
Når et træ falder...
Når et træ falder, opstår der muligheder for at fortrænge materialer som stål, beton og plast. Og hos træ.dk tror vi på, at alt, vi i dag laver af fossile materialer, i fremtiden kan laves af træ. Men er det for godt til at være sandt, og hvor er faldgruberne?
Det dykker vi ned i sammen med gæster, der ved noget om træ, skov og natur.
Når et træ falder...
Jeg kan ikke trække vejret i et nyt betonbyggeri
Forfatter og journalist Peter Olesen har gennem fire årtier skrevet og talt om arkitektur. I 2020 udgav han den anmelderroste bog Træhuse i København, fyldt med vidunderlige fotografier af Henrik Bjerregrav. Bogen viser 40 smukke og mange gange overraskende eksempler på træbyggerier - fra Amalienborg til Christiania.
I september 2023 har han fulgt op med den oplagte og mindst lige så gode to’er: Træbygninger Danmark Rundt.
Vi ringer til Peter Olesen for at høre hans meninger om træbyggeri og om træbyggeriets vilkår, og om hans bøger med anbefalinger til, hvad man selv kan tage ud og se.
------
“En verden af træ”-serien er støttet af Træfonden og TUUF.