
Når et træ falder...
Når et træ falder, opstår der muligheder for at fortrænge materialer som stål, beton og plast. Og hos træ.dk tror vi på, at alt, vi i dag laver af fossile materialer, i fremtiden kan laves af træ. Men er det for godt til at være sandt, og hvor er faldgruberne?
Det dykker vi ned i sammen med gæster, der ved noget om træ, skov og natur.
Når et træ falder...
Vi brænder ikke værdifulde ressourcer af i Danmark
Genbrug er godt. Det sparer ressourcer, og det mindsker bjergene af affald. Planteprodukter - herunder træprodukter - er godt af de samme grunde: Plantestof er en fornyelig ressource, som vi kan få mere og mere af.
Derfor drømmer mange træfolk om en verden lavet af træ. Spørgsmålet er, om de, som håndterer affaldet, deler den samme drøm?
Vi ringer til en, som ved alt om håndtering af affald i Danmark: Jens Bomann Christensen, direktør for Brancheforeningen Cirkulær.
---
“En verden af træ”-serien er støttet af Træfonden og TUUF.