
Design - Made In Denmark
Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Design - Made In Denmark
Fra why til how - om design og mod
Design er en vigtig driver for innovation og udvikling. Men det kræver også mod at designe noget nyt - især hvis det gør op med noget af det vi plejer at gøre eller tjener penge på...
Verden er fuld af muligheder, og især de digitale/teknologiske muligheder synes uendelige i disse år. Alt kan lade sig gøre. Men skal vi gøre det bare fordi vi kan? Eller skal vi selv styre teknologien så den løser et behov, og altså ikke driver et behov?
Christina Melander har arbejdet med design i Dansk Designcenter i mange år, og har på tætteste hold fulgt - og været med-driver af - udviklingen indenfor området.
Lyt med og mærk passionen og troen på at fremtiden er lys - når bare vi designer den!