
Design - Made In Denmark
Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Design - Made In Denmark
Hvem kan hjælpe sundhedssektoren...?
Det har denne podcastepisode et godt svar på, og ja, spørgsmålet er måske også en smule retorisk, eftersom dette er en designpodcast...
Martin Vesterby er uddannet læge, men har også taget designkurser, blandt andet på Stanford. Det giver ham det man kalder T-formede kompetencer, nemlig specialet i medicin og så evnen og metoderne til at tænke på tværs af fagdiscipliner - og facilitere samarbejde imellem dem. Det er der i høj grad brug for på et hospital hvor arbejdsgangene er specialiserede og der er brug for eksperter - og for at de taler sammen.