
Diabetesforskerne
Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes?
Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne, hvor vi tager rundt i landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger og behandler de mange forskellige former af diabetes.
Hvert afsnit har hvert deres fokus inden for emner, som er relevante for type 1-diabetes, type 2-diabetes og/eller andre typer af diabetes.
Diabetesforskerne består af 3 sæsoner, som er produceret fra 2021-2023.
Podcasten udgives af de 7 Steno Diabetescentre og er produceret af Podcastbureauet.
Læs mere om podcasten på denne Steno-hjemmeside.
Diabetesforskerne
Medicin mod knoglebrud
Kan medicin mod knogleskørhed forhindre knoglebrud hos mennesker med diabetes?
Risikoen for komplicerede knoglebrud er 6 gange større hos mennesker, der har diabetes end hos personer uden diabetes.
Forskere undersøger nu, hvorfor det er tilfældet, og om medicin mod knogleskørhed kan forebygge bruddene.
Forsker
Rikke Viggers, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Nordjylland
Vært
Simon Brix