Hej arbejdsliv

#54 Christina var gravid i 6. måned - og blev fyret. Nu har hun fået rettens ord for, at det var ulovligt - og 180.000 kr. i godtgørelse

Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde Season 7 Episode 54

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 27:29

”Vi er nødt til at nedlægge din stilling. Den usikre fremtid gør, at vi er nødt til at afskedige dig. Men vi skriver selvfølgelig en anbefaling, hvis du får brug for det.” 

Blot to måneder før sin barsel fik Christina denne besked – en besked, der kom som et chok.

Med en bange anelse om, at fyringen kunne skyldes hendes graviditet, valgte hun at tage sagen op. Efter tre års kamp i både byretten og siden landsretten stod konklusionen klar: Christina blev fyret på grund af hendes graviditet – og det er ulovligt. Derfor fik hun også tilkendt en godtgørelse på 180.000 kroner.

I denne episode fortæller Christina om at balancere baby, bleer og bevisbyrde. For hvordan samler man mod og kræfter til at kæmpe en sag, når man mangler søvn og overskud? Advokat Daniel Bendix Nielsen fra HK fortæller om de juridiske aspekter ved fyring under graviditet. Han gennemgår sagen og forklarer, hvad der er op og ned. 

Gæster: Christina (hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt) og Daniel Bendix Nielsen, advokat i HK

Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde

Jingler: Audio Jingle

Følg Hej arbejdsliv på Instagram