
Hej arbejdsliv
Hør vilde historier fra det rigtige arbejdsliv i den nye podcast ’Hej arbejdsliv’. Thor og Sofie er dine værter, og de serverer nye historier for dig hver måned. Du kan også følge @hejarbejdsliv på Instagram. Podcasten er produceret af HK Privat.
Hej arbejdsliv
#46: Da Isabella sprang ud på jobbet
For Isabella føltes det som ”at komme hjem”, da hendes juridiske kønsskifte fra Jacob til Isabella i foråret var en realitet. Men tankerne om, hvordan hendes chefer, kolleger og kunder ville tage imod hendes kønsskifte, var mange. Og svære.
Isabella fortæller ærligt om sine overvejelser om at springe ud på sin arbejdsplads; hvordan hun i første omgang blev misforstået af ledelsen, og hvorfor det var vigtigt for hende at give sine kolleger en ’spol-tilbage-knap’.
Hør også, hvordan du som kollega bedst støtter op om LGBT+-personer, så alle kan føle sig trygge og være dem selv, når de går på arbejde.
Gæster: Isabella Andersen, kundekonsulent Danske Fragtmænd
Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde.
Jingler: Audio Jingle