Diabetesforskerne
Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes?
Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne, hvor vi tager rundt i landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger og behandler de mange forskellige former af diabetes.
Hvert afsnit har hvert deres fokus inden for emner, som er relevante for type 1-diabetes, type 2-diabetes og/eller andre typer af diabetes.
Podcasten udgives af de 7 Steno Diabetescentre og er produceret af Podcastbureauet.
Læs mere om podcasten på denne Steno-hjemmeside.
Diabetesforskerne
Søvnapnø og diabetes i Grønland
Søvnapnø er en sygdom, der giver dårlig søvn, og mennesker med svær søvnapnø er ofte udmattede. Sygdommen kan også medføre forhøjet blodtryk, hjerteflimmer og blodpropper i hjerne og hjerte.
Der findes effektiv behandling i Danmark, men ikke i Grønland. Man kan kender heller ikke til udbredelsen af søvnapnø blandt mennesker med diabetes på Grønland, men det bliver der ændret på nu.
Forsker
Mads Mose Jensen, reservelæge og Ph.d. hos Steno Diabetes Center Grønland
Vært
Simon Brix
Diabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes Centre og produceret af Kontekst & Lyd