
Når et træ falder...
Når et træ falder, opstår der muligheder for at fortrænge materialer som stål, beton og plast. Og hos træ.dk tror vi på, at alt, vi i dag laver af fossile materialer, i fremtiden kan laves af træ. Men er det for godt til at være sandt, og hvor er faldgruberne?
Det dykker vi ned i sammen med gæster, der ved noget om træ, skov og natur.
Når et træ falder...
Gammelt træ i nye skure
"Byggeriet er ansvarlig for omkring 20 procent af Danmarks samlede CO₂-udledninger. 'Byg og brænd af-kulturen' har for længst nået sin grænse – det er på tide at tænke nyt og bygge med mere bæredygtige modeller."
Sådan siger dagens gæst, der med sit firma bygger arkitekttegnede skure af genbrugstræ. Men hvor meget nytter små skure egentlig i det store klimaregnskab? Og hvorfor skal de være arkitekttegnede? Det - og meget mere - bliver vi klogere på i dagens afsnit.
Gæst: Niels Jakubiak Andersen, ejer og direktør i Næste Aps
Værter og tilrettelæggelse:
- Simon Auken Beck, Træ og Møbelindustrien (TMI)
- Joakim Bisgaard Jensen, Dansk Skovforening
Følg Træ.dk på sociale medier:
Musik og lyd: Bit Forest Intro music by Bertsz -- https://freesound.org/s/545457/ -- License: Creative Commons 0