
Diabetesforskerne
Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes?
Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne, hvor vi tager rundt i landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger og behandler de mange forskellige former af diabetes.
Hvert afsnit har hvert deres fokus inden for emner, som er relevante for type 1-diabetes, type 2-diabetes og/eller andre typer af diabetes.
Diabetesforskerne består af 3 sæsoner, som er produceret fra 2021-2023.
Podcasten udgives af de 7 Steno Diabetescentre og er produceret af Podcastbureauet.
Læs mere om podcasten på denne Steno-hjemmeside.
Diabetesforskerne
Ny forskning er godt nyt for inuit med monogen diabetes (MODY)
Forskere har fundet frem til en særlig genvariant i Grønland, som øger risikoen for at udvikle monogen diabetes – af mange kendt som MODY.
Det er vigtig viden, for monogen diabetes er underdiagnosticeret, og det betyder forkert eller mangelfuld behandling for den enkelte.
Der er i det hele taget brug for at blive klogere på sammenhængen mellem diabetes og menneskers biologiske opbygning, og det kan du høre meget mere om i denne episode.
Forsker
Anne Cathrine Thuesen, læge og postdoc ved Metabolismecenteret på Københavns Universitet og tilknyttet Steno Diabetes Center Grønland som forsker
Vært
Simon Brix
Diabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetescentre og produceret af Podcastbureauet