
Design - Made In Denmark
Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Design - Made In Denmark
Fremtidens Mode - en designudfordring
Mode er kommet for at blive. Men måske ikke i den form den har nu: Mange kollektioner om året slider på miljøet. Relativt billigt tøj i standardstørrelser der ikke rigtigt passer nogen, og i en kvalitet som, ja, sommetider kunne være bedre. Tøj der bliver designet et sted, stoffet produceret et andet sted, og syet sammen et tredje sted giver også udfordringer, fordi viden er spredt ud over flere kontinenter.
Der er med andre ord nok at tage fat på.
Else Skjold forsker i mode, og i denne episode øser hun af sin viden, og vi prøver også at spå lidt om fremtiden for dansk mode. Det er selvfølgelig ikke så let som det lyder, men at der står forandringer på programmet er der ikke nogen tvivl om.
Lyt med og bliv klogere på mode, forbrugsmønstre, forretningsmodeller og hvad design kan gøre i den sammenhæng