MERK Danmark
Velkommen til MERK podcast, hvor vi taler om alt fra design til detail.
MERK Danmark
Retail er mere end et sabbatårsjob. Gæster: Jan Rem, Butikschef Kaufmann og Carl Bovbjerg, Butikselev Kaufmann
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Jan Rem og Carl Bovbjerg om detailhandlen som karrierevej og om den udfordring, branchen står overfor, når det gælder unge og uddannelse.
Jan er butikschef og har mange års erfaring fra detailhandlen. Carl er butikselev og er i slutningen af uddannelsen og starten på sin karriere. Sammen giver de både lederens og den unges perspektiv på en branche, der ofte bliver overset som uddannelses- og karrierevalg.
Vi taler om, hvorfor så få unge vælger detailuddannelsen i dag, og om detailbranchen er god nok til at fortælle historien om de muligheder, der faktisk findes. For retail handler ikke kun om varer og drift. Det handler om mennesker, service, salg, ansvar og personlig udvikling.
Samtidig diskuterer vi, hvad butikker og virksomheder selv kan gøre for at gøre branchen mere attraktiv. Hvordan fastholder man unge medarbejdere, der starter i fritidsjob eller sabbatår. Hvordan skaber man motivation, udvikling og lyst til at blive i branchen.
Og så taler vi selvfølgelig med Carl om fremtiden. Hvad drømmer han om efter endt uddannelse. Hvad forventer den nye generation af en arbejdsplads. Og hvad skal detailhandlen forstå, hvis branchen fortsat vil tiltrække unge talenter.
Det er en samtale om mennesker, muligheder og om hvordan detailhandlen igen kan blive en attraktiv karrierevej for unge.
God fornøjelse
Nikolai Klausen