 11:24

Nu ser vi kort til David og vi skal høre dagens novelle, der er oplagt af isam på chyba.

SPEAKER_00: 11:35

En helt ny. Moras forældre blev skældt, da hun stadig var så lille, at hun ikke kan huske, at det nogen har været sammen. Have vokset op i københavn med sin kurdiske far og med farens nye kone og sin fire halve søsker. I gennem det mest af s barendøm. Har Mona kun haft meget begrænset kontakt til sin danske mor, som har været psykisk udfordret i en overrække, og derfor ikke i stand til at tage sig af sin datter. Nu er morerne imidlertid kommet videre og lever i et økologisk landbrugskollektiv på fyld langt ud på landet mellem Mark og skov. Mona er blevet 19 år, og efter hun er blevet færdig i gymnasiet, har hun bestemt sig for at tage et sabbat år for at finde sig selv og for at finde ud af, hvad hun vil med sit liv. Både Mona og hendes morer har lyst til at genopbyge deres indbyrdes forhold. De har altid savnet af hinanden i deres liv og hverdag. Mona begynder at komme i kollektivet på fy, hvor der bor 14 vokse og ni børn i forskellige alder. Det er ligesom en stor, broet familie. Og Mona kan godt lide livet på landet. Der er et stort fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed i kollektivet. De spiser kun økologisk og dyrker næsten alt deres mad selv. Det er en helt ny verden for Mona. Langt væk fra Københavns Larm og støg og bygninger. Til at begynde med, er Mona meget skeptisk over maden i kollektivet, fordi kødet ikke har alt slaget. Samtidig kan hun dog ikke lade være med at være fascineret af den store omsorg og respekt for dyr og liv, som der er i kollektivet. Og første gang i sit liv er mona tæt på kører, hvor hester og høn, og hun oplever livet med dyrene i kollektivet så meget harmonisk og smukke. Hun hjælper til med at mu ud i stand og tilbringer timelvis i selskab med de store smukke dyr. Mona har læst en bog om profetens forhold til dyr, og han var i stand til at kommunikere med dem, da han lyttede til deres følelser og sørger for at give dem rettighed og skabe dyrvelfærd som en del af den islamiske lærer. Mona snakker også med dyrene og føler sig godt til passe i deres selskab. Hun tænker meget på sit liv og de muslimer, hun kender hjemmefra. Høler, at folkene i kollektivet på mange måder er mere muslimske end de muslimer, hun kender fra København. Der kun synes optaget af, om der er et haland mærke på det kød de kører, og ikke interesserer sig for dyrens livforhold og velfær.

SPEAKER_05: 14:07

Så handler den her jo om, som bor sam med sin far og sin sted måusmort. Og lige pludselig i sinær flytter sammen måde på landet. Og der finder hun ud af, at begrebet halald har en helt anden betydning for hen. Det her hun ser dyrene på en anden måde, at hun lever sam med dyrene af brug på landet. Og det skaber lidt rør i henk. Og det det nu går ud på. Det er jo egentlig vores tilkny til naturen, og hvad gør det ved os, når vi egentlig møder naturen på nogle andre promiser. Hvad tænker du omer og hejse.

SPEAKER_04: 15:04

Jeg tænker den her, der ligger der og det med morer, og hun har sin kurdiske far og sin et danske mor, som faktisk ikke rigtig af muslim. Og hun bormen med sin far, og lærer ligesom det her med, det skal være landet, det du spiser og alt de ting, hvor hun lever i byen. Og det er ligesom hendes naturbreb, det her med, har land. Og hvis der er det rigtig markant på. Men det hun så opdager, når hun kommer ud, det er, at der er en lang større bevidsthed. Og når hun læser om profeten, profeten af slam, som var i stand til at kommunikere med dyr, som snakkede om drevetheder, som snakkede konkret med dyr, som sagde til, at han prøver at hør mine ejer overbelaster mig. Jeg har ondt i min krop, fordi han overlæser mig. Hvor profeten af leslag med slam, så går ud og siger. I må ikke overbelaste jer dyr. Igen det her tegn, den her tråd ind til en bredere opfattelse. Der skal være balance, I skal være ansvarlige. Det er ikke bare et redskab, vi kan overlæse til det dør.

SPEAKER_05: 16:14

Men så tror jeg, vi kan afgået dyrens spår.

SPEAKER_04: 16:17

Og det har det. Vi bliver jo vores videnskaber udvikler sig hele tiden. Og det der med Mormon, det er, hun er jo i sin skærk. Det er jo kollektiv, skal lige sige. Det er bare et kollektiv, at hun bor i ud på landet. Og det er u det her kollektiv, hun får den her vækgelse. Og igen jeg tænker, hun er jo teenager og har den her. Det er jo også det, at man blomster og bliver voksne. Og jeg tror, der ligger en naturlig fornemmelse for naturens skønhed i den her. Jeg kan se det på min egen børn også alle sammen med teenager. At der er et eller andet war over det her, som bare taler direkte ind i deres jær. Så hun oplever opdag, at den sådan almindelige nutid i islamiske opfærdelse af landbret er, hvad mad er, hvad naturen er. Den på en eller anden måde er perverteret. Den forsnærer. Det handler kun om et markat. Men naturen og profetens lærer og islams lærer af noget meget dybere og noget meget stærkere og noget meget smukkere, som hun så forbinder sig med ud i det her øgårt blandt ikke muslimer. Og det knyder sådan til det her med, at vi er fælles. Det er jo ikke kun muslimer, der lever i den her verden, eller ikke muslimer. Og ansvaret for klogen, ansvaret for den her, for den her betrogel, vi har, er noget, vi deler med andre. Så vi skal også være fælles om det her. Vi bliver nødt til at arbejde sammen med andre og altså miljøorganisationer med naturvredningsforbund, hvad der nu elder ser. Muslimer skal i langt højere grad gå ind i det her også og sætte del i det. Både for at skabe balance i ting, men også for at skabe det her islamiske perspektiv. Den her holistiske opfattelse af, hvad vi som mennesker er, og hvad naturen er som helt. Det hele er knytet til Allas tag. Tilars enhed, til Allas vilje og magt, til Allas ansigt, som betrager. Tilars bevidsthed om alt hvad der forgår. Hvad tænker du om mor? Hvad det hun kan give os.

SPEAKER_05: 18:31

Jamen jeg tror, det er et rigtig godt eksempel på en forring til, at vi alle sammen søger hen i moder af vores comfort zones. Så jeg møder unge, og også unge muslimer, som bare tanker om at sår i talt uden for naturen. Det er så grænserovskridet, det så langt væk. Det med cykl i skoven, så vi kigger mærke på mig. Så jeg tror helt klart, at vi har brug for, at morgen kan give os en vej. Hun giver os en vej. Fortæl os brugt ud af jer comfort zones. Kom ud til naturen, fordi det du taler om Kasper, det kan jo førske, når vi bliver bevidst om, at vi har et ansvar, at vi har en natur, som er blevet nedbrudt, og som har brug for vores opmærksomhed og pleje og kærlighed, vil jeg sige. Og vi forbinder os til den. Før vi kan gøre alt det andet med miljøer osv. Det kræver lidt, at vi ser vores plads, at vi forstår vores plads i verden og naturens vigtighed for os og vores liv. Og vi kommer tilbage til Fedre. Vi kommer tilbage til Federen, vi kommer tilbage til os selv. Og at vi mærker naturen, at vi bruger naturen forstå på den måde, at vi er i den, at vi kan se den skønhed. Og taget i skoverne og vandre rundt, og hvor det nu er på klåen. Det er synes jeg i hvert fald en start, at vi i hvert fald ser på naturen, som den er.

SPEAKER_04: 20:03

Og det er også sundl. Det er sundert at sidde ved ristlende vand. Det er sunder at gå ud i efter tænksomheden, ud i rogen, ud i skoven, alt de her ting.

SPEAKER_05: 20:16

Det er sådan, der søvn. Søg eller sådan noget præcis. Men hvis vi vender tilbage til hovednet her, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at Adem er, som er det første menneske, hvor kommer for erding, som betyder jorden. Altså vi er skabt af jord. A dem, ale han er jord. Jord repræsenterer og symboliserer noget liv, noget simplicitet, noget jordfæstet. Det er det, vi er skabt af, men det er også det, som vi skal begraves i. Det er det, vi går på, det, vi ligger os ned af, det, vi bygger op fra. Så den her forbundhed til jorden, det synes jeg også, at ligger centralt i adams skabelse og menneskeskabelse i det hele taget, at vi er forbundet. Og det er også derfor, at det her med at sætte ned på jorden. Læg ned på jorden, eller spiser ned på jorden i gang. Når man ud i haverne, så det sig ned på græset og mærke naturen og jorden på den måde. Det synes jeg ligger implicit i navnet af dem, som betyder blandt andet betyder jord. Og så synes jeg også, at mennesket som sådan, og vores menneske syg skal besære sig på tænke over, at den betrogel, vi har fået for Gud, skal også give videre til vores børn. Det vil sige, at man går videre fra sådan nær fra at hersker mentalitet til, at vi tænker på ansvar, og vi tænker på de fremtid generation. Hvad hvilken tilstand efter laver vi vores jord til at ses?

SPEAKER_04: 22:08

Det der ligger lidt i betrogen også ikke, at vi er bundet sammen på tværs af generationer og alle de andre livsformer der. Det der med jorden, det er jo noget spændende, fordi ikke bare er vi skabt ud af jorden, men alt hvad vi skaber som mennesker er skabt af jorden. Det er lige gyldigt om vores telefoner eller vores huse, eller hvad det er i bunden og grund, så er det en del af det, som Ala har skabt for os. Der er jo ikke noget, vi selv bringer ind i ligningen. Vi tager bare de ting, der allerede er. Og igen alle de her ting, det er også noget, som er indværet i allas vilje og magt. Når vi skærer, skærer vi kun, fordi jeg skaber igennem os. Og det er også en del af vores adam. Og noget andet er det her med, når vi købt et hus ud på landet for nogle år tilbage med en stor have, som ligger ud mod skoven. Og jeg har været, det er meget små. Og det her med, at for mig har jeg ikke huske, da jeg var yngre, da jeg var i både som barn, men også som teenager, jeg havde et meget stærk bånd til naturen. Og jeg havde en stærk fornemmelse for, at der var en guddomlig kræft i naturen, som var virkelig stærk, og som kunne talte til mig, og som var den her brug til alle. Altså meget min spirituelle vækst og spirituel dannelse har været igennem naturlevelser.

SPEAKER_05: 23:40

Altid så er det følge et slang, det er rigtigt.

SPEAKER_04: 23:43

Jeg er født i slang opgør. Og det er jo ligger ud på landet. Det er lidt ud på landet. Men når vi købte den her hav og begyndt at dyrke haven og begyndt at følge med på et voksenperspektiv, kan man sige, hvor vi bliver garden, og særlig min kone er meget optaget af det her. Altså, virkelig optaget kan går der ud i timervis, og det kan jeg også selv. Og der er noget ved det her bånd til en having, til liv, og som igen jeg læste en utrolig smuk pærdigt her til morgen, hvor profeten af læse lander: at den, der planter et træ eller såret frøg, og det så vokser frem, og der kommer et dyr eller et menneske, eller en eller anden form for livsform og for gavn af det, så er det en form for sådan. Det vil sige, at det er en form for en form for almæsen. Det er det at give folk, en del af at give væk. Simpelt at dyrke noget, som folk kommer og spiser af. Og igen hvis vi vender tilbage til det her med vores kralifarle. Hvad er det, vi mennesker kan. Vi kan lave haver, vi kan så ting. Og jeg laver vilde haver. Og den sådan grundlæggende form, og vi kan så strukturere det, og vi kan skabe føde til selv. Det er noget af det her, som korden hele tiden er gennemsiget af. Det regn, der kommer ned, som jeg giver liv til jorden med, som I spiser af, som jeg styr og spiser af. Hele tiden den her bevidsthed. Nu har vi så, vi har fire børn, som så har fået mulighed for at vokse lidt op i den her have. Og man kan se det på børns ansigter og tilstand, når de kommer ned i en haver de falder ned. Og lige pludselig så kan de høre en sången, og de kan se nogle farver og benårsen over at se et billet, der lige pludselig skænder helt let. Eller en sommerfug, der lige pludselig har en helt anden bevægelsmønst, form og lethed end noget, de har set før. Det er så utroligt livende.

SPEAKER_05: 25:50

Og dyret har deres egen form for hukommelse. De husker Gud, de påkalder Gud på deres egen måde. Og vi bliver fort, at vi skal passe på dyrene blandt andet har profeten af så lang sagt, at blandt andet lad med at dræber, fordi de i huskommer Gud. Der er selvfølgelig også andre grund til mig, hvor man skal dribe frøer. Men det her med, at vi får ved, at selv førnem deres kvæken, at de er gang med i hukommet Gud, og vi skal passe på med at gøre dem skad. Det gælder også lige fuller eller hvad kalder man det for? Bikber. Biggle, ja. Dem skal man hædlig ølægten, altså den sunget der, de lyder, som kommer, det er også huset hukommelser. Der ligger jo både et ansvar, men der ligger også en reflektion. Altså Køran bærer jo også om at reflekterer hele tiden. Altså flere hundret gange igennem Køren, hvor vi skal reflekter over forskellige ting. Og en del at være på klogen er også at reflektere på Guds tegn. Og hele naturen helt kluden af klogen er jo Guds tegn. Det kalder for andre, det vi kalder for jer. Og ejer er jo ikke kun et værks, det er ikke kun et tegn, men det er givet også således, at vi kan fornem Guds storhed, at vi kan tilstrebe os nærhed, og vi kan faktisk lære Gud at kende. Så naturen bliver lige pludselig en middel til, at vi kan tiljemme os Gud. Og det er også et andet syn end andre religøse traditioner har, at naturen kan faktisk være med til at styrke vores bånd til Gud i sidste af.

SPEAKER_04: 27:34

Og altså, Guds beviser i den i den. Man har den her tradition for filosofisk og sandsynliggør, eller bevise Guds eksistens. Og i den islamiske tradition noget af det der særlige ved, det er netop, at den hele tiden har guds beviser fra det skabte til skærden. Altså naturens orden, naturens skønhed, naturens systematik hele den her sammenhæng, den her skønhed, den her udfoldelse af noget ekstremt intelligent, at det peger hen mod en intelligent skærer og en almætig skærer. Det mest åbenlyse bevis på Allahs eksistens, det er selve skærer værket, at der findes noget og den måde, det findes på.

SPEAKER_05: 28:30

Og det er jo det er jo ikke underligt, at mange mennesker søger imod naturen. Og vi har jo et bevægelse i dag også i Danmark, hvor flere og flere vil gerne tilbage til råderne, og vi gerne tilbage til naturen, og leve så simpelt og i harmoni med naturen, som det overhovedet er muligt. Og derfor er heller ikke underligt, at Jesus tog til ørkenen, ikke Moses tog til finder bærged af profeten og Guds færdigt med mal sammen om profeten Mohammed, han tog til herhlen, og som du også sagde i starten, at hele hans barndom, altså ikke hele hans barnd og flere år af hans barndom, det bliver tilbragt ud i på landet, hvor det var ude i naturen. Og han passet kvæ og var hygget. Så det her med at have kontakt til dyret til at være uden for, det er jo noget, der ligger meget indgåret i menneskelig natur. Og det er noget, vi skal søge tilbage til, fordi det materier har den overflød har gjort, at vi er mistet, og vi har mistet af den forbindelse, som vi skal genobret. Og jeg tror, at når den forbindelse er genobrett, så vil vi også have lidt ved at forbinder os til det, der er endnu højre og endnu større.

SPEAKER_04: 29:48

Jeg kan til at tænke på noget, du sagde med berne. Bierne er jo en af de mange dyr, der er nævnt i grand. Og der er oven i købet en helt sutter, som hedder. Og hvor det blandt andet nævnes det her med, atbenbar forbierne deres levevis, hvor de skal bygge deres huse, og hvordan de skal agere. Og det er jo noget, som ikke er særligt forbirne. Det er simpelthen hele skærer værket alle arter, har modtaget en afart af ubenbaring. Og det er det samme begreb, der bliver brugt. Det er hvor ikke. Det er vi også om modtager. At de har modtaget en form for hvor det om, hvordan de skal leve, hvordan de skal agere. Og ud af deres haver, ud af deres adfærd, kommer den her spise, som er hånd, som der er færdigt, som der er helt breds i. Så igen der laver der billet mellem, at vores sundhed knyter sig også til vores bevidsthed om naturen. For nylig så havde jeg en meget god bror her ved måske, som var til et foredrag. Som arbejder med sjej. Han forsker i nej og især. Og han fortalte mig, at han havde nogle eksemper med. Han sagde at her snej ud fra flipingerne på meget dybt vand. Og de jærer ved, at de sprøjter en gift ud, som laver deres ofrend, og så kan de spise med. Men hvis man bruger dem her til mennesker, så er det faktisk en form for smærest, som er kraftigt end morfin, men som ikke er afhængig standen. Så det er det her forsker, hvordan man kan bruge det her Siles gift, det de producerer naturligt som særestillet på et helt andet niveau. Vi er vant til at bruge morfine. Og problemet er, at de her obiater og med morfine. Jeg bliver afhængigt, og det udlægger også, men det gør den her gift, ikke. Og det er jo bare endnu mere endnu mere avanceret. Hvad kan man sige? Videnskab, end det her med berne. Men Alla har allerede lavet det her billet. Ude i den her verden, gå ud i den, så min tegnet, så er mit ansigt i det overdiker. Og largen siger. Du er helt maset på meget, hvor en meget der, for der måtte. Altså vest tilhører. Så hvor idan bliver hen, der er Allas ansigt. Andars ansigt er over det hele. Og hans tegn er over det hele. Og vi skal gå ud i den her verden og finde den og finde balancen i den, søndhed i den, men også efærd, vores egen sundhed. Det kan vores fedler. Vores natur er knygtet til resten af kloden. Og hvisen af kloden, hvis vi er ud af balancer, så resten af kloden ud af balance, og hvis resten af kloden kommer ud af balance, så gør vi også. Der har aldrig været så mange sygdomme. Askma, allergi, livstilsygdomme. Diabetes alle her sygdomme kræft, som vi ikke rigtigt ved, hvad det er og hvor de kommer fra. Vi ved det her et eller andet med vores moderne livsil at gøre, fordi vi kan se, at jo mere moderne, jo mere velstående samfund er, jo mere udbredt af de her sygdomme. Det er det nærmest det eneste fakt, som vi ved. Men præcis hvad det er, hvorfor får vores børn asma. Hvorfor er der så mange allergier alle ting. Og alle har det kunne godt lide tilbage til den her manglende tilkny. Den her manglede fornemmelse for naturen og vores omgang med den. Der er et begreb, som vi ikke rigtig har forvent så meget, som jeg egentlig gerne lige vil op, fordi jeg synes, det er såfærdigt smukt. Koranen nævner, at verden består af umamum om falukumer. Altså det består af ummaer ligesom jeg selv. Så vi får at vide igennem vores varje, at resten af verden er umærer. Altså de er samfundet ligesom og selv. Der er mere samfundet, der er vise samfundet, der er regnor med samfundet, der er løbet samfund. Og det er ligesom jeg selv. Altså der ligger virkelig en dyb afkendelse i det her. Det er ikke kun jer, der har samfund, der har kommunikation, der har tilbedelse, der har bygger op. Det sker over det hele, og det er en gang de bedste til det. Hvis vi kigger på, jeg så læste for nyligt en meget spændende artikel om nogle forskere, der var op i havet af den praktis. I det der hedder Velhavet. Og de var for at undersøge noget med havstrømme og noget helt andet, og pludselig så fandt de at se på jordbunden deroppe, eller på havbunden nogle særlige struktur. Og de begyndte at undersøge nærmere, så så de, at det var 240 kvadratmeter, kvadrat kilometer det her område. For hver 25 cm, der var der en rede. Og i hver rede var der 1700 fiske af ikke. Og over hver red, så der en forelder det vil sige 25 cm på 240 km. Altså det var mange miljarder af fisk, der boede i det her samfund. Og de var i gang med at øgne næste generation. Og de har taget højde for temperatur, de har taget højde for næring, de har taget højde for stabilitet og trusler ud fra. Så der lå en ekstremt for fintet intelligent bag det her mega samfund, som er større end nogle by 240 kvadrat kilometer. Det er jo på størrelse i store københavn. Og det er et meget mindre dyr antalsmæssigt overgik det hele jorden forfolkning. Det er bare et eksempel på det her med umum om faldenkom. Det er en ummer ligesom jer. Så har deres systemer, deres normer og deres ubenbar og lavis om, hvordan de skal være i naturen. Og de tilbyder, det er kommunikerer ligesom her. Men det er jeg, der har fået af mandet. Det er jeg, der har taget den her begrusse på jer. Så det her. Så har jeg smuk.

SPEAKER_03: 36:26

Tak fordi I har lytet med ind til videre. Nu er vi nået til den sidste del af vores afsnit. Så jeg har hørt, så har jeg talt ind i, at her mærket skal være mere et mark. Og at der måske er brug for en mere holistisk forkolkning af koranens og hergernes forælling om naturge. Nu skal vi høre om netop det fra en familie der de sidste 20 år har forsøgt lige præcis det. Jeg har faktisk selv for mange år siden besøgt deres går, som hedder Willow Book Form. Der ligger langt ud på landet i Oksford i de omgivelser. Det var en kold regnvær i november, så jeg husker. Da jeg besøgt gården med en gruppe venner og min 3-årige datter. Og vi fik promet udleveret høje gumme støtler for at overleve alt det må. Det opkræver selv kyldinger og lammer og dyrke på økologiske grøntsager og frugter. Og det er sådan et besøgskov, som man faktisk kan besøge året rundt. Og så holder de også løbet af. Om sommeren så afholder de islamisk festival, som lyder mega spændende med foredrage. Intervjet, som skal høre, har foregået online og er foreget på ensk. I det her program for at gøre det lydeligt for alle, lige meget hvilke engelskaber man har, der vil jeg stå for en stor del af oversægelsen. Men samtidig vil vi også lægge hele interviewet op, som det er tilgængeligt som ekstramateriale. Desværre så er lydkvaliteten varierende, og jeg vil virkelig anbefale, at hvis man lytter til ekstrematerialet så lys med hørebyfer, for det er ikke alt der lige god kvalitet.

SPEAKER_02: 37:58

I'm Sofie.

SPEAKER_01: 37:59

And I'm Lotfi.

SPEAKER_02: 38:01

I think you're a husband and wife team who left your academic world and bought a farm and started this huge project. I'd love to know what was, I mean, what was the driving force behind that decision?

SPEAKER_01: 38:15

Um, well, really, it just sort of happened in stages, really, I think, and like a lot of the things in life, I assume other people are like us, they're not really planned out. We first started the journey. We married um in our twenties and we were both students at the time. My wife was studying psychology, uh, and very much into mental health and well-being and outside of technology. I was studying Arabic and geography in my own.

SPEAKER_03: 38:45

Det skete stadier så meget andet i livet. Jeg studerede arabisk og geografi, og vi rejste og boede i en landsby i Øbten i et år. Det var lærerigt, som da vi skulle vælge en levende høne på markedet. Vi lærte, hvordan man relaterer sig til med på en meget direkte måde. Jeg har undervist i Oxford i 10 år, og vi boede på landet i Oxford området, og var glade for det landlige, og på en måde var vi spirituelt og følelsesmæssigt gradvist i gang med at vinde og små det.

SPEAKER_01: 39:18

We both felt with a young family. We would go out a lot, and um we actually moved out of Oxford to a small house that we were buying just outside Oxford, and it culminated with us questioning the sort of halal meat we were getting, hearing about a lot of scandals in terms of the way halal meat was produced, and quite simply being aware that it had been reduced into a ritual.

SPEAKER_03: 39:56

Ritualet er vigtigt, men kun at sige bismilla og alle hukbar. Det var at reducere det. Og vi snakkede om konceptet Khilafa. For at være jordens forvaltere, og Koranen også fortæller os, at alt er skabt i balance. Og at hvis man vil tættere på Gud, så søger man ayat af miraklerne i naturen within a balance and nature.

SPEAKER_01: 40:21

In a sense, it's the way to approach God, what the Quran often says if you want to see Allah, you look for the signs in nature. Så it came to a point where we discussed all this, and I think it also coincided with a little bit of um.

SPEAKER_03: 40:44

Vi snakkede om alt det, og vi var tiltaten træt af at undervise på universitetet, og vi arbejdede på projekter i udlandet, hvor vi ikke så forandring, men hvor vi var en del af et burokratisk system i udviklingsprojekter. Min kone underviste i psykologi på gymnasiet, og vi diskuterede muligheden for at sælge vores hus, købe noget jord og dyrke den til landbrug. Og ikke ne stoppet ligesom den anden, og det udviklede sig fra en idé til at vi ledte efter jord, der så kom helt naturligt, alhamdulillah. Jeg ved ikke, om du kender Jack og Bøndestan, hvor han selv er familiens ko for en hånd følde bønder.

SPEAKER_01: 41:23

Um but we just trusted in Allah, and we bought the land, moved on in a caravan, and then realized how much hard work was involved.

SPEAKER_02: 41:32

I mean it's good to hear that it worked for someone because that's I think so many of us dream of doing that, but uh we just don't dare.

SPEAKER_01: 41:43

Um I mean, really, you know, for the first for the first five or six years we were watching a very limited amount of money. Um, as we sold an egg, we could buy a chicken to replace the chickens, and it was sort of you know very, very slow over five or six years, and even now farming is a very marginal income. Um sadly it's not rewarded in the way that it should be. And food has become very, very cheap. And I'm sure this is true in Denmark, but I know in the UK say that.

SPEAKER_03: 42:14

I England siger man, at for 150 år siden har brugte folk 50 procent af deres indkomst på mad. Og nu brugs man 7% på mad, fordi det er blevet gjort kunstigt billigt. Det er fordi vi genererer klimaet. Og som muslimer burde have et almede at tage hensyn til klimaet. Og produktionen burde have systemer, der ikke kun tror på værdien af dyrevelfærd, men også biodiversiteten i vores natur. Lige nu er produktionen ligeglad med det, og det koster dem ikke noget, og man får billig med ud af det. Men på et eller andet tidspunkt må man sige, at hvis de ikke tager ansvarlig.

SPEAKER_01: 42:55

What I I think I'd probably say it might be useful just to sort of give some of the verses in the Quran that we found very important that in a way um emphasize things that have almost been forgotten. There's a wonderful book which I'd recommend that everyone actually picked up. It's um a book written by um a Muslim philosopher called Ibn Tufail. And it was written in the uh eighth or ninth century Muslim Spain. Um and it's a wonderful short treatise called The Journey of the Soul in Arabic. Um sorry, in English, uh the translation of course the journey of the soul. Um and it's in the Arabic known as Hay ibn Yahsan. It's uh a wonderful philosophical treatise looking at the meaning and the purpose of life. And it's it's sort of a Robin Crusoe story of this child who is found on a desert island, um nurtured by a deer that provides him milk, and he he raises himself, he recognises his relationship to the other animals.

SPEAKER_03: 44:06

Han får sin helt egen forståelse af Gud og hans egen fri vilje. Han beskriver vores forhold til mad og begynder at sige, at Gud har skabt alt med et formål. Et frø vil vokse og blive et egetræ, og et dyr vil vokse og have sit eget formål. Og vi har ingen ret til at stoppe det formål. Undtagen når vi er nødt til det for at overleve. Så den her mand beslutter, at han vil mest vil spise nedfaldsfrugt, eller hvis der ikke er nok, så kan jeg høste det, jeg har brug for. Og hvis der ikke nok af det, så kan jeg som sidste mulighed spise dyr, men kun nok til mig. Så en meget træd forsigtig på jorden filosofi. Det var en meget moderne tilgang til miljøet. Det var en naturlig måde at tænke på dengang, men det er blevet unaturligt nu.

SPEAKER_01: 45:08

So uh just to mention there's a verse in the Quran in the English. Um do not the unbelievers see that the heavens and the earth were joined together as one unit of creation before we exploded it into existence and we made every living thing from water. Will they not then believe that? Our choices we make to the whole distinction of free will. Again, I'll mention one final verse, which I think reading it now with a modern eye is so different possibly from the way it would have been understood in the past. In Swords in Surts Room, uh verse 41. There's a verse that reads, Pollution and corruption has appeared on the land and the seas as a result of humankind's own actions, so that they might taste some of the results of that which they have done, and so that they might return to the right path. Um It begins with this term facad in the Arabic, which Fasad literally means something that's polluted, uh, has gone off, has gone bad.

SPEAKER_03: 46:36

Det er både betydning af forurening og korruption. At snakke om forurening af jorden og havet på grund af menneskers egne handlinger bringer os hurtigt til hele poænten med, hvad vores rolle på jorden er. Et sted, hvor vi udfordrer af klimaforandringer. Muligt naturkatastrofer på grund af klimaforandringer. I England har vi problemer med kvandkvaliteten i alle vores foder. I hele verden er der mange problemer med forurening. Vi forstod det som fundamentalt, selvom det eneste vi gør, er at dyrke jorden. På metaniveau følte vi, at vi skal forsøge.

SPEAKER_01: 47:17

I think at the sort of meta-level we very much felt that we have to at least make an effort to take responsibility for what we're doing. So whilst at one level we are farming and producing halal meat, and I'll come back to you'd ask the question about how we feel about halal standards. I am getting to it. Um but my feeling was that halal is the smaller part of it, in a sense. And should we just allow ourselves to be passive consumers and accept what's sort of thrown over us and to be bought off by all the technology and the gadgetry and all the stuff we have, and in a sense close our eyes to what we know are the very real implications.

SPEAKER_03: 48:12

Kan vi tillade os bare at være passive for brugere og luke vores øjne for de meget ægte konsekvenser af produktionen af den mobiltelefon, vi har i lommen, af polyesteret og de fiber, vi bærer på vores krop, og den forfærdelige mad vi spiser både grøntsager og dyr. Grønsproduktionen er også blandet ind i det her system, og der er pesticider versus skødning. Vi føler, at det skal være sådan en total forandring, og vi var heldige, vi havde mulighed for det. Jeg føler ikke på nogen måde, vi taler ned til nogen omkring det her, men det er vigtigt at anerkende situationen og forsøg at ændre det, man kan. Når folk kommer og besøger vores skår, så viser vi dem, hvad vi gør, og det kan virke overvende, men vi siger, bare lav små ændringer i jer medindtagelse, jeres energiforbrug, genbrugsortering. Som profeten sagde, sallaiam, hvis du på den sidste dag står med et frø i hånden, så plant det. Selv hvis det virker som en handling uden effekt af genbrug, eller ikke at bruge plastik, så er det ikke uden nytte. For ultimativt, så er du ikke her for at redde verden.

SPEAKER_01: 49:16

It's not for determination.

SPEAKER_02: 49:28

But that's also beautiful about the ayah that you mentioned, was it sort of 31? That it's almost it's a it's also like it's uh it's an opportunity for us to seek redemption, you know, that we we can through that, through those actions, you know, we can seek forgiveness and and yeah, we it's it's it's uh it's an opportunity for us as Muslims.

SPEAKER_01: 49:51

Yes, and and as Muslims we don't despair because we don't know what Allah has in mind. I mean, um there's this new film that came out Leonardo DiCaprio about this rock hitting and yeah. Um I mean that might happen tomorrow, and you know that would be the open way to it might be in this ironically.

SPEAKER_03: 50:43

Et af produktionen af, og det er halvdelen. Men vi forsøger også at bygge bæredygtige bygninger på gården. Og den store del af gården, som vi bor i nu, har vi bogstaveligt talt bygget med vores egne hænder med lær og hø. 100% bæredygtigt og let at varme, fordi væggene er så tygge. Så har vi et biofyr, og vi har plantet ca. 6.000 træer på gården, så vi kan bruge noget af træet til den. Vi producerer det meste af vores energi selv igennem vores solpaneler, og vores køretøjer er også lavet med den energi. Det tredje område er affald. Vi genbruger ikke kun madaffald, men også menneske affald. Vi har et sæt kompostør lidt op, så alle, der besøger gården, kan depositere, hvad de efterlader. Og det kan forvandles til en værdifuld gydning. Så vi forsøger at takle det store billede, og at reducere det til kun halal, det er en del af problemet.

SPEAKER_01: 51:35

So we're really trying to tackle this larger picture and to reduce it simply to halal is part of the problem. So you'd ask the question about halal certification. Um nearly all halal certification doesn't look at all at any of the other aspects of the production system. And it focuses simply on the slaughter. And in fact, even where it focuses on the slaughter, you don't really want to lift the lid and see what goes on inside.

SPEAKER_03: 52:15

I fjerkræsslagning, der snakker vi om hundrede tusiner af fugle på en slags rullebånd, hvor de er lænket fast, mens er i bevægelse. Den ruller forbi et automatiseret knivblad. Så selvom en vis procentd bliver slagt på denne her mekaniske måde, så er der faktisk en accepteret grænse i industrien, hvor de ikke rames ordentligt af kniven. De dør først, når de senere synkes i kogende vand under fjerfjernelsesprocessen. Og det er kun selv ved slagningen af fjerkræ. Vi har slet ikke tænkt på de kæmpe skruer på størrelse med fodboldbaner, der producerer forfærdelige hybridkindninger. Så vi har aldrig søgt om certificering fra nogle af de instanser. Vi har bare sagt, at det er vores hal alked, og det omfatter alle aspekter af dyrets liv, og ressourcerne er brugt på at optrætte. Og I er vores certificering. Så kom og kigge omkring.

SPEAKER_02: 53:16

Do you are your customers? Is there a large group of Muslims as your customers, or is it a mixed bunch?

SPEAKER_01: 53:28

It's enough to support us, and we feel that if there were other people who had been a determination, Det er nok til vi kan klare os.

SPEAKER_03: 53:40

Vi forstår, det er svært at gå fra at betale to en halv pund for en kylling i en halval butik, og så måske 14 pun her hos os. Det er en stor forskel, men vi har lojale kunder, der kommer ofte. Det har skabt et fællesskab, og folk skal forstå, at hvis man ikke bruger flere penge på den mad man køber, så bidrager man til problemerne af det på det.

SPEAKER_01: 54:02

Then you're contributing to the issues that come out of the food industry.

SPEAKER_02: 54:08

Halal tip certification is invalid in so many ways because halal, I mean, like you say as well, is so much more. But I think for Muslims it's quite hard because it's it's kind of it's uh it's become the stamp of approval for them. And also I think there's many Muslims feel that it's part of their religion to eat meat quite regularly. You know, there is this idea that you know being vegetarian is being a vegetarian in in Islam is not acceptable. You know, it's it's a prophetic tradition to eat meat. So we shouldn't even be, you know, considering being vegetarian or that's that's very difficult to say.

SPEAKER_01: 54:47

I mean, firstly, the at the time of the proper peace be upon him and the communities of possible nomads.

SPEAKER_03: 55:06

De bruger migerprodukter og andre biprodukter, og de spiser det med korn. Så det at spise kød, var ikke en daglig ting, og især ikke tre gange om dagen. Hvis man kigger på kødindtagelse i England, så udgør den muslimske befolkning 3 til 5 procent af indbyggertallet, men faktisk står for 25 procent af kødindtagelsen. Men det er også et fordreget tal, for halkødindustrien sender meget af det kød til restauranter. Så det registreres som at gå til det muslimske samfund. Men det sælges fx i nando's eller andre billige restauranter, fordi det er meget plek.

SPEAKER_01: 55:51

Så that's quite complicated. But also I would refer you back again to this book I mentioned that Ibn Tufail wrote this book I ibn al Yasan.

SPEAKER_03: 55:59

Jeg går lidt tilbage til den bog, jeg nævnte af Ibn Tufail, hvor målet er at være frugtar. Der er stærke argumenter for, at vi skal træde forsigtigt på vores jord i islam. Og israf konceptet om at spille er noget, der altid bliver kritiseret i det tidlige samfund og i Koranen. Så det er meget let at argumentere rent teologisk for, at vi burde spille mindre.

SPEAKER_01: 56:37

Also to emphasise very, very strongly the welfare and the uh uh the standards. If you look in the Quran, I mean interestingly, we all know the word halal means permissible instead of haram being not permissible. But if you look in the Quran for a definition, there's a wonderful verse. I know I know it's in the English. Um They ask you what is halal, say to them what is halal is what is Hayib. But it doesn't actually, uh the Quran doesn't.

SPEAKER_03: 57:10

The Quran definerer halal som taib. Tajib kan oversættes som ren naturlig og sund, og i moderne kontekst kan man sige økologisk. Så halal er ikke kun det, der er tilladt i betydning. Det er ikke kun besmiller aflahu akbar, eller kun ritualet. Koranen siger, at nej, det skal være noget, der er sundt og hælsabringende. Det er en oversættelse af det enskord hårdsom. Det, som jeg har mere sympati med, det er det, at vi lever i en verden, hvor mennesker har begrænsede midler. Og at de gode alternativer vil være 100% naturlige, f.eks. tøj lavet af helt naturligt og økologisk stof, og spise mad, der er helt økologisk og produceret af mennesker, der har en god moralsk struktur. Der er virkelig mange ting, man kunne ønske i industrien og i vores samfund, men sådan er det ikke. Og det kan være svært, hvis man måske bor i et dele af London med laver indkomst og i en familie, der bare prøver at klare sig. Den virkelighed har jeg mere sympati med. Men selv der skal man forsøge at gøre, hvad man kan. En del kunder kommer, og nogen laver ændringer, som at spise flere grøntsager, og nogen køber bouillon og knåle suppe, fordi det er billigere ting, man kan købe i stedet for kød. Og så kan man spise kødet mindre hyppigt og gemme den der stigte kylling til et uendlig måltid, og så de andre dage spise vegetarisk.

SPEAKER_02: 58:37

I for we've only got about three and a half minutes left. So um I think I mean my last question is on that what role should Muslims play, you know, in in conserving and protecting the environment. And I think I mean you have touched upon that.

SPEAKER_01: 58:50

Um I think so I've touched on it, but um I think it's just so crucial that we're seen to be part of that movement. Um, I often do say, and the farm is a wonderful carbon for bringing people together, and I say quite often that we're sort of almost moving beyond this time for labels where we separate ourselves between Muslim and non-Muslim. Um, I think it's a time when we start facing up to the reality that many of the Muslim community are also on the one side of this debate. We're also maybe moved have moved quite far away from what's required of us. And yet on the other side of the fence, there are so many people that are allies in this who are working in a good way to make real changes. So I think it's very important we get involved with those who find common cause and build a movement in which our voice is heard because we have a very important voice, um, and it's in fact a very authentic voice, probably the most well articulated theological argument in favour of the environment of any of the major religions. Um and it's all there, it's all there in the Quran, it's all there in the uh the writings of Muslim scholars. So, yes, we should be proud of our heritage. Yes, we should start putting it in practice. And we should then start allying with those who are uh fighting for the same cause. And in that is community. There's a beautiful hadith I can probably end with of the Prophet, please be a common end, which I always quote because in the Arabic it's just two words, nice and easy to remember. Adin Mu'amala, your religion is your social interaction. What defines us is not really our theology, our ritual, our philosophy, but what defines us is our communities, how we interact, how we build those communities, and how we strive and fight for what is right. And the environment is one of those issues where we need to start working together and making those small changes.

SPEAKER_03: 1:01:00

For mig personligt så har det virkelig været en øjøbne om, hvor hyggelen faktisk refererer eller helt udgangspunkt i naturen og i naturen. Det er slet ikke noget, jeg har tænkt på før, og det har faktisk ændret min læsning af koran den her dagen. Tusind tak til Ludvin Radvært, for at han har stillet op til et interview, og tak til vores oplæser Ison Beri, der har faktisk har læst alle novellerne, som hører til manifestet. Selv rederingen afsnittet har været foretaget af Kasper Matisen og mig, der hedder Sofie Klar. Den samtale i hører i starten, og hele udviklingen og forfærdskabet af manifestpunkterne og Dansk Muslimsk Magest, det er Kasper Matisen og Norvig. Jeg håber, at vi hører os vidste gang.