MERK Danmark

Nyt kapitel for WoodWood. Gæst: Morten Dybdahl, Brand Director, Wood Wood & Matinique

Season 5 Episode 16

I denne episode af MERK Podcast har jeg for første gang en genganger i studiet, Morten Dybdahl, som i dag er Brand Director for både Matinique og Wood Wood under DK Company.

 

Vi skal tale om, hvad det vil sige at overtage ansvaret for et brand som Wood Wood, et brand med stærke rødder i streetwear, kunst og kultur, og med en tydelig position både i Danmark og internationalt. Hvordan løfter man arven videre i nye rammer, med nyt team, og som en del af en af Danmarks største modekoncerner?

 

Wood Wood blev grundlagt i København i 2002 og har siden markeret sig som et toneangivende navn i europæisk street couture. I 2024 blev brandet opkøbt af DK Company, og med det fulgte et nyt kapitel med nye muligheder, men også nye forventninger.

 

Vi taler om balancen mellem fornyelse og respekt for brandets DNA, hvordan man skaber en ny start uden at miste det, der gjorde brandet stærkt, og hvordan man sammensætter det rigtige team til opgaven.

 

Morten deler sine erfaringer fra de første måneder med Wood Wood og vi taler om, hvor brandet er på vej hen, både kreativt og kommercielt.

 

God fornøjelse

 

Nikolai Klausen

MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.

Her kan du finde MERK.