Art Investor - Om kunsten at investere i kunst

Kunstkøb med skattefordele / Med skatterådgiver Helle Rimmen Sieker Andreasen

Stine Faartoft Episode 4

Egentlig burde du ikke kunne trække kunstkøb fra i skat i dit virksomhedsregnskab. For - ligesom med god årgangsvin - så værdiforringes kunst jo som udgangspunkt ikke med tiden. Tværtimod.
Men for at fremme kunsten er der lavet nogle undtagelser til de generelle regler på området, som gør, at man faktisk sagtens kan trække udgifter til kunstkøb - af selv de mest trendende samtidskunstnere - fra.

I dagens episode har jeg besøg af skatterådgiver Helle Rimmen Sieker Andreasen fra BDO, som vil udfolde de gunstige kunstskatteregler for os. Vi bliver også opdateret omkring de helt nye fordelagtige 2022-opjusteringer på området.

OBS: Hvis du kun er interesseret i skattefordele som privat køber, så er der også lidt tip til dig sidst i udsendelsen.


Oversigt:
00:54  Hvilken kunst kan fratrækkes i skat?

04:48  Afskrivningsreglerne kort fortalt

10:40  Skat ved efterfølgende videresalg

20:25  Kunstkøb til enkeltmandsvirksomheder

23:35  Kunstkøb til privat brug

26:09  Hvad hvis dit kunstværk taber i værdi?

27:06  NFT'er og kryptokunst


Links til refererede artikler:
Helles artikel om kunst med skattefordele
Artikel om skat ved handel med skins


Kunst & Skat
 
 Stine Faartoft:
[00:00:01] Hvis du går og overvejer at købe et nyt kunstværk til din virksomhed, så kan det godt betale sig at lytte med i dagens program. For der er nemlig visse typer af kunstværker, der kan være skattemæssige fordele ved at købe frem for andre. Og for at blive lidt klogere på hvad det er for nogle, så i dag inviterede Helle Rimmen Sieker Andreasen, som er skatterådgiver hos revisionsselskabet BDO. Helle har blandt andet skrevet nogle rigtig gode artikler om kunst med skattefordele. Så velkommen Helle, og lad mig høre hvad er det for noget kunst overordnet, der kan være nogle skattemæssige ting med.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:00:48] Ja, men helt overordnet skal man ikke lægge ud med at kigge på, at det selvfølgelig kun er kunst, der bliver brugt i erhvervsmæssigt henseende, som kan have nogle fordele. Det betyder, at du og jeg ikke i vores private bolig kan hænge kunst op med skattefordele. Når det så er sagt, så er det det kunst, der hedder ’førstegangskøb’: Det betyder, at det er kunst, der er købt direkte af kunstneren. Eller kunst, som man har købt fra et galleri, som har det her værk i kommission for kunstneren. Så man kan ikke købe kunst med skattefordele, hvis man køber det af en anden person, som ikke er kunstneren selv eller en anden virksomhed. 

 

Stine Faartoft: [00:01:30] Så sådan noget som køb fra for eksempel Lauritz.com, det duer ikke?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:01:33] Nej det duer ikke, hvis der er nogen andre end kunstneren selv, der ejede det før. Det handler om, at reglerne er lavet for at kunne støtte kunstnerne i deres virke.

 

Stine Faartoft: [00:01:47] Ved du hvornår de er lavet?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:01:51] Ja de oprindelig indført tilbage i 2001 og 2002. Lidt alt efter hvilken del af reglerne det er. Og så er der justeret lidt på dem undervejs.

 

Stine Faartoft: [00:01:58] Men simpelthen for at støtte kunstnerne direkte.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:02:04] Ja, for det giver jo et incitament til, at man køber hos kunstneren selv, i stedet for at man køber hus hos nogen, som måske har ejet en i en årrække. For dem vil man jo ikke støtte kunstnerne ved at være købe hos. Det ser de jo ikke noget til. Til de her penge længere. Så de er indført for at give lidt et skub til, at der bliver købt original kunst.

 

Stine Faartoft: [00:02:29] Gælder det så både danske og udenlandske kunstnere?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:02:33] Ja, det gælder al form for så længe det er originalt.

 

Stine Faartoft: [00:02:37] Ja, ja. Og hvad hvis det er en stor trendende kunstner, som man forventer også vil stige i værdi på sigt, og som allerede ligger højt og sådan noget, så er det også helt det samme?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:02:54] Det er helt det samme. For den ligger jo i, at man kan få lov at afskrive på sit køb. Det vil sige, at man kan få et fradrag hvert år for den anskaffelse, som man har haft, eller en andel af den, selvfølgelig. Men når den afstås igen, så skal man stadig beskattes af værdistigningen ved salget. Så hvis man har en forventning om, at det stiger rigtig meget, så skal man også har en forventning om, at der bliver en skat den værdistigning.

 

Stine Faartoft: [00:03:22] Og der er heller ikke noget max beløb for, hvad det her kunstværk må koste?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:03:27] Nej, der er nogle, der er nogle max beløb i forhold til, når du køber. Så hvis det er sådan lidt i den lidt lavere ende, tillader jeg mig at sige, at den økonomiske skala på hvad man har købt, så har man mulighed for at fradrage for hele beløbet i det år, hvor man har købt det. Og der har man faktisk lige vedtaget en lov, som gør, at det beløb er steget til 31.000 her i 2022. Så hvis man har købt et kunstværk, der er koster under indhold tusind i 2022, så kan man få lov at trække hele beløbet fra i skatten i 2022, såfremt alle de andre betingelser opfyldt. Altså er det originalværker. Det er en bygning, der bliver benyttet erhvervsmæssigt. Ja, men ikke når uret grænser nogle steder.

 

Stine Faartoft: [00:04:14] Nej, og hvor meget af det. Hvor meget kan man så afskrive ned om året? Det kan også være, at vi lige skal sige afskrivning lige nu, men ikke lige er helt sikre på, hvad det nu er, det dækker? Ja.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:04:28] Mange afskygninger kender de fleste folk når de køber en ny bil, og idet den kører ud af forhandleren, så falder den jo i værdi allerede. Og det er der værdige valg. Vil man som erhvervsdrivende kunne vedgå, at man kan få lov at tage et træk, trak afskygninger fra i sin i sin i sit skattemæssige regnskab og afskygning. Det er egentlig et udtryk for, at noget værdi forringes, og det betyder, at vi har en havn i Danmark inden en hel lov som afskalning klovn. Hvor man får lover at trække en anden del af købssummen fra hvert år, både på bygninger som man bruger erhvervsmæssigt, men også på driftsmidler i ens virksomhed. Og så er det et kriterie for, at man kan få lov at gøre det, at de driftsmidler, de værdige forringes, og det gør kunsttyv ikke altid eller forhåbentlig sjældent. Så derfor er de egentlig ikke omfattet af det her, og derfor er det nogle særlige regler for kunst, som netop var indført for at tilgodese kunstnerne, og det vil sige, at man får alligevel, lover afsløre på kunst. Mandag afhænger det lidt af. Hvilken type kunst man har. Hvis det er sådan noget kunst, som er indlejret i bygningerne, det vil sige, at det er naglet fast eller murede fast til bygningerne. Jeg forestiller mig typisk noget, som måske sidder oppe på den udvendige mur, som man godt kan se ligesom en del af bygningen. Og det er ikke noget, man bare lige kan tælle op og ned, tår vand eller ondskab.

 

Stine Faartoft: [00:05:59] Er eksempelvis, det kunne være en mosaik væg eller en eller anden.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:06:02] I dag kunne den er der. Der vil man kunne afskrive med 4 procent anskaffe summen om året. Det kalder man en linje afskrivning, fordi beløbet vil være det samme hvert år. Så for hver gang, hvis man har købt for 100 kroner kunst, så afslår man med fire kroner. Man trækker fire kroner fra i det skattemæssige resultat i virksomheden hvert år, og det vil sige, du over 25 år. Får fradraget hele dansk auktion nu?

 

Stine Faartoft: [00:06:28] Ja, ja. Og hvad er ikke bygningsdel?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:06:32] Ja, ja, hvis du har købt et maleri, du hænger op i virksomheden eller en skulptur, der står inde på på mødebordet. Så kører du det ind på en særskilt saldo, som fører for denne her eneste kunst, og så må man afskrive med 25 procent. Hvert år er saldo værdien, og det betyder, at i ét kan du afslog med 25 procent af hundrede kroner, hvis du har købt for 100 kroner. Men i år to kan du så kun afskærme 25 procent af de 75 kroner, der er tilbage. Så der falder, der falder fradraget hvert år. Det har noget at gøre med at få bygninger, hvor det kun er 4 procent, der handler det om. Bygningen er generelt kun må afskrives 4 procent, og der er fordi de værdier forringes meget langsomt i forhold til for eksempel et skrivebord eller eller en traktorer, som kører ude på marken, hvorimod at man så kører at køre de ting, som ikke sidder fast i bygningen. En som som lidt almindelig driftsmidler som for eksempel traktoren ude på marken eller noget. Og så afskriver man så vel med lidt hårdere. Med de 25 procent, men så med en faldende fradragsret i hvert ord fordi saldoen falder.

 

Stine Faartoft: [00:07:44] Og de 25 procent får kunstværker. Ja, som ikke er bygningskunst, vel at mærke. Hvad siger du? Svarer de til til inventar? Eller hvorfor er det 25 procent? Ja.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:07:56] Når man har de fleste erhvervsdrivende, vil ved, at de har noget en driftsmidler, saldo og driftsmidler saldoen. Putter man alle sine driftsmidler ind på en samlet saldo? Man fyrer bare flere på hvert år og tager ud, hvis man sælger nogen. Og på den her saldo må man afskærme 25 procent af saldo værdien hvert år, og det vil sige, at jeg tror sit i denne artikel, som som jeg har skrevet da, har lave et eksempel på det, hvor man så for kunstens vedkommende kørte ind på en særskilt saldo, så den bliver ikke blandet sammen med de andre driftsmidler i virksomheden. Den har sin egen saldo, og der starter man, hvis man for eksempel det er nemmest at regne 100 kroner. For eksempel hvis man har købt for 100 kroner. Kunst Så første år må du afskrive 25 kroner. Det vil sige, du kan trække 25 kroner fra i din skattemæssige indkomst. Så er de ens. Alle du er nede på 75 kroner. Næste år må du så afskrive med 25 procent af de 75 kroner. Det vil sige det lidt mindre, der er fradraget. Så kun små 19.000, og så kører den ned hvert år. Så så sæt, såfremt værdien er størst i de i de første år, svarer det til et. Jeg siger, at når du kører bilen ud af forhandleren, så falder den helt vildt lige det, du kører ud over kantstenen, og så falder den lidt mindre i værdi. Jo ældre den bliver, lige, så det er nok. Man skal sammenligne med. Ja, ja, kommunen.

 

Stine Faartoft: [00:09:21] Nej, hvor længe kan man så afskrive? Hvad er  ligesom grænsen? Er det når du er nede i nul? Og ikke 31.000, som jeg ville have troet?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:09:37] Ja ned til nul. Ja, det kan godt være, at hvis du ryger ned i en rest saldo, så kan du få overtræk resten fra det, jeg faktisk ikke lige fulgte op på i forbindelse med kunst. Men så skal du også ret langt ned? Jo.

 

Stine Faartoft: [00:09:49] Ja, ja, ja. Så sådan noget under… Altså hvor det et par tusinde ellers noget.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:09:54] Ja, nej. Jeg synes ikke, at vi skal ned i formentlig de 31 tusinde, men det er lidt usikkert. Det handler om, at reglerne om om kunst følger reglerne om om driftsmidler, men ligger i et særskilt kapitel i den lov. Så så vi har de her regler om, at man kan ræst afskrive nogle særlige, og de gælder formentlig også for kunst. Men jeg vil ikke sætte to streger under det. Men ellers ville du kunne fortsætte, indtil du går i nul, og så er der en mulighed for, at vi måske kan få lov til at rest afskrive, når vi røg ned i de der 31.000, som saldoen er i jord. Og sige Når man nu tager hele saldoen ret saldoen på én gang, så går småtterier afskrive med 25 procent af 31.000 og 25 procent af 28.000. Eller hvad det nu må blive? Ja, den er lidt usikker, fordi det fordi de nye regler bliver justeret.

 

Stine Faartoft: [00:10:51] Ja, og hvordan er det så når du siger du, når du sælger det efterfølgende? Kunstværket må have afprøvet det helt. Hvordan? Hvad skal du så betale af?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:11:04] Og ja, altså hvis man kigger på disse malerier, som er hængt op. Derhjemme eller ikke derhjemme, men i hjemme i virksomheden ikke hjemme i privaten. Jamen, så går man ind og kigger på. Hvad har jeres saldo værdi? Men lad os nu bare sige at du hang ud og købte ind for århundreder. Den er nede i 25 kroner. Måske du har afskrevet 75 i alt over årene. Så sælger du den måske for en 50'er. Eller måske skal vi sige 150, fordi vi håber jo, at det er gået godt, så den er steget i værdi. Hvis du sælger den for 150 kroner, og du har en saldo, så så skal du trække den fra de 25, som du har i saldo værdien. Og det vil sige, dem bliver negativ med 125 kroner. Kan du følge det. Så hvis man starter ud med at man hvis man sidder foran sig og lige som lige skriver op og man har en anskaffelser sum på 100 kroner, og vi antager bare, at vi over en årrække har afskrevet 75, så nu har vi en saldo på 25 kroner. Vi har egentligt fiktivt forestillet os, at den har været forringet ned til 25 kroner. Idioten har hængt i virksomheden. Så sælger jeg den for 150 kroner. De 54 trækker jeg fra min saldo på de 25, jamen så får jeg jo en negativ saldo på 125 kroner. Ja, det svarer jo egentlig til det, du har tjent på dem? Ja, fordi du har fået fradrag over årene ned til 25, og nu har du pludselig solgt en faktisk for mere, end du købte den for. Så du har tjent 125 kroner på den? Dem kan du vælge, om du vil beskattes af i det år, hvor du sælger dem? Ja. Eller om du beskattes af dem i året efter. Eller om du senest i året efter ville. Hvad hedder det, udligner de den negativ beløb med køb af ny kunst, som vil kunne gå ind på sin saldo? Ok ja, da bliver det lidt mere kompliceret. Men, men, men. Der er lidt muligheder, og du kan udskyde skatten til i hvert fald året efter salget.

 

Stine Faartoft: [00:13:09] Ork ja,

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:13:10] Og så er det lidt anderledes med den her motor, ikke uden på bygningen, for eksempel hvis det er kunst du har på bygningen, som du har afskrevet 4 procent om året. Så går man igen ind og kigger på. Hvor langt har jeg skrevet ned, og hvad har jeg solgt den for? Og så skal man så beskattes af forskellen der os, for det er det. Det minder lidt allesammen. Der er nogle usikkerheder igen. I forhold til, at man nogle få få bygninger, kan man kun blive beskattet. Max er det man har afskrevet og aldrig større gevinster. Men der er nogle henvisninger i loven, og jeg har ikke set nogen opgørelse på det tidligere, som gør, at at der er en risiko for, at man kan blive beskattet af hele fortjenesten og ikke kun de genvundne afskrivninger. Når det disse bygnings indlejrede kunst

 

Stine Faartoft: [00:14:00] Er ude, man sælger bygningskunst, er det vel typisk i forbindelse med, at man sælger bygningen?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:14:05] Ja, men faktisk skal man være opmærksom på, at hvis man piller. Hvis nu det bliver pillet ned fra bygningen. Måske skal man flytte bygningen eller noget, men så betragter man det også som salg. Man skal være lidt. Man skal være lidt påpasselige i skattemæssig henseende på, at ikke kun salg er salg. Det ville vi tænke som privatpersoner. Man skal også være opmærksom på, at hvis man har et selskab, som har. 1 1. Hvad hedder det? En bygning der bliver brugt erhvervsmæssigt. Hvor det her kunst sidder på, og man har afskrevet som som man må efter reglerne. Men bygningen så overgår til at blive anvendt til beboelse. Men det bliver til en beboelsesejendom i stedet for. Man finder ud af i selskabet, at det kan bedre betale sig at indrette det her som en stor liebhaver bolig. Godt nok stadig ikke til udlejning, så det er ikke til hovedaktionæren. Men, men, men så pludselig, så vil manden skattemæssigt betragtet som afstået. Fordi du ikke afskrev på den længere, så skal man til at opgøre avancer. Det skal man lige være opmærksom på. Ja, der skal man nok være lidt opmærksom. Men de helt gængse tilfælde ville man jo bare have det til at sidde på bygningen, indtil man solgte det til tredjemand. Og så ville der ikke være de store i just.

 

Stine Faartoft: [00:15:23] Nej, nej, nej. Hvad tit det på. Når jo vand. Hvad så hvis man, hvis vi siger, at man man lige pludselig er blevet lidt træt af denne her kunst man har hængende på kontoret. Og så har man nogle familiefotos, når man virkelig gerne vil have op hjemmefra. Så tænker jeg, så må man vel ikke bare lige lave en en ombygning bytning. Hej hej. Men hvad gør man så? Hvem? Hvem? Hvis man så skal man vil sælge værket.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:15:56] Det er nemlig rigtigt, at hvis man

 

Stine Faartoft: [00:15:59] Prisen,

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:16:00] Ja, hvis man, hvis man har et selskab. Som har købt nogle værker og har til at hænge i virksomheden, og man egentlig gerne vil have dem hjem i privaten og hænge, så ville man. Skulle gøre det, at man handler på armslængde vilkår med sine hovedaktionær, og det betyder, at man skal sælge det værk til sin hovedaktionær på samme betingelser, som man ville ha solgt det til enhver anden tredje mand ude i byen. Det vil sige markedsprisen, hvis man ikke får handlet til markedsprisen. Så har Skattestyrelsen mulighed for at gå ind og korrigere i det her, og så så går de altså ind og kalder det hvad hedder det? Så bliver det 1 1. Hvad hedder det? En maskeret udlodning fra selskabet skal man beskattes af den her forskel, fordi der er. Og man kan jo godt. Man kunne godt risikere alt efter, hvor grænsetilfælde er. Ikke også hvis man er godt klar over, man har handlet flere millioner under prisen. Men så kan man jo risikere store bøder. Solgt, så det er ret vigtigt at man. Jeg vil anbefale, at hvis man handler et kunstværk af en vis værdi mellem selskaber hovedaktionær, så får man lige en et. Hvad hedder det? Kunst, kunst, vurderings, hus. Hvad hedder de til at lide at give? Du er lige give et besyv med om værdien og have det liggende på skrift i skuffen. Hvis hvis Skat skulle komme på et tidspunkt og spørge ind til det,

 

Stine Faartoft: [00:17:20] Når ja, ja,

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:17:22] Så må man ikke få nogen ballade der. Ja. Samtidig skal man også være opmærksom på. Det skriver vi også i artiklen, at. De har regler gælder ikke, hvis man har en ind, et sødt barnebarn, som laver noget virkelig smukt kunst, så der kan man ikke bruge de regler og købe fra nærtstående. Jeg kan heller ikke købe hovedaktionær ens kone flotte malerier, som hun dog bruger fritiden på at male. Det går ikke. Så kan man heller ikke afskrive efter de regler.

 

Stine Faartoft: [00:17:51] Nej. Er det fordi det bliver en skævvridning af at prissætte elskende folk for at få kunstneren? Eller hvor er det den,

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:17:59] Hvor det er, det handler handler det jo nok rigtigt meget om at lave noget beskyttelse på på reglerne og indbygge nogle mekanismer, sådan at man ikke kan udnytte dem, fordi så vil så ville få meget nok blive lagt over på en eller anden form for opdagelse. Risiko for skattevæsenets side om hvad er det nu fundet? Kunst, som man afskriver på ude i virksomhederne. Lige pludselig ville man jo så bare kunne få søn, ikke til at sidde og sætte tre streger på et stykke papir. Hvis du så hænger det op i virksomheden, så kan du afskrive helt vildt og få nogle gode fradrag i virksomheders regnskaber. Og så kan du jo bare masseproduceres nogle dyr du er det. Du er jo ikke så. Det er jo en eller anden form for sikring der der ligger der.

 

Stine Faartoft: [00:18:37] Ja, ja, ja hvad? Hvordan måler man sådan noget? At I vender, hvor tætte venner er? Hegn, der er helt.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:18:45] Der er helt klare regler. Det de har om, så er det faktisk oppe direkte i loven, ligesom jeg kan finde den her. Det er ægtefællerne forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn og børnebørn og børnenes ægtefæller. Og så kan man begynde at kigge i dødsboer, og man kan kigge på, hvis man har stedbørn, eller man har adopteret børn. Så så gælder det også i forbindelse med dem. Så det er sådan helt. Faktisk er det sjovt, fordi søskende er tit ikke nærtstående. Der har Skat nok. Det er nok lidt den, at søskende tit har modstridende interesser. Så det ikke. Det kan man selvfølgelig. Men, men, men nem. Ja, Skat kan også, hvis man er i tvivl om, om man nu er enige med skatteydere i det her, det kunst, så kan man i sidste ende faktisk anmode det, der hedder Akademirådet, om at give en udtalelse på, om det nu også er kunst det her og også om det er første gang.

 

Stine Faartoft: [00:19:42] Kunst må.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:19:45] Fordi igen som du siger det, så ikke det hænger ud på bygningen. Man kan måske godt i nogle tilfælde blive i tvivl om, om dette er er kunst, eller om det egentlig blot er en eller anden form for. Jeg ved ikke hvor grænsen går, vel det er der andre der er klogere til at vurdere, men man kan måske blive i tvivl ligger også. Man kan ikke bare afskrive på det hvis, men hvis man bliver i tvivl om det her, det er kunst, så bør man måske forvente en afvejning af det.

 

Stine Faartoft: [00:20:12] Jeg har ikke brug for, at du har et eller andet eksempel for dem.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:20:15] Nej, der er faktisk ikke særlig meget praksis på dette område. Der er, når man slår efter, så kommer der kun fire afgørelser op. Og når man tænker på, at reglerne har eksisteret i 20 år, så kan jeg godt se ærgerligt, der er ikke. Det er ikke så tit, det bliver. Der bliver spurgt til det.

 

Stine Faartoft: [00:20:35] Nej, nej. Det tænker jeg på noget andet nu vi siger, at det skal være i erhvervsmæssig brug eller sige i regi, at man bruger den. Ja, man kan trække fra i skat. Ja, hvad så? Hvad er det så kan det? Altså hvis jeg nu har en enkeltmandsvirksomhed. Kan jeg, så er det så de samme regler, som hvis jeg har en kæmpe koncern?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:21:04] Ja, det er det. Og det man da var, man skal passe på, det er, at hvis man driver en virksomhed fra hjemmet for eksempel det her med med for eksempel en psykolog eller en læge, hvis nu man har en 1. En psykolog praksis, som ligger inde i byen i en kontorbygning, som man pendler frem og tilbage hver dag fra hjemmet, så må du gerne hænge mig kunst op derinde i din enkeltmandsvirksomhed derhjemme. Og bruge de her regler. Hvis du har en psykolog virksomhed hjemme i privaten, hvor du ligesom har lukket den ene ende af dit hus lidt a sådan at kunderne kommer ind ad bagdøren og så har, så har man lige et toilet og en konsultation, Trump. Så må du ikke hænge kunst op derhjemme og bruge reglerne. Du må gerne købe kunst for virksomhedens midler, men du kan bare ikke få lov at afskrive på dem efter disse regler. Og når de hænger inde i det her kontor, som du har derhjemme, så vil man så lige fra Skats side. Hvis de fik øje på det, tænker jeg umiddelbart. Så vil de begynde at kigge på. Om det er i. Rent erhvervsmæssigt øjemed. Man har købt det eller om det måske faktisk også er lidt privat, fordi man også bruger den her konsultation stue privat. Når man har lukket for klinikken. Der vil vel nok være nogle nuancer, man skal passe lidt på med. Helt generelt ville jeg passe rigtig meget på med at købe kunst til m til t m til ophæng i boliger, som anvendes til private. Og selv om man ikke bruger reglerne her med afskrivninger, men mere fordi, at hvis man for eksempel har sin virksomhed i et selskabs regi, som har lejet sig ind i hjemmet, så kan det blive en konkret afvejning af, om man nu også bruger det private samtidig med. Og så kan der blive noget skat for hovedaktionæren for eksempel.

 

Stine Faartoft: [00:23:04] Ja. Så vil man kunne jo godt, hvis man nu havde et virkelig flot kunstværk, og man havde det i sit afsondrede kontor. Det kunne jeg jo godt forestille mig selv at have lyst til i, når der kom gæster. Ja, tag den med ind i stuen og så.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:23:22] Men ja, det ville være noget gode, tænker jeg. Altså vil skat i de her tænker. De ville have den holdning, at så er det stillet til din private rådighed. Og så har man enten hvis du, hvis du bruger det, der hedder virksomhedsordningen, som der er mange private erhvervsdrivende, der bruger, så vil man kalde det en hævning, og det kan blive rigtig dyrt. Det ved dem, der bruger ordningen. Hvis man har det i selskabs regi, så vil der være en risiko for, at man siger fra Skats side, at dem i det her selskabs stille til rådighed for hovedaktionæren, så skal man beskattes af en eller anden form for rådighed. Så det kan det kan de tænke er, at man skal være meget påpasselig med,

 

Stine Faartoft: [00:24:00] Hvad der går. Og ja, og så tænkte jeg lidt på her til sidst. Jeg synes også du sagde, der var nogle. Nogens alligevel nogle skattemæssige fordele eller noget man lige kan holde sig for øje, hvis man som privatperson. Køber kunst og sælger den igen.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:24:23] Ja, man kan jo sige. Altså hvem? Men hvis du tænker på dette her med, at hvis man sidder og ærgrer sig over, at nu kan jeg så ikke købe kunst og hænge op hjemme i privaten og afskrive på den, jamen, så skal man jo så også selvfølgelig holde sig den modsætning for øje, at hvis man er sine egne private midler. Køber kunst og hænger op derhjemme, så er det skattefrit. Når man sælger det igen, uanset hvor meget det sted i værdi, fordi det er jo det private former både. Jeg skriver man sige. Man kan jo selvfølgelig lege med tanken om, at hvis du køber ti kunstværker og putter dem i depot, og så put og du dem ud igen 10 år efter, om Skat så måske ville gå og sige nu. Nu er du altså gået over i det, der hedder spekulation. Ja, så så kan der blive bliver måske nogle nogle nogle udfordringer værd. Jeg har ikke lige hørt om sådanne sager. Som sagt, så ligger der faktisk ikke særlig mange afgørelser på området, men det helt springende udgangspunkt er jo, at når man køber kunst, der hænger op hjemme ved sig selv, og du har brugt dine egne beskattede midler altså ikke virksomhedens midler, jamen så er det også skattefrit, når du sælger igen. Så det kan man selvfølgelig også holde sig for øje om. Om det er måske, er det værd at gøre i stedet for?

 

Stine Faartoft: [00:25:32] Ja, ja. Så det gælder vel også, hvis man er virksomhed, og man køber noget, der ikke er første gang ens køb af kunst, du køber ind? Jamen, Jan Høst via et auktionshus.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:25:45] Nej, hvis du køber. Hvis man som virksomhed køber noget, der ikke er første gangs kunst, så tænker jeg, at selvom du ikke afskriver på det, så skal du stadig ikke. Skal de stadig beskattes af avancen, når det nok engang sælger. Men der kan vi gå tilbage til det. Da 100 kroners eksempel, så har man købt det for hundrede kroner, og så selv om man det for 125. Men så er det også kun 25 kroner, de skal beskattes af. Hvor dem, der har afskrevet på det, de skal også beskattes alt det, de har fået fradrag for igennem ordene. Nå ja, ja, når vi for 150, hvor den 50'er du skal beskattes, ja, så så kan man sige. Og så. Så det kan være forskellen i forhold til om du kan afskrive eller ej, det er jo det her med. Jamen hvor altså avancen bliver jo bare større, når du sælger igen. Hvis du får lov at afskrive hårene, fordi du har så fået noget fradrag for det, vil de falde, som man teknisk set skriver på den.

 

Stine Faartoft: [00:26:38] Er du hvis hvis man vidste kunstværket så? Taber værdi.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:26:45] Ja. Så tænker jeg faktisk at det er muligt at man kan få et et fradrag i virksomheden, fordi det et erhvervsmæssigt aktivt. Det er lidt ligesom jeg prøver at sammenligne det lidt med, når man køber en ejendom i en virksomhed. Og der er jo. Der er jo mange, som køber beboelsesejendomme til udlejning og tænker i det marked. Men man kan ikke afskrive på en beboelsesejendom. Men det betyder ikke, at hvis den er steget i værdi, når de skal Selten igen, så skal de ikke beskattes af den. Eller at de ikke kan få et fradrag, hvis de har tabt i værdi. Og det samme må gøre sig gældende med kunst, hvor det ikke er førstegangskøbere, de du har købt den. Du kan ikke afskrive på den. Men, men, men det må jo være et erhvervsmæssigt aktiv, siden du har lagt det ind i din virksomhed. Så hvis du tjener penge på det, så skal du beskattes af det. Hvis du taber penge, så er der fradrag nok.

 

Stine Faartoft: [00:27:35] Ja, jo meget godt ved.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:27:39] Så kan man. Og så har jeg faktisk tænkt lidt, fordi jeg kigger lidt på digital økonomi i forbindelse med Skat, og der er jo ved at komme de her indefter frem. Det ved ikke, om I har beskæftiget jer med i podcasten, men der er de her frontløbere tokens.

 

Stine Faartoft: [00:27:54] Jeg har tænkt mig, at der kommer et kommende afsnit. Så det er rigtig godt, du kommer ind på det?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:27:58] Ja, det jeg har, syntes, at det er lidt spændende. Jeg er jo. Jeg forsøger jo at studere det lidt, men som jeg forstår, så kan man jo på de her digitale værker indkode de her end. Så at den originale kunstner faktisk bliver honoreret, hver gang man sælger værket videre og der det. Det har man slet ikke beskæftige sig med i skattejagten endnu, men det tænker jeg nemlig bliver ret interessant at se, hvad det kommer til at gøre for for både kunstneren og for kun køberne om, om der da bliver et eller andet der. Men jeg da tror jeg lige, at Skat skal ind på. Skat skal lige have føling med de nye muligheder der også først.

 

Stine Faartoft: [00:28:40] Jamen, hvad kan du forestille dig i hvad retning ville det så går og leger

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:28:45] De bare sådan? Umiddelbart tror jeg måske, at man i forhold til de her afskrivningsregler ville det blive det samme. Men for kunstnerne vil der jo selvfølgelig blive en eller anden løbende skat i forbindelse med hver gang kunstværker bliver handlet. Og jeg har slet ikke fantasi lige nu til tænke, hvordan de vil regulere det. Jeg kan bare konstatere, at der er et stort stykke arbejde de næste år for at lovgiver på at forstyrre styr, fordi den digitale økonomi løber rigtig stærkt lige nu og og der. Der bliver behov for regulering, og så er det jo bare et interessant emne. Også i forhold til kunst, kan jeg se, for jeg kan se, der er nogle store værker. Der bliver digitale værker, der bliver solgt til helt enormt store summer. Så derfor synes jeg nemlig er rigtig interessant.

 

Stine Faartoft: [00:29:34] Og de kan også lidt. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, når virksomheder køber de digitale værker vold. Hvordan de bliver brugt, men det tror jeg måske. Skal spørge om når jeg laver et interview med mindre du lige har et bud på det nu?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:29:49] Ja, jeg har bare læst lidt op på, at der kommer de her metavers eller meta worlds. Hvor man jo også arbejder meget på fra Googles eller vælge at være fra Facebooks sider. Ja. Og som jeg forstår det, gør jeg mig klog på noget. Så så tror jeg, at det kan også blive et spørgsmål om, at man jo kommer til at arbejde rigtig meget i virtuel verden. Og i den virtuelle verden skal man jo også måske have kunst på væggene i sin kælder, eller man skal have pænt tøj på, som siger foroven, når man ved, at klienterne og ikke bare et eller andet standard outfit som ens avatar eller hvad det hedder, har jeg tænker lige sådan noget, men det er helt. Det er meget spændende. Ja, jeg har ret stort ja ud.

 

Stine Faartoft: [00:30:40] Det er også lidt sjovt, at man sidder lige nu, men med en afstand tæller. Hvordan kommer det til at hænge sammen? Og jeg er helt sikker på, at om få år, så tænker man, Hvorfor kunne vi overhovedet stille os de her spørgsmål? Selvfølgelig skal vi have kunst op på de virtuelle vægge osv. Ja. Og hvordan ved du, hvor man, hvis man gerne vil holde sig lidt orienteret om skatteregler omkring sådan noget, inviterer lige? Ja. På kunst hvor?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:31:12] Lige nu er der jo ikke noget konkret på det, men inde på Skats hjemmeside har man jo muligheden for at gå ind under det afsnit hedder jura. Der skal man helt ned i bunden af siden. Skats forside. Og så er der noget hedder Jura. Og så kan man via den gå ind på noget, der hedder Skats juridiske vejledning. Og da vil de typisk derinde - Det er en meget stor vejledning. Men vil de tyisk derinde kunne få frem, når der kommer nye regler eller praksis på området. Men lige nu er de jo, har de jo brugt nogle år, hvor de er godt i gang med at beskatte krypto valuta, Bitcoins osv? Ja, og nu ser vi også, at de begynder at beskatte sådan noget som skins i computerspil, som folk handler meget med.

 

Stine Faartoft: [00:31:55] Det ved jeg slet ikke, hvad er. Hvad er skins?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:31:59] Det er for eksempel beklædning til dine computerspillere i Counter-Strike. Folk bruger flere hundredtusinde kroner på, at ens gevær kan få blomster på dig. Ja, det er skin, og det kan man handle med, og det er der nogle, der gør i stor udstrækning. Det er millionforretning, og det har Skat også fået øje på. Det er der faktisk lige skrevet en artikel om nu her, som…jeg tror den er udkommet i onsdags. Ellers så kommer den her på onsdag.

 

Stine Faartoft: [00:32:35] Er det en, jeg kan lægge et link til? Så kan jeg gøre det i vores show notes.
 
 Helle Rimmen Sieker Andreasen: Ja, ja, det skal nok finde linket til.
 
 Stine Faartoft: Det ville være dejligt. Og hvis man nu har nogle spørgsmål omkring det her, kan man rådføre sig med jer og hvordan?

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:32:55] Ja, man er altid velkommen. Man er altid velkommen til at kontakte os. Så kan være til en indledende drøftelse. Vi vil sjældent kunne rådgive på nogen form for konkrete tilfælde, fordi vi er også underlagt regler om hvidvask og sådan noget. Så vi skal have oprettet folk som kunder, for at vi kan give konkret rådgivning. Men man er altid velkommen til lige at ringe og høre, om vi tænker, der er noget, man har brug for hjælp til, eller hvordan man kan gå videre. Men, men, men man kan også ringe til Skat. De har jo en service den vej igennem, hvis man er utryg ved at ringe til os. Men man er meget velkommen. Ja, ja,

 

Stine Faartoft: [00:33:38] Jeg tænker også lige, at jeg lægger lige et link til jer og også til din artikel. Den var faktisk rigtig god og meget brugbar.

 

Helle Rimmen Sieker Andreasen: [00:33:47] Der er en opdatering på vej med de nye satser