Peter Brinks er direktør på Fuglsøcentret, som er Danmarks største privatejede spillested med 65 koncerter om året. I dag lægger Fuglsøcentret scene til flere internationale stjerner som Kim Wilde og Nena, men for bare 10 år siden var det et konkursbo og der var ikke meget, der tydede på, at det ville kunne forvandles til en succesfuld forretning. Men Peter Brinks er drevet af, hvad han selv beskriver som en ild. Den blev tændt af hans far for mange år siden og har været med til at gøre Fuglsøcentret til, hvad det er i dag.