Oplev Syddjurs - en kulturpodcast

Svartlöga: fra minestryger til kunstskib

Silja Nørgaard Alstrøm Season 1 Episode 15

I fregathavnen i Ebeltoft ligger Svartlöga, som er et gammelt svensk minestrygerskib. I dag er det både et foreningsskib og et udstillingssted, hvor besøgende kan komme forbi og se på kunst i utraditionelle rammer. Men vejen til, hvor skibet er i dag, har været både lang og dramatisk. 

Sara Kirstine Grønborg er formand for foreningen Svartlögas fremtid og for hende har skibet både været hendes hjem og rammen for kunstneriske oplevelser indtil skibet forliste i 2018 og alt så sort ud. Men så besluttede hun sig for at forsøge at redde Svartlöga og give det et nyt liv. Kom med på rejsen fra minestryger til kunstskib.