
Nondualitet i praksis
Velkommen til Nondualitet i Praksis – en podcast om fred, lederskab kærlighed og nærvær.
Vi er Pernille og Tomas, og vi deler vores rejse mod at leve i overensstemmelse med vores sande natur – enhed/nondualitet. I 2015 forlod vi vores stressfyldte liv for at lære at leve i fred, og vi har siden øvet os i at praktisere nondualitet, så vi kan opleve og bidrage med mere nærvær, sandhed og kærlighed i verden.
Denne podcast peger på altings enhed og forbundethed og på, at det, vi i sandhed længes efter, allerede er her – lige nu. Vi deler erfaringer og indsigter fra vores rejse og viser, hvordan vi lever med fred i hverdagen og leder med åbne hjerter – både privat og professionelt.
Hvis du ønsker at leve i fred og blive den forandring, du ønsker at se i verden, er du kommet til det rette sted.
Abonner på kanalen og besøg vores hjemmeside: www.nondualitetipraksis.dk.
Må du finde inspiration og opleve fred i dit liv ♥️🙏
Nondualitet i praksis
Om at sætte rammer frem for at sætte grænser
Mange af os kæmper eller har kæmpet med at sætte grænser. Vi øver os i at sætte grænser, for det er ikke rart at bliver kørt over.
Men selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det på en god måde, er det som om vi taber alligevel. Vi sidder tilbage med en klump i maven. En blanding af skyld, sorg og ensomhed.
For grænser skaber afstand. Og det er lige det modsatte vi længes efter, inderst inde. Vi længes efter fællesskab. Et sandt fællesskab, hvor vi kan modtage og blive modtaget, som vi er. Hvor vi kan opleve samhørighed og enhed.
Når vi (igen) erfarer at det ikke virker at sætte grænser, prøver mange af os så at hugge en hæl og klippe en tå for at passe ind. Men heller ikke det giver os det, vi længes efter. Og så svinger pendulet tilbage, og vi prøver igen at sætte grænser....
Og sådan fortsætter mange af os år ud og år ind. Er der mon noget vi har overset? Er der en tredje vej? Hvordan forholder det at sætte grænser sig til at sætte rammer? Er der overhovedet en vej til at opleve samhørighed og enhed her på jorden? Eller er det en utopi?
Må denne podcast være til gavn og inspiration ♥️
Kærligst, Tomas og Pernille
Ps. Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗
Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵
Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷