Vi fortsætter med Mazis og hans flugt fra Los Familios.
Løb! Del 2
Velkommen til “I skyggen fra vi andre”. Jeg er din vært, forfatter og oplæser, Henrik German. I dag skal vi videre med føljetonen om Mazis, der må løbe for sit liv. Jeg vil klart anbefale at du hører del 1 først, hvis du ikke allerede har gjort det. Jeg håber at I har glædet jer til at vende tilbage. Det bliver forhåbentlig lige så hektisk og spændende i dag.
God fornøjelse.
Mazis løber alt hvad han kan op ad Nørrebrogade, prøver desperat at styre udenfor de mange mennesker der stirrer måbende på ham. Lungerne hiver efter vejret, det brænder i benene. Men afstanden til forfølgernen blive større.
Typisk bangers, altid i dårlig form. Muskler og størrelse frem for hjerte og hjerne.
Men afstand er ikke nok alene. De har helt sikkert kald efter forstærkninger. Og her har de øjne og ører overalt.
Han bliver nødt til at få vejret, få tankerne i ro.
Han render ned af en sidevej.
Netto!
Han håber at han kan gemme sig der, bare lidt, indtil han får vejret igen. Han stopper og er lige ved at vælte ind i en palle med frugt. Han går ind i butikkens vindfang og dukker sig. Sekunder senere kan han høre trampende fødder og prusten udenfor.
De løber forbi. Han sniger sig ind i butikken, går om bag hylder med øl og sodavand, hvor man ikke kan se ham udefra. Pulsen kommer langsomt ned igen.
Han taster Miras nummer. Får en telefonsvarer.
“Pis.”
Hun er sikkert på arbejde, vistnok i en kiosk i Hvidovre, hvor hun passer den i dagtimerne. Var det Ymit hendes chef hed? Det er er også ligemeget, han har ikke nummeret på ham. Det var Martin der skaffede hende jobbet kort før jul, da hun lige var ankommet. Stikket af savn rammer ham, han ville ønske at vennen havde været her nu.
Han ringer op til Amir. Chefen tager den med det samme. Han har sikkert ventet spændt på at Mazis skulle ringe.
“Hej Mazis. Er det overstået?”
“Mathilde har taget pengene.”
“Nej, hvad fuck tænker hun på.”
“Jeg har ingen anelse. Men hun er sikkert på vej ud til lufthavnen, eller Malmø.”
“Jeg sender alle ud for at lede. Og slår på jungletrommerne. Har hun taget en taxa, så ved jeg det om en halv time. Hvad gør du?”
“Jeg stikker af.”
“Hvorhen?”
“Ingen anelse. Men jeg skal ud af byen. Bare væk.”
“Kom ud på værkstedet. Så skal jeg nok sørge for at du er sikker, til vi kan løse det her.”
Tanken om at sætte Amir mere i problemer med det her er forfærdelig.
“Amir, det kan jeg ikke. Du er allerede rigeligt involveret i det her.”
Chefen afbryder ham.
“Jeg har lige mistet en god ven. Så det skal jeg nok selv bestemme, kom nu bare herud. Jeg mister ikke en mere.”
“Okay. Er på vej.”
Han lægger på. Amir har ikke fortjent det her lort. Uden ham havde de aldrig fået aftalen i stand med Los Familios og deres kontakter. Og Mira ville stadig rådne op i et Syrisk fængsel. Udsat for tortur af Assads sadister, bare fordi at hun protesterede mod råddenskab og korruption.
Han kigger forsigtigt ud på vindfanget. Stikker hovedet tilbage igen. En af de brede går rundt lige udenfor.
Han så mig vist ikke.
Er der andre han kan ringe til andre der ville kunne hjælpe. Der er nok kun en, men han er ved politiet nu. Og Mohamedou og Mazis har ikke talt sammen længe. Faktisk er det nok mindst fire år siden de rigtig har talt sammen.
“HAN ER HERINDE!”
En af de brede prospekt står i vindfanget og råber.
Fuck, så havde han set ham alligevel.
Han sniger sig ned gennem butikken, prøver at holde sig skjult. Griber fat i armen på en medarbejder, der står og fylder varer i køledisken.
“Har I en bagudgang?”
Den unge bumseplagede mand nikker skræmt og peger ned i hjørnet af butikken.
“Skal man bruge en nøgle eller noget?”
Drengen ryster på hovedet.
“Tak.”
“STOP NU FOR HELVEDE! JEG SMADRER DIG DIT RØVHUL.”
Det er en sætning fyldt modstridende information, ikke at han havde tænkt sig at gøre som der blev sagt uanset hvad.
Mazis lader instinktet råde, han griber en oksesteg i den åbne køledisk og sender i fjæset på prospekten der kommer stormende ned ad gangen. Der flyder et splat da den rammer lige midt i ansigtet og fyren falder til jorden med et hyl.
Mazis spurter ned langs køledisken, han kan høre råben og larm ved indgangen.
Døren ud til lageret står åben, en sur lugt af rester fra gamle flasker og madaffald rammer ham. Han ser sig om, efter noget til at blokere døren med. Der er ikke noget, i desperation smider han en europalle for døren, håber at den sætter håndtaget i spænd. Han løber videre, gennem et lille pauselokale, hvor en ældre mand kigger forskrækket op fra sin kaffe. Et brag fortæller at de er kommet ind i lageret.
Døren ud til står på klem, duften af cigaretter kommer ude fra fortorvet. Mazis braser ud og ignorerer de forskrækkede skrig fra to rygende medarbejdere.
Hvad så nu.
Et forskrækket råb fra den stakkels ældre mand i pauserummet fortæller at de kun er meter bag ham. Han kan ikke slås mod dem her, hvis de begynder at skyde kommer folk omkring ham i fare.
Han bliver nødt til at komme væk. Han skal bruge en bil.
Ham der.
En slipsetype er ved at parkere en Passat på en handicapparkering.
Mazis løber derover, netop som jakkesættet stiger ud af bilen.
“Jeg tager din bil makker, flyt dig.”
Manden vender sig vredt mod Mazis, men trækker sig hurtigt, da han ser ham. Mazis tager nøglen ud af hånden på den måbende mand og sætter sig ind.
“Undskyld, jeg håber at forsikringen dækker det.”
Så trykker han speederen i bund, bilen laver hjulspind og flyver afsted, lige inden Kareem kan gribe fat i døren.
Han har ingen anelse om hvor han skal hen. Bare væk, ud af den indre by. Kan han slippe væk, er det nok mod Hvidovre. Han kan se Kareem og de brede typer i bakspejlet. De flår en ældre kvinde brutalt ud af hendes bil.
Og sætter efter ham.
Han havde lidt håbet at de ville give op for nu. Så har han virkelig pisset dem af og Kareem har fuldstændig tabt hovedet. Mahmoud, lederen af Los Familios vil aldrig tillade eller tilgive den her slags opførsel, der skaber for meget opmærksomhed.
Han beder til at kvinden er okay og skærer en bil af, da han drejer ud på Jagtvej. Prøver at få hjernen op i gear, få den til at fortælle ham hvad han nu skal gøre.
Han bliver nødt til at komme til Hvidovre.
Han kører over for rødt da han drejer ind på Ågade, ignorerer folk der dytter og håber at trafikken ikke bliver et problem på Motorring 2.
Han hører dytten bag sig et sted. Ser i bakspejlet, de er ikke langt efter. Han trykker speederen i bund og zigzagger mellem bilerne på Bispeengbuen.
Han bliver nødt til at ryste dem af sig, før han kan hente Mira.
Så skal vi lige have pulsen ned igen. Nu fik du lidt mere at vide om baggrunden for det hele. Der er stadig masser af ubesvarede spørgsmål, så lyt med om et par uger, når del 3 kommer, der vil der også blive introduceret et par gamle kendinge til historien.
Jeg tager lidt let på Nørrebro geografien i historien her, som nogle nok har opdaget. Men jeg håber at I er ligeglade derude.
Men næste gang er det planen at vi skal have besøg af en gæsteforfatter og på en uhyggelig tur ud i naturen. Vi lyttes ved.