
Nondualitet i praksis
Velkommen til Nondualitet i Praksis – en podcast om fred, lederskab kærlighed og nærvær.
Vi er Pernille og Tomas, og vi deler vores rejse mod at leve i overensstemmelse med vores sande natur – enhed/nondualitet. I 2015 forlod vi vores stressfyldte liv for at lære at leve i fred, og vi har siden øvet os i at praktisere nondualitet, så vi kan opleve og bidrage med mere nærvær, sandhed og kærlighed i verden.
Denne podcast peger på altings enhed og forbundethed og på, at det, vi i sandhed længes efter, allerede er her – lige nu. Vi deler erfaringer og indsigter fra vores rejse og viser, hvordan vi lever med fred i hverdagen og leder med åbne hjerter – både privat og professionelt.
Hvis du ønsker at leve i fred og blive den forandring, du ønsker at se i verden, er du kommet til det rette sted.
Abonner på kanalen og besøg vores hjemmeside: www.nondualitetipraksis.dk.
Må du finde inspiration og opleve fred i dit liv ♥️🙏
Nondualitet i praksis
Om afsmitning, energi og bevidsthed
Mange er os er bevidste om hvordan det at være sammen med andre kan ændre vores energi. Vi kender både det at blive helt opløftet af at være sammen med nogle og blive helt tunge af at være sammen med andre.
Mange af os bruger den erfaring til at søge dem, der opløfter os og undgå dem, der gør os tunge. Men nogle gange føles det ikke som om vi har det valg. Hvis det f.eks. er en af vores nærmeste, der er tung. Vi kan jo ikke bare smide en af vores nærmeste ud af vores liv.
Eller er det, det vi bliver nødt til for at beskytte os selv?
Har andres energi magten over vores?
Hvad er afsmitning egentligt?
Hvilken sammenhæng har afsmitning med bevidsthed?
Og er det muligt at bruge afsmitning i fredens og bevidsthedens tjeneste?
Må denne podcast være til gavn og inspiration ♥️
Kærligst, Pernille og Tomas
Ps. Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗
Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵
Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷