
Nondualitet i praksis
Velkommen til Nondualitet i Praksis – en podcast om fred, lederskab kærlighed og nærvær.
Vi er Pernille og Tomas, og vi deler vores rejse mod at leve i overensstemmelse med vores sande natur – enhed/nondualitet. I 2015 forlod vi vores stressfyldte liv for at lære at leve i fred, og vi har siden øvet os i at praktisere nondualitet, så vi kan opleve og bidrage med mere nærvær, sandhed og kærlighed i verden.
Denne podcast peger på altings enhed og forbundethed og på, at det, vi i sandhed længes efter, allerede er her – lige nu. Vi deler erfaringer og indsigter fra vores rejse og viser, hvordan vi lever med fred i hverdagen og leder med åbne hjerter – både privat og professionelt.
Hvis du ønsker at leve i fred og blive den forandring, du ønsker at se i verden, er du kommet til det rette sted.
Abonner på kanalen og besøg vores hjemmeside: www.nondualitetipraksis.dk.
Må du finde inspiration og opleve fred i dit liv ♥️🙏
Nondualitet i praksis
Om at praktisere stilhed og væren
Ved du egentlig hvad forskellen på meditation og praksis er? Hvis ikke, er du ikke alene. Vi bliver nemlig tit spurgt om hvad forskellen på meditation og det, vi kalder praksis, er.
Og vi modtager mange spørgsmål i forbindelse med det at praktisere, som f.eks.:
Hvorfor er det godt at være stille? Hvad gør jeg med alle de forstyrrende tanker? Hvad nu hvis jeg falder i søvn? Jeg synes jeg får det værre af at sidde stille? Hvordan ved jeg om min praksis er god nok? Skal jeg sidde eller ligge? Skal jeg trække vejret på en bestemt måde? Kan man være et håbløst tilfælde? Kan jeg ikke bare kalde det meditation?
I denne podcast går vi dybt i nogle af de mange forskellige spørgsmål, der opstår i forbindelse med praksis og vi vil også dele vores egen rejse med at have en fast daglig praksis.
Må det være til gavn og inspiration ♥️
Kærligst, Pernille og Tomas
Ps. Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗
Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵
Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷