Lasses Brevkasse

Nøglebarn

Lasse Peter Laursen Season 1 Episode 49

Vi har læst Morten Papes seneste bog Nøglebarn. Den er et efterspil til Amager-trilogien – tre bøger om at vokse op i det sociale eksperiment Urbanplanen med en psykisk syg mor og en far, der vendte ryggen til sin søn for at være sammen med en ny dame. 

Nøglebarn handler om at arve synden selv – alt det usagte og dumme, som fædre giver videre til deres sønner uden at vide det. Om forældre, der svigter deres børn på daglig basis med fravær og en ugidelig tilstedeværelse. 

Vi taler om temaerne: Opgør er nødvendige for tilgivelse, den usynlige arv, og at fortælle sin historie ikke er et våben, men et skjold.