
Design - Made In Denmark
Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Design - Made In Denmark
Fra science fiction til virkelighed
Accelerator, bindeled, brobygger - kær designer har mange navne. Denne episode handler om design som visions-arbejde, og som en metode til at drive en udvikling hurtigere og vildere.
Når det gælder grøn omstilling, kan udviklingen som bekendt ikke gå hurtigt nok, og derfor har designeren også en given plads i arbejdet henimod bæredygtige løsninger. Det handler om tværgående samarbejde, og om at få de rette kompetencer spillet ind på det rette tidspunkt i processen. Og om at tro på de vilde idéer og gøre dem konkrete, forståelige og til at handle på, også for andre.
Luftskibe lyder måske en anelse i den vilde ende, men det er fremtidens grønne transportmiddel, blandt andet for vindmøllevinger - og turister! Lyt med og tro på det, når Rune Kirt fortæller om fremtidens tranport, samarbejde og hvad smeltet salt har med vindmølleenergi at gøre.