MERK Danmark

Den stille modebevægelse i supermarkederne. Gæst: Jette Radich Thunbo, Group Vice President & Category Director i Salling Group

Season 5 Episode 28

Når man siger “mode”, tænker de fleste på kampagner, catwalks og kollektioner, men ikke på supermarkedets bøjler mellem dagligvarer og discounttilbud. Men virkeligheden ser anderledes ud: tøj i hypermarkets er en af modens største, men nok mest oversete forretninger.

 

I denne episode taler jeg med Jette Radich Thunbo, Group Vice President & Category Director i Salling Group, om den del af modebranchen, som de fleste danskere møder i deres hverdag, men som sjældent bliver anerkendt i modebranchen.

 

Vi taler om, hvorfor der stadig findes en usynlig grænse mellem “rigtig” mode og hverdagstøj. Om hvordan design, kvalitet og ansvar kan løftes, også når prisen skal være tilgængelig. Og om den forbruger, der uden forbehold køber både mælk, mascara og mode i ét og samme greb.

 

For måske er det netop her, midt i det praktiske og nære, at fremtidens mode begynder - der, hvor stil ikke handler om status, men om hverdagen?

 

God fornøjelse

MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.

Her kan du finde MERK.