Meningsfulde Samtaler

Meningsfuld samtale m. Mette Østergaard

December 19, 2023 Kasper Andersson
Meningsfulde Samtaler
Meningsfuld samtale m. Mette Østergaard
Show Notes

"Hvis man tror, at når man begynder i et nyt job, så skal man være fuldstændig perfekt til det, så har man ikke valgt et job, som er svært nok. Man skal komme ind i noget, hvor man kan se en værdi i, at her kan jeg flytte og udvikle mig, og lige nu er jeg ikke særlig god. Tilgiv dig selv for, at du i starten ikke er særlig god. Men hav trods alt den tro på dig selv, at hvis du gør dig umage,  øver dig og laver fejl, som du lærer af, så skal du nok blive rigtig dygtig."

Mette Østergaard har i min optik en af de vigtigste stillinger, og heraf afledt stemme, i det danske samfund. Hun er nemlig chefredaktør for en af de største mediehuse herhjemme, der om nogen er demokratiets-, og her in concreto, borgerlighedens vogter nemlig Berlingske Tidende. 

Hun er uddannet journalist fra Århus Journalisthøjskole og har tidligere været politisk redaktør på Politiken og samt chefredaktør på TV2 News. Allerede som 37-årig blev Mette udnævnt til chefredaktør på Berlingske, hvorfor hun selvsagt er et forbillede for mange, der ønsker at balancere et liv med hast mod magtens tinder kombineret med familie og alt, der hører sig til ved siden af.

Mette er både bramfri og begavet, og hun er et af de mennesker i vores samfund, som man kan stille tidens store spørgsmål til, idet hun både kan og tør svare på dem. I dag talte vi navnlig om den såkaldte perfekthedskultur, som eksempelvis unges mistrivsel antageligt kan være et biprodukt af, og hvordan denne influerer vores liv. 

Samtalen fandt sted i Restaurant Møntergades hyggelige lokaler, og jeg ihukommer den endnu med store glæde. Det var skønt at tale med Mette. En anbefaling herfra er hendes podcast 'Østergaards Salon', som jeg ifølge min Spotify-opgørelse har lyttet til i hele 2100 minutter i løbet af det forgangne år - et kvalitetsstempel.

Jeg håber, at podcasten her falder i din smag. 

God jul og godt nytår! Vi høres ved igen i det nye år.