High5Girls Podcast

8) Maria Dahl nørder plastik og elsker det

HIgh5Girls Season 2 Episode 2

16-årige Ada overvejer, hvilken uddannelse og arbejdslivets retning hun skal vælge. I denne episode møder hun produktudvikler Maria Dahl, der arbejder for en grønnere fremtid med genanvendelse af plastik

Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvilken retning skal mit arbejdsliv gå i?

Ada står selv midt i sine overvejelser om, hvilken retning hun skal vælge. Derfor har hun besøgt forskellige kvinder, som har valgt et fag indenfor STEM og i dag gør en stor forskel i vores samfund med deres job.

I denne episode møder hun Maria Dahl, der arbejder som produktudvikler hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

For Maria er plastik ikke bare plastik – det er en ressource, som skal udvikles til at indgå i recirkulation bedst muligt. Og det handler også om at udbrede kendskabet til plastik og dets genanvendes, så det udnyttes bedst muligt.

Selvom Maria var en af de få piger på maskiningeniøruddannelsen i Stavanger, lod hun sig ikke skræmme.

"Jeg har aldrig erfaret, at drenge har været betydeligt bedre end piger. Det handler om interesse og nysgerrighed," siger Maria.

Gennem Marias historie får Ada – og du som lytter – inspiration til at vælge sin egen vej, uanset hvilke udfordringer man møder.

Gennem en uddannelse indenfor STEM-fagene - naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik - åbner der sig store muligheder for at sikre en bedre fremtid for klima, natur, miljø og forbedrede levevilkår for mennesker i den 3. verden, ja for alle mennesker.

Læs mere om STEM på High5Girls' website https://high5girls.dk/

Podcasten er støttet af William Demant Fonden.

Podcasten er produceret af Ostertag - Podcast & Kommunikation.

People on this episode