
Design - Made In Denmark
Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en transformationstid, og vi er nødt til at ændre den måde, vi producerer, forbruger og arbejder på – og det kan vi ikke gøre uden design. Vores holdbare fremtid skal designes. Med Design podcasten her vil vi udbrede kendskabet til- og brugen af design gennem samtaler med nogle af Danmarks dygtigste designere og videnspersoner inden for området. Det er trods alt design, der har bragt os derhen, hvor vi er nu.
Design - Made In Denmark
Giv slip - om at designe fremtiden
'Ingen kan stoppe vinden, men du kan lære at bygge en vindmølle' siger et kinesisk ordsprog. Der er heller ikke nogen der kan stoppe fremtiden. Den kommer buldrende mod os med alt hvad der er af nye muligheder indenfor AI, smart loops, AR, osv. - så hvordan forholder vi os konstruktivt til fremtiden?
Og det er her design kommer ind i billedet.
Kan vi designe fremtiden? Skabe forudsætningerne for, at vi får det bedste ud af mulighederne, på vores, menneskets, præmisser? Og hvad kræver det? Det har fremtidsforsker Sofie Hvitved fra Instituttet for Fremtidsforskning nogle bud på - og det handler blandt andet om at give slip på kontrollen og finde en konstruktiv måde at tale om fremtiden på.
Det er på én gang både nervepirrende og inspirerende - lyt med og bliv klogere