
High5Girls Podcast
Er du nysgerrig på teknologi, videnskab og fremtidens muligheder? High5Girls Podcast tager dig med ind i STEM’s (Science, Technology, Engineering, Mathematics) fascinerende verden – med fokus på inspirerende kvinder, der gør en forskel.
Vi udforsker emner som robotter, spiludvikling, genbrug, bæredygtig energi og det fællesskab, der opstår, når vi deler viden og interesser i STEM.
I hver episode møder du kvinder, der deler deres personlige rejser – fra deres første interesse for STEM til deres arbejde med at skabe løsninger, der ændrer verden. Med deres historier, tips og erfaringer viser vi, hvordan STEM er både spændende og fyldt med muligheder for dig, der drømmer om at gå samme vej.
Podcasten er støttet af William Demant Fonden.
High5Girls Podcast
11) Nanna Hauberg Møller bruger sin kreativitet på at udvikle god lyd til høreapparater
16-årige Ada overvejer, hvilken uddannelse og arbejdslivets retning hun skal vælge. I denne episode møder hun Nanna Hauberg Møller, der i dag arbejder hos WS Audiology A/S, som udvikler og producerer høreapparater.
Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvilken retning skal mit arbejdsliv gå i?
Ada står selv midt i sine overvejelser om, hvilken retning hun skal vælge. Derfor har hun besøgt forskellige kvinder, som har valgt et fag indenfor STEM og i dag gør en stor forskel i vores samfund med deres job.
Lyt med i denne episode hvor hun møder hun Nanna Hauberg Møller, som fortælle om mulighederne for at være kreativ og tænke ud af boksen som civilingeniør indenfor medicin og teknologi fra DTU.
Gennem Nannas historie får Ada – og du som lytter – inspiration til at bruge sine idéer og interesser til at skabe en positiv forskel i verden.
Gennem en uddannelse indenfor STEM-fagene - naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik - åbner der sig store muligheder for at sikre en bedre fremtid for klima, natur, miljø og forbedrede levevilkår for mennesker i den 3. verden, ja for alle mennesker.
Læs mere om STEM på High5Girls' website https://high5girls.dk/
Podcasten er støttet af William Demant Fonden.
Podcasten er produceret af Ostertag - Podcast & Kommunikation.