Lasses Brevkasse

I seng med eliten: Om de kendtes kinks og den lykkelige glædespige

Lasse Peter Laursen Season 1 Episode 38

Vi har læst "I seng med eliten" af tidligere prostituerede Nynne Frederiksen. Ved første øjekast virker bogen som ren tabloidguf: Hvilke kendte personer her i landet besøger sexarbejdere, og hvilke kinks har disse kendisser? Og bevares, der er da  nogle særdeles saftige detaljer herom i bogen.

Men bogen er en honeytrap. Selvbiografien er en fortælling om at stå ved sig selv og tage sine omstændigheder på sig – uanset hvor svære de måtte være.

Nynne vil vende det klassiske narrativ om: For hende var jobbet som prostitueret et opgør med en barndom præget af misbrug. Jobbet som luder gav hende kontrol over sit eget liv, og for hende er de virkelige stakler mændene, der kommer krybende til hende, fordi de ikke føler, at de er noget værd andre steder.