
Diabetesforskerne
Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes?
Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne, hvor vi tager rundt i landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger og behandler de mange forskellige former af diabetes.
Hvert afsnit har hvert deres fokus inden for emner, som er relevante for type 1-diabetes, type 2-diabetes og/eller andre typer af diabetes.
Diabetesforskerne består af 3 sæsoner, som er produceret fra 2021-2023.
Podcasten udgives af de 7 Steno Diabetescentre og er produceret af Podcastbureauet.
Læs mere om podcasten på denne Steno-hjemmeside.
Diabetesforskerne
Brugerbestemte diabetes-samtaler
Mennesker med diabetes får det bedre i nyt brugerstyret forløb.
Mennesker med type 1-diabetes bliver typisk indkaldt til en samtale med en læge eller diabetessygeplejerske. På Steno Diabetes Center i Aarhus har man undersøgt, hvilken effekt det har, når brugerne selv bestemmer, hvor ofte og hvordan man vil mødes med sin diabetesbehandler – samt hvad der skal tales om til møderne.
Forsker
Annesofie Lunde Jensen, klinisk sygeplejespecialist og forsker på Steno Diabetes Center Aarhus
Vært
Simon Brix