
Design - Made In Denmark
Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Design - Made In Denmark
Danmarks Næste Designklassiker 2023 m. Kasper Kyster
Danmark har en stolt designtradition. I mange henseender står TV programmet 'Danmarks Næste Klassiker' på skuldrene af de stolte traditioner - men tilsat konkurrence, tidsfrister og flow-TV's bedste sendetid.
I TV programmet får man indblik i designprocesser på godt og ondt. Danmarks Næste Klassiker har foreløbigt kørt i 4 sæsoner på DR og har et ret bredt publikum i befolkningen. Hvis du ikke har set programmet, så kan du se det på linket nedenfor.
I dette afsnit af designpodcasten Made In Denmark er den yngste designer i årets felt, Kasper Kyster, på besøg. Kasper fortæller om sin uddannelse, om designprocesser og om dansk møbeldesign's fremtid. Kan vi blive ved med at leve højt på 'døde designere'? og hvis ikke, hvordan kan vi så forny os, når nu det gamle er så pænt?
Danmarks næste klassiker: Sæson 4 | Se online her | DRTV