Et tomt hus og en kvinde, som på mystisk vis er forsvundet - det er er omdrejningspunktet i første del af kunstprojektet Nøgen Jomfru, som kunsteren Golshid Rokhzan står bag. 

Som kunstner undersøger hun grænserne mellem virkelighed og fiktion og samtidig er hun optaget af de ting, som er usynlige for os. Da hun flyttede til Tirstrup på Djursland opdagede hun, at byen rummede en masse skjulte fortællinger. Det var historier om almindelige levede liv, som let forsvinder, fordi de ikke bliver tillagt nogen særlig værdi. 

Det inspirerede hende til kunstprojektet Nøgen Jomfru, som starter med fortællingen om Ellen Toft, som er forsvundet fra sit hjem i Tirstrup.

Bananskræller, oppustelige badedyr og pomfritbakker. I første omgang lyder det måske ikke som kunst. Men det er det hos Ned Cantrell i Ebeltoft. En af hans store inspirationskilder er pop art og med sine kunstværker i glas leger han med kontraster som dyrt og billigt, god og dårlig smag, finkultur og og lavkultur - for Ned Cantrell er det ikke vigtigt, om kunsten er pæn at se på eller hvad den eventuelt skal forestille - det vigtige er, at den har noget at sige. 

Rønde og området omkring hestehavestien ved Kaløvig har spillet en afgørende rolle i Danmarkshistorien - i år 1849 var stedet nemlig medvirkende til, at Danmark vandt treårskrigen mod tyskerne. Den historie skal frem i lyset, mener Jacob Salvig fra Rønde. Han er formand for foreningen Kalø 1849 og de arbejder for, at historien om Rønde og Kaløstillingen skal kunne ses, høres og mærkes, når man færdes i området. For hvis man kender sin egen eller sit lokalområdes historie, forstår man måske lidt bedre, hvad man er rundet af. Og får noget mere at være stolt over. 

Syv gode venner og en god idé. Det var startskuddet til Den Grænseløse Festival, som hvert år bliver afholdt på kulturstedet Havmøllen. Festivalen udsprang af en lyst til at lave et kulturtilbud, som de selv godt kunne lide og som de syntes, manglede i Syddjurs. I dag har festivalen plads til omkring 500 gæster og ca. 70 af dem er frivillige, som er med til at skabe festivalen sammen med den gruppe venner, som startede det hele. En af dem, som var med fra begyndelsen, er Elena Skytte og hende mødte jeg, mens forberedelserne til festivalen i var i fuld gang. 

Christine Fentz er perfomancekunstner og ejer af kunstnerresidenset Earthwise Redisency. Her kan kunstnere og videnskabsfolk komme i residens og fordybe sig i de projekter, de arbejder med.  Stedet ligger i landsbyen Bogens midt mellem de grønne bakker i Mols Bjerge, men Christine Fentz vil un helst undgå at sige, at det ligger midt i naturen, for det indikerer, at naturen er et sted, vi kan gå til og fra.

Christine Fentz håber, at Earthwise Residency kan være et sted, hvor man får mulighed for at forbinde sig med naturen igen. Og ved at udviske de kridtstreger, vi tegner mellem fx natur og kultur eller kunst og videnskab, kan vi måske blive inspireret til at leve i pagt med naturen - i stedet for at være afskåret fra den. 

Tabuer er de emner, som er så skamfulde eller ubehagelige at snakke om, at det er nemmere bare at lade være. Men sådan behøver det ikke at være, mener skuespiller Anni Bjørn. Hun er idékvinden og stifter af Teater Tabu, som hun driver sammen med sin kollega Thomas Biel. Teatrets erklærede formål er at trække de sårbare emner ud i lyset, hvor de er allermest synlige - på teaterscenen. 

Hans Dueholm er leder af teater- og operaselskabet Figaros. Han er selv operasanger og elsker den gamle, traditionsbundne kunstform. For som han siger, er opera god musik - og det kan endda også være rigtig sjovt, hvis man tillader sig at justere en smule i de gamle manuskripter. 

På gangene på Rosenholm Slot gemmer der sig utallige fortællinger fra den danske adelshistorie - og en af dem er fortællingen om Arild Rosenkrantz. Han var baron og slægtning til adelsfamilien, som stadig ejer slottet i dag. Og så var han kunstner og stærkt inspireret af filosoffen Rudolf Steiner, som vendte op og ned på hans kunstnerliv. 

Selvom Arild Rosenkrantz døde i 1964, lever hans historie stadig i dag og en af dem, som er med til at fortælle den, er Sys Ehlers.  Hun har været tilknyttet Rosenholm Slot i over 30 år - i dag er hun formand for Arild Rosenkrantz Samlings Støtteforening. Og i dette podcastafsnit tager hun dig med på en rundtur i baronens atelier. 

Lone Penstoft er uddannet reklametegner og billedkunstner - og hendes værker kaster ofte et kritisk og humoristisk blik på vores fødevarer. Hun forsøger nemlig at få os til at reflektere over, hvor maden kommer fra og hvad der er i den. 

Simon Aaen er billedkunstner og maler abstrakte billeder fra sit værksted i Rønde. Han maler både landskaber og kristne motiver med inspiration fra samler og bibelhistorier. Og selvom det umiddelbart kan se ud, som om han arbejder med to forskellige genrer, er naturen og troen for Simon Aaen uløseligt forbundet med hinanden. 

Mikkel Elming er 32 år og er  for nylig blevet direktør på et af Ebeltofts kunstneriske vartegn, Glasmuseet. Mikkel Elming har læst kunsthistorie, men det er samtidskunsten, han har kastet sin kærlighed på - for hvor kunst engang var bundet til at være fx malerier eller skulpturer, er det i dag næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad kunst kan være. Den tilgang til kunsten tager han med ind i sit nye arbejde på Glasmuseet, hvor han være med til at udvide rammerne for, hvad glaskunsten kan være i dag. 

Du kender formentlig Karen Blixen. Men kender du også hendes lillesøster Ellen Dahl? Hun var også forfatter, men hvor Karen Blixen gjorde en farm i Afrika verdensberømt, satte Ellen Dahl et tydeligt aftryk på naturen i Mols Bjerge, hvor hun havde sommerhus. Og den historie har skuespiller Nynne Karen Nørlund Stenild kastet sig over. Hun har nemlig startet nyt teater -  Teater Udsyn i Rønde - som i skrivende stund er ved at færdiggøre manuskriptet til den første forestilling. Den kommer til at hedde "Sommerhuset på Mols" og handler om Ellen Dahl,  forholdet til den berømte søster, naturen og hvordan hun finder sin plads i livet.

Karen Nyholm er glaskunstner og stærkt inspireret af menneskekroppen - både den hele krop og dele af den.  Blandt hendes værker finder man både anatomisk hjerter, hjerner, hænder, kranier, øjenæbler og hele kroppe af farvestrålende glas. 

Ideerne til skulpturerne starter som billeder i hendes hoved og mange tilfælde bruger hun sig selv som model til sine værker. Men selvom hendes glasskulpturer på den måde bliver meget personlige, så repræsenterer de også noget af det, som alle mennesker har til fælles. 

Ken Zier er marinemaler og portrætterer havet og dets forskellige ansigter i sine malerier. Han skriver sig ind i en lang kunstnerisk tradition for at male billeder af havet - men han mener selv, at det symboliserer noget tidløst. Havet er nemlig den sidste natur, hvor som menneskeheden - på overfladen - ikke har sat sit fingeraftryk på. 

Louise Gaarmann er keramiker og formentlig en de dygtigste, vi har i landet. Hun er uddannet fra Danmarks Designskole, har to gange fået overrakt "Kunsthåndværkerprisen af 1879" af dronningen og har udstillet sine keramikskulpturer i både Sydafrika, Grækenland og England. 
Men lige nu udspringer hendes kreative arbejde fra Fuglsø på Mols. 

Louise har nemlig en ambition om, at hver af hendes skulpturer skal fortælle en historie. Derfor finder hun størstedelen af sit inpspirationskatalog i landskabet lige uden for sin hoveddør. Ifølge Louise Gaarmann er naturen et overflødighedshorn af symboler, som hun kan bruge i sit kunstneriske arbejde. 

Niels Peitersen er trykker. På en gård i Gravlev har han værkstedet Saxum Litho, hvor han laver litografier - eller stentryk - sammen med en lang række kunstnere, som kommer for at få trykt deres værker hos ham. Teknikken, han bruger, er gammel og den ene af maskinerne i hans værksted var allerede i brug under 1. verdenskrig.  

I dag kan man selvfølgelig trykke meget hurtigere og mere effektivt. Men håndværket og de gamle maskiner har alligevel overlevet - måske fordi den langsomme trykkemetode går godt i spænd med kunsten. 

Sandra Blach er kunstchef på Glasmuseet i Ebeltoft, hvor hun har arbejdet i næsten 30 år og lavet udstillinger med både lokale og internationale kunstnere - og i de 30 år har glaskunsten været under en rivende udvikling. Hvor den tidligere oftest bestod af blæst eller støbt glas, eksperimenterer de unge glaskunstnere i dag med mange forskellige materialer - og kombinerer glasset med alt fra beton til pap eller træ. Ifølge Sandra Blach er det netop den mangfoldighed, de gerne vil vise frem på Glasmuseet. 

Erik Peitersen blev op gennem 00'erne kendt som den kreative håndværker i en række tv-programmer. Men det er kunsten og det kreative, som har fulgt ham gennem livet. 

Fregatten Jylland vandt slaget ved Helgoland i 1864 og i sin tid som museum, har det været den primære historie, som er blevet fortalt om det gamle krigsskib. Men nu har museumsskibet sat i gang med et kursskifte. For gennem Fregattens lang historie har der været hundredevis af mennesker, som har arbejdet, været på besøg eller sågar levet på skibet. Nu skal deres historier fortælles.

Havmøllen er en gammel møllegård, som ligger med fødderne i havkanten og udsigt til naturområdet Jernhatten. I dag er gården dels en forretning med blandt andet restaurant og ferielejligheder - og måske vigtigst af alt er det et kultur- og mødested, som kan være rammen om et stærkt fællesskab for de lokale. Håbet er, at de kan være med til at skrive et nyt kapitel i Havmøllens historie. 

Peter Brinks er direktør på Fuglsøcentret, som er Danmarks største privatejede spillested med 65 koncerter om året. I dag lægger Fuglsøcentret scene til flere internationale stjerner som Kim Wilde og Nena, men for bare 10 år siden var det et konkursbo og der var ikke meget, der tydede på, at det ville kunne forvandles til en succesfuld forretning. Men Peter Brinks er drevet af, hvad han selv beskriver som en ild. Den blev tændt af hans far for mange år siden og har været med til at gøre Fuglsøcentret til, hvad det er i dag. 

26-årige Rasmus Theisen er for nylig debuteret med sin første roman "Andre hunde", som er udgivet på Gyldendal og har fået flotte anmeldelser i landets aviser. Og så er han født og opvokset på Mols, som han for nyligt er flyttet tilbage til. Egentlig var det ikke planen, at han skulle flytte hjem igen - som ung havde han en idé om, at han skulle til storbyen, hvis han skulle blive til noget inden for kunstens verden. Men da han fandt ud af, at en af Danmarks største digtere havde skrevet sin debut fra Mols, skubbede det hans tanker i en anden retning. I dag arbejder han på at give sin hjemegn en ny stemme i litteraturen og skriver på en ny roman, som skal hedde "Molbohistorier" 

På førstesalen på Maltfabrikken ligger det lille spillested Kulturloftet.  Stedet er drevet af foreningen Ebeltoft Kulturhus, som arrangerer det hele - alt lige fra at booke musikere til at tage imod billetter og servere øl i baren, mens musikken spiller, bliver gjort frivilligt af foreningens medlemmer.

I spidsen for de 70 frivillige står foreningens formand Bente Steffensen. Hendes ambition er, at Kulturloftet skal være et hyggeligt og nærværende spillested. Vejen til at blive det går gennem foreningens fællesskab omkring koncerterne.

Rosenholm Slot ved Hornslet har gennem hundreder af år været hjem for Rosenkrantz-slægten. I dag bliver slottet brugt til både private bryllupper og julemarkeder - og samtidig er det også rammen om et stykke dansk kulturhistorie, hvor besøgende kan få et indblik i, hvordan en dansk adelsfamilie har levet. 

En af dem, som er med til at fortælle den historie i dag, er slottets forvalter Martin Knudsen. Han er opvokset i lokalområdet og har som barn betragtet slottet og til rundvisninger drømt om, hvad der mon gemte sig bag de døre, publikum ikke måtte gå gennem. I dag kender han slottet ud og ind. Og i det her afsnit inviterer han os med ind i bag nogle af slottes lukkede døre.